Dante Alighieri var en italiensk forfatter.
I Italien har litteraturen og kunsten altid spillet en særlig rolle, fordi de var nationens eneste fælleseje i de mange århundreder, der gik forud for landets samling 1859-1860 (se Risorgimento). Dante har en position i italiensk kultur den dag i dag, der næppe kan sammenlignes med den, nogen anden europæisk kulturpersonlighed fra fortiden har i sit land, William Shakespeare og Johann Wolfgang Goethe medregnet.
Alle italienske gymnasieelever får stadig en grundig indføring i Dantes ca. 700 år gamle værk, Commedia, senere kaldet (La) Divina Commedia, på dansk Den Guddommelige Komedie .
Det er begrænset, hvad man ved om Dantes liv. Familien tilhørte den højere mellemklasse, og Dante kunne formentlig studere både i Firenze og Bologna. I 1289 var han med i Slaget ved Campaldino mod nabobyen Arezzo, derefter kom en periode, hvor han var aktiv i lokalpolitik. Det endte med en tragedie. Efter at have været medlem af byens øverste råd som prior (1300) blev Dante i 1301 sammen med to andre sendt ud for at forhandle med paven, Bonifacius 8., der prøvede at skaffe sig indflydelse i Firenze.
Mens Dante var borte, skete der et kup i byen, der var delt i to rivaliserende fraktioner af det pavetro parti guelferne, de hvide og de sorte. Dantes meningsfæller, de hvide, led nederlag, og han blev selv dømt i 1302, først til en mildere straf, men da han ikke mødte op, til evig landflygtighed, med trussel om døden, hvis regeringen i Firenze fik fat på ham. Han vendte aldrig tilbage til sin hjemby, som han elskede højt og dømte hårdt.
Man kan ikke med sikkerhed følge hans veje i Nord- og Mellemitalien under eksilet, men han var ansat hos forskellige fyrstefamilier, bl.a. scaligerne i Verona og malatestaerne i Rimini.
Hovedbegivenheden i disse år er den tysk-romerske kejser Henrik 7.s ophold i Italien 1310-1313, af Dante modtaget som den, der var kommet til landet for at genoprette orden og retfærdighed. Det blev en stor skuffelse. Tiderne var ikke gunstige for kejserens autoritet, og Henrik kunne slet ikke leve op til de forventninger, Dante stillede til ham.
Dante fik mulighed for at vende hjem, men nægtede at krybe til korset, og i 1315 blev dødsdommen over ham stadfæstet, også takket være hans latinske værk De Monarchia ('Om monarkiet'). Han opfattede monarkiet som den af Gud fastlagte styreform på det verdslige område, modsvarende pavens på det åndelige.
Dante ligger begravet i Ravenna. Gennem århundreder har Firenze forsøgt at få de jordiske rester tilbage af sin berømte søn, men det er aldrig lykkedes; et tomt gravmæle, en kenotaf, blev i 1829 opført i kirken Santa Croce i Firenze.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.