André Breton

Surrealismens billeder hos Breton og de andre surrealister er ikke omkostningsfrie: De er i deres forsøg på at udstille det konventionelle billedsprog troløse over for virkeligheden og åbner for en parallelvirkelighed, som afdækker dybder i sindet. Breton var således oprindelig inspireret af Sigmund Freuds teorier, og hos Arthur Rimbaud, Guillaume Apollinaire og sin samtidige Pierre Reverdy fandt han holdepunkter for at se det poetiske billedsprog som udtryk for underbevidstheden.

Automatskriften og frie associationer, som han også praktiserede i Poisson soluble (1924, sammen med Philippe Soupault) kunne være et forløsende middel i den sammenhæng, ligesom Dada med dens nedbrydning af det almindelige kunstsprog havde betydning for ham. Prosafortællingen Nadja (1928, revideret, endelig udgave 1963, dansk 1987) om den "objektive tilfældighed", mødet med den drømmeagtige og synske kvinde Nadja, er ikke fiktion, men skildrer en oplevelse, som blander drøm og virkelighed og viser surrealismen som livseksperiment. Derefter fulgte digtsamlingerne Les Vases communiquants (1932), L'Amour fou (1937) og Arcane 17 (1944), hvor Breton kredser om mulighederne for at udvide sin oplevelse af virkeligheden.

Breton så ikke nogen modsætning mellem det litterære eksperiment og det politiske engagement. Han havde udviklet det surrealistiske program, som han stod for, i tidsskrifterne Littérature (1919-1924) og Le Révolution surréaliste (1924), da han sammen med Paul Éluard, Benjamin Péret, Robert Desnos og Louis Aragon trykte et Second manifeste des surréalistes (1929), hvor han selv gav udtryk for sin tilslutning til den kommunistiske revolution, men de politiske holdninger deltes snart i det, som indtil da havde været en samlet surrealistisk gruppe : Mens Aragon og Éluard forblev tro mod kommunismen, forlod Breton partiet. Han fortsatte imidlertid sit politiske engagement, var blandt de første til at vende sig mod Moskvaprocesserne og støttede forskellige frihedsbevægelser, i Vietnam og i Algeriet.

• Frankrigs litteratur
• surrealisme

• Bonnet, Marguerite (1975). André Breton, naissance de l'aventure surréaliste. Paris: Corti.
• Durozoi, Gérard og Bernard Lecherbonnier (1974). André Breton, naissance de l'aventure surréaliste. Paris: Corti.
• Huet, Marie (2023). Image poétique et poésie moderne, 1913-1947. Paris: Éditions Garnier.
• Sonne, Jørgen (1993). De franske surrealister. København: Tiderne skifter.