Bologna

Bolognas centrum, hvis byplan stammer fra romertiden, er præget af mange arkadeprydede gader fra 1500-1600-tallet. Byen er rig på monumenter, bl.a. vartegnet de to skæve adelstårne Torre Garisenda og Torre degli Asinelli, begge opført i årene 1109-1119, det enestående romanske kirkekompleks Santo Stefano med fem kirker fra 1000-1200-tallet, flere middelalderlige kirker og paladser fra 1200-1500-tallet og på Piazza Maggiore den mægtige San Petroniokirke.

Pinacoteca Nazionale rummer en værdifuld kunstsamling, og Museo Civico har betydelige arkæologiske samlinger. En teknisk og økonomisk moderat modernisering har sikret den kompakte bykerne som butiks- og boligområde for en blandet befolkning med jævne indkomster, der således ikke er tvunget ud i forstæderne.

Bolognas erhverv afspejler beliggenheden på den frugtbare Poslette og byens funktion som trafikknudepunkt, og der foregår oplagring og omlagring af varer fra havnen i Ravenna.

Erhvervslivet i Bologna domineres af små og mellemstore virksomheder. Der produceres bl.a. kobbervarer, fodtøj og fødevarer. Flere internationale fødevarekoncerner har kontor her, ligesom der findes mekanisk og kemisk industri med produktion af bl.a. gummi. Motorcykelproducenten Ducati blev grundlagt i Bologna i 1926 og har hovedkontor i byen.

Dynamikken og effektiviteten i især de små og mellemstore virksomheder har i 1960'erne dannet grundlaget for særlige samarbejdsformer inden for industri og handel. Disse sammen med en lang tradition for effektivitet i den kommunale og regionale forvaltning er kendt som "den emilianske udviklingsmodel".

Bolognas centrale beliggenhed har gjort byen til naturligt sæde for et af Italiens ældste og største messecentre, Bolognamessen (også kendt som BolognaFiere), hvor der afholdes adskillige vigtige erhvervsmesser.

Bologna Universitet er et af Europas mest prestigefyldte og et af de største med 11 faggrupper og 33 afdelinger siden 2012; i 2015 var der knap 85.000 studerende indskrevet, hvoraf ca. 2500 var udenlandske.

Universitetet er formentlig det ældste i Europa, opstået i slutningen af 1000-tallet. Det blev fra begyndelsen besøgt af såvel italienske som udenlandske studerende, der dannede hver deres sammenslutning eller gilde, universitas citramontanorum og universitas ultramontanorum.

Bologna Universitet omfattede de traditionelle fakulteter, idet dog det teologiske først blev oprettet i 1352, men universitetets ry skyldtes især studiet af romerretten og den kanoniske ret ved det juridiske fakultet; se også Bolognaskolen. Universitetet nåede sit højdepunkt i 1100-tallet og 1200-tallet; antallet af studenter oversteg da de 10.000.

I Bologna er der gjort betydningsfulde fund, der består af flere hundrede grave og hen ved 1000 hytter fra jernalderen (900-400 f.v.t.). I antikken var byen først etruskisk, siden en romersk koloni; se henholdsvis Felsina og Bononia.

Efter Det Vestromerske Riges opløsning i 400-tallet e.v.t. kom Bologna under skiftende herskere, ostrogoterne, byzantinerne og longobarderne. Efter folkevandringstiden blev Bologna i 1115 en af de første frie bykommuner, og den tilsluttede sig i 1167 Den Lombardiske Liga mod den tyske kejser.

I senmiddelalderen beherskedes Bologna af skiftende lokale adelsslægter, i 1400-tallet fx af Bentivoglifamilien, men i 1506 erobrede pave Julius 2. byen og indlemmede den i kirkestaten.

• Bononia
• Felsina
• Bolognaskolen (retninger inden for maleriet i Bologna)
• Bolognaskolen (juridiske lærere ved universitetet i Bologna)
• Bolognamessen