I 1986 fik den nigerianske forfatter Wole Soyinka Nobelprisen i litteratur. I dette århundrede er Nigeria stadig den førende nation når det gælder den engelsksprogede afrikanske litteratur. Wole Soyinka har udgivet en ny roman i 2021, Chimamanda Ngozi Adichie er en litterær stjerne, og en yngre generation af skribenter præger nye litterære genrer så som Afrofuturisme.
Nigerias litteratur
Litteratur og sprog før uafhængigheden i 1960
De litterære traditioner på Nigerias hovedsprog spænder fra religiøse og historiske hausakrøniker over iboernes didaktiske dyrefabler og ordsprog til prosa og dramatik på yoruba, som forener det virkelighedsnære med det mytologiske. I hausaregionen mod nord blev der fra slutningen af 1900-tallet udkæmpet en kamp mellem de traditionelle autoriteter, som foretrak en litteratur nedfældet med arabiske bogstaver, den såkaldte ajami-litteratur, og missionerende kolonister, som bl.a. ved hjælp af bibeloversættelser kæmpede for det latinske alfabet.
Ibolitteraturen
Engelsk fik ingen indflydelse på litteraturen i nord, hvorimod engelsksproget litteratur stort set udkonkurrerede ibo litteraturen i den østlige region allerede fra 1950'erne. Pita Nwana (1881-1968), som skrev sin populære roman Omenuko (1933) på ibo, var forløber for Chinua Achebes engelsksprogede forfatterskab, der blev indledt med den vidtberømte roman om afrikansk modernitet, Things Fall Apart (1958, på dansk Alt falder fra hinanden, 1986). Ligesom Flora Nwapa, hvis hovedpersoner som regel er kvinder, udtrykte forfatteren iboernes åbne og individualistiske kultur. Cyprian Ekwensis folkelige forfatterskab er vokset ud af den alsidige markedslitteratur, som blev udgivet i iboernes store handelsby Onitsha.
Yorubalitteraturen
Yorubalitteraturen er mere mangfoldig og konkurrencedygtig. I De tusind dæmoners skov: En jægers saga (1938), som Wole Soyinka oversatte til engelsk i 1967, fremstiller D.O. Fagunwa (ca. 1903-1963) den besjælede skov, som er central i yoruba kosmologien, og som igen dukker op i Soyinkas skuespil A Dance of the Forests, der blev opført i 1960 i forbindelse med Nigerias uafhængighedsfestligheder. Amos Tutuolas banebrydende og vittige The Palm-Wine Drinkard (1952, på dansk Palmevinsdrankeren, 1962) var sammen med Cyprian Ekwensis fortællinger og Gabriel Okaras (1921-2019) The Voice (1964) med til at give litterær status til en særlig fleksibel og levende form for vestafrikansk engelsk, som senere har banet vejen for brug af skriftlig pidgin.
Tidsskriftet Black Orpheus
Mange nigerianske digtere fandt sammen med andre afrikanske litterater og kunstnere i tidsskriftet Black Orpheus, der udsprang af miljøet i universitetsbyen Ibadan og udkom fra 1957 til 1975. Wole Soyinka redigerede en periode Black Orpheus og fik sine første digte udgivet her. Her blev også Four Canzones af Christopher Okigbo trykt, og efter hans død som officer i Biafra-hæren under den nigerianske borgerkrig bragte tidsskriftet hans efterladte digte. En af de første redaktører var J.P. Clark (Clark-Bekederemo), digter og professor, som brugte femten år på at samle og oversætte et kæmpeepos fra sit folk, ijaw, i Nigerdeltaet; The Ozidi Saga (1977) besynger og begræder fadermord, svigt og hævn.
Efter uafhængigheden – borgerkrig, censur og litterær blomstring
Efter borgerkrigen, som sluttede i 1970, startede Chinua Achebe det litterære magasin Okike, der fik betydning for en ny generation af digtere. Krigen splittede den unge nation på kryds og tværs. Ingen var uberørte, og katastrofen førte til stor litterær produktivitet. Blandt hundreder af titler kan nævnes: J.P. Clark Casualties: Poems 1966-68 (1970); Elechi Amadis (1934-2016) krigsdagbog Sunset in Biafra (1973); Chinua Achebe: Girls at War and Other Stories (1972); Cyprian Ekwensi: Divided we Stand (1980); Flora Nwapa: Wives at War and Other Stories (1980); Destination Biafra (1982) af den meget produktive Buchi Emecheta; Songs in a Time of War (1985) og Sozaboy: A Novel in Rotten English (1985, dansk titel: Soldaterdreng, 2001) om en almindelig soldats oplevelser, skrevet på pidgin af en af Nigerias store forfattere, Ken Saro-Wiwa, der som miljøaktivist blev henrettet af militærregimet efter en politisk retssag.
Skønt Nigeria er et af de få afrikanske lande, der har en betydelig forlagsvirksomhed og har haft en åbenhjertig presse, har der blandt en del af landets digtere og intellektuelle bosat sig i udlandet, især i USA og Storbritannien. Det gælder romanforfatteren Buchi Emecheta, digteren Femi Oyebode, kendt for Forest of Transformations (1991), og Ben Okri. Hos Okri er også bylandskaber besjælede og befolket med åndebørn som i The Famished Road (1991, dansk titel: Sultens vej, 1993) og den bevægende roman om ung kærlighed i Lagos, Dangerous Love (1996, dansk titel: Farlig kærlighed, 1997).
Politisk forfølgelse har i perioder været udbredt i Nigeria, og overvågningen af forfattere og journalister blev skærpet voldsomt, efter at militærdiktaturet annullerede præsidentvalget i 1993. General Abachas død i 1998 banede vej for en større åbenhed. Nationens nobelprisvinder i litteratur, Wole Soyinka, er en af de skarpeste kritikere af rækken af autoritære regimer i Nigeria. Under borgerkrigen sad han fængslet i to år, og efter at have skrevet sin berømte fængselsdagbog, The Man Died (1972, dansk titel: Manden døde, 1979), drog han i en periode i eksil. Han er siden vendt tilbage til Nigeria. På trods af disse forhold er Nigeria en litterær og kulturel gigant i Afrika. Ingen andre afrikanske nationer har så mange skribenter, udgivelser, aviser og magasiner eller så stort et publikum.
Nigerias globale succes
Internationalt har forfattere som Teju Cole, Chimamanda Ngozi Adichie og Chigozie Obioma markeret sig stærkt de senere år. Obiomas The Fishermen (2015, på dansk Vi var fiskere, 2016), og hans anden roman, An Orchestra of Minorities (2019, på dansk Fuglenes gråd, samme år) blev begge indstillet til Bookerprisen.
Teju Cole, Chimamanda Ngozi Adichie og Helon Habila skriver for et globalt publikum. The Thing Around Your Neck (2009, på dansk Det du har om halsen, 2016) er migrantnoveller fra New York, og i Americanah (2013, på dansk, 2014 ) både begræder og fejrer Adichie konsekvenserne af globalisering og migration. I Open City (2011) er Teju Coles hovedkarakter, Julius, mere hjemme i New York end i Lagos, og i Travelers (2019) af Helon Habila gennemstrejfer hovedpersonen Europa for at undersøge flygtninges skæbner. Habilas politiske roman, Oil on Water (2010) foregår i Niger-deltaet, et landskab der er ødelagt af multinationale selskabers olieudvinding.
Tre opsigtsvækkende romaner har åbnet den skønlitterære verden for skildringen af lesbisk og homoseksuel kærlighed i Afrika. Det drejer sig om Chris Abanis The Virgin of Flames, (2007), Jude Dibias Walking with Shadows (2011) og Chinelo Okparantas Under the Udala Tree (2015) . Romanernes nuancerede fortællinger har stor betydning for et ungt publikum, der ønsker at fremme tolerance og beskyttelse af minoriteter.
Wole Soyinka udgav sine erindringer i 2006, "You Must Set forth at Dawn:" A Memoir, og i 2021 kom hans anden roman med den satiriske titel Chronicles from the Land of the Happiest People on Earth. Den er blevet kaldt Soyinkas hævn over Nigerias herskende klasse. Ben Okri hylder kærligheden i Starbook: a Magical Tale of Love and Regeneration (2007, på dansk Stjernebogen: En magisk fortælling om kærlighed og fornyelse, 2009), udgiver digte i Rise Like Lions: Poetry for the Many, (2018) og udgav i 2019 den allegoriske fremtidsroman om et samfund, der bandlyser bøger: The Freedom Artist.
Afrofuturisme
To store forfattere identificerer sig med den litterære strømning Afrofuturisme. Awaeke Emezis debutroman Freshwater (2018, på dansk Ferskvand, 2021) skildrer ogbanje-barnet Adas liv som barn i Nigeria og følger hovedpersonen som studerende i USA, hvor ånderne slipper løs. Romanen er fortalt fra åndernes synsvinkel. Ungdomsromanen Pet (2019) beskriver livet for en ung transperson. The Death of Vivek Oji (2021, på dansk Vivek Ojis død, 2022) udspiller sig i Nigeria. Her kæmper hovedpersonen med sin kønsidentitet, og denne tvivl bidrager måske til personens gådefulde død.
Nnedi Okorafor skriver fantasy- og science fiction-romaner for unge og voksne og grafiske romaner og tegneserier for Marvel-universet. Hendes roman, Who Fears Death (2010, på dansk Hvem frygter døden, 2018), er undervejs som en TV-serie. Hendes mest kendte science fiction-romaner er Binti-trilogien: Binti, 2015, Binti Home, 2017 og Binti: The Night Masquerade, 2018. Hun er bidragyder til Marvel universets fortællinger om Wakanda-riget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.