Alternative für Deutschland

AfD har siden dannelsen i 2012 udviklet sig fra et oprindelig nationalliberalt og euroskeptisk parti til et højrepopulistisk, nationalistisk og indvandrerkritisk parti, der i visse henseender endog kan karakteriseres som højreekstremt. Dets historie har været kendetegnet ved interne konflikter om den stadige bevægelse mod højre, der har fået en række af dets ledere og flere af stifterne, bl.a. Bernd Lucke (f. 1962), Frauke Petry (f. 1975) og Jörg Meuthen (f. 1961), til at træde tilbage og forlade det.

AfD's politik retter sig mod indvandrings- og asylpolitikken i Tyskland. Partiet er skeptisk over for det liberale demokrati, men går både ind for direkte demokrati og en samfundsmodel, der rummer autoritære træk. Det er socialt og socialpolitisk konservativt. Partiet anser sig selv for at repræsentere de små og almindelige mennesker i Tyskland, dvs. i modsætning til, hvad der opfattes som eliten og det fjerne demokrati i Berlin. Og AfD synes at have kunnet mobilisere demokrati- og politikkritiske tidligere sofavælgere, især i de fem nye østlige delstater (det tidligere DDR).

AfD blev dannet i 2012 som et nationalliberalt parti under navnet Wahlalternativ 2013 på baggrund af en kritik af Tysklands Eurozone-politik. Blandt stifterne var økonomen Bernd Lucke, der senere forlod partiet. Det nye parti skiftede navn til Alternative für Deutschland året efter.

Ved valget til Forbundsdagen i 2013 opnåede AfD 4,7 % af stemmerne og kom dermed ikke over 5 %-spærregrænsen. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 opnåede partiet til gengæld 7,1 % af stemmerne og fik dermed syv pladser.

Oven på flygtningekrisen i 2015 fik AfD stor tilslutning var Landdagsvalgene i 2016 på mellem 13 % i Rheinland-Pfalz og 24 % af vælgerne i Sachsen-Anhalt. Ved forbundsdagsvalget året efter fik partiet 13 % af stemmerne og blev det tredjestørste parti i Forbundsdagen. Samtidig blev det repræsenteret i de fleste delstater.

Ved Forbundsdagsvalget den 24. september 2017 blev AfD for første gang repræsenteret i Forbundsdagen. Partiet opnåede 12,6 % af stemmene og blev med 94 mandater landets tredjestørste parti. Efterfølgende meldte en af partiets stiftere, Frauke Petry, sig ud af AfD og fortsatte som løsgænger.

Denne tilslutning er dog ikke blevet konverteret til en tilsvarende politiske indflydelse, idet partiet ligesom venstrefløjspartiet Die Linke i vidt omfang holdes ude af mainstream-partierne ved en en såkaldt brandmur, en cordon sanitaire. Brandmuren gælder dog først og fremmest på føderalt plan. På kommunalt niveau og byrådsniveau samarbejdet AfD ofte med de andre partier. Brandmuren fik også en række sprækker, da CDU/CSU i Forbundsdagen i februar 2025 accepterede, at et af deres udlændingepolitiske forslag blev stemt igennem ved hjælp af stemmer fra AfD. Omvendt gælder brandmuren fortsat for så vidt, at en regeringskoalition mellem CDU/CSU og AfD er udelukket.

Generelt har AfD’s vælgersucces efter alt at dømme påvirket den siddende regerings udlændingepolitik i mere restriktiv retning, samtidig med at udlændingepolitikken også er blevet mere restriktiv som følge af regeringspartiernes egne vælgere. Op til valget i 2017 foreslog det daværende regeringsparti CDU/CSU – ligesom AfD – strammere udvisningsprocedurer, begrænsningerne i familiesammenføringerne og en styrkelse af politiet med mere mandskab og flere beføjelser. I det hele taget er der sket en generel vending mod en mere restriktiv udlændingepolitik blandt de politiske partier i Tyskland. Årsagen er bl.a. de gentagne episoder, hvor der er sket overfald og tider drab foretaget af udlændinge med ophold i Tyskland, som ikke mindst AfD har anvendt i den politiske kamp.

Også i værdipolitikken har AfD påvirket især CDU, hvor ledende medlemmer nu i lighed med AfD taler om, at det tyske samfund ikke kun skal baseres på sproget, velfærden og grundloven, men også på tysk kultur, kristen arv, fælles historie og bestemte normer. Indvandrere skal ifølge dette standpunkt tilpasse sig den tyske hovedkultur – på tysk Leitkultur – men CDU mener dog ikke i modsætning til AfD, at ønsket om en tysk Leitkultur skal fremmes via juridisk bindende reguleringer.

AfD har i 2023 oplevet fremgang. Ved delstatsvalgene i efteråret 2023 i Hessen og Bayern er AfD gik meget frem til henholdsvis 18 og 15 procent. Der er vel at mærke tale om vesttyske delstater, hvor partiet ikke tidligere stod stærkt. Vælgerundersøgelser har vist, at det primært er ønsket om en opstramning af udlændingepolitikken og sekundært et ønske om en bedre kriminalitetsbekæmpelse, der har fået vælgerne til at skifte til AfD.

I 2021 besluttede Tysklands indenlandske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), at kategorisere AfD som en mistænkelig organisation på grund af, at visse medlemmer har højreekstremistiske sympatier. Det giver grundlag for at overvåge visse dele af partiets aktiviteter.

Dette skridt blev dels taget med henvisning til de strømninger i AfD, der kan karakteriseres som völkisch – bl.a. repræsenteret af partiets leder i delstaten Thüringen Björn Höcke (f. 1972) – dels på grund af angivelige forbindelser til identitære og højreekstremistiske miljøer som partiet NPD.

Først kom AfD under observation af det regionale Verfassungsschutz i Thüringen og Sachsen. I 2022 afgjorde en forvaltningsdomstol i Köln, at hele partiet kunne sættes under observation af Bundesverfassungsschutz. I sidste instans kan en sådan beslutning føre til et forslag om at få AfD søgt forbudt ved Forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Ifølge eksperter vil dette dog blive vanskeligt at gennemføre, selv om det er sket før: Tilbage i 1950'erne blev to andre partier, nemlig det nazistiske Sozialistische Reichspartei og det kommunistiske KPD i henhold til forfatningens artikel 21 forbudt i det daværende Vesttyskland. Der er også en politisk forskel mellem at forbyde to mindre partier som i 1950'erne og så at forbyde AfD med tilslutning fra omkring en femtedel af vælgerne i 2025. Herudover har AfD status som repræsenterende dele af det tidligere DDR. Spørgsmålet om et forbud mod AfD indeholder således også en øst-vest-dimension.

Den folkelige medvind for AfD er blevet fulgt af folkelig modstand. Siden januar 2024 har der rundt om i Tyskland fundet omfattende protestdemonstrationer sted mod AfD, hvor mange er gået på gaden for at gøre opmærksom på partiets problematiske sider. Demonstranterne kalder AfD en trussel mod det tyske demokrati og har rejst krav om indgreb mod partiet eller i det mindste opretholdelsen af brandmuren, hvor de øvrige partier holder sig fra at samarbejde med det. Disse demonstrationer har været de største i Tyskland siden de store fredsdemonstrationer i begyndelsen af 1980'erne.

Samtidig har den nye amerikanske administration med Donald Trump i spidsen et godt øje til AfD. Elon Musk, som er ansvarlig for Trumps afbureaukratisering, har personligt interviewet AfD's leder Alice Weidel og anbefalet tyske vælgere at stemme på AfD. Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance har også afholdt møde med Alice Weidel, og har på den internationale sikkerhedskonference i München i februar 2025 kaldt brandmuren i tysk politik for et udtryk for manglende villighed til at ville lytte til til folkets røst. Vance mener, at brandmuren i tysk politik blot er endnu et eksempel på, at Europas politiske krise først og fremmest er selvskabt. Trump-administrationen betragter efter alt at dømme påstandene om, at AfD skulle have højreekstremistiske forbindelser på linje med beskyldningerne mod Trump om at have lignende forbindelser – f.eks. under stormen mod Kongressen i januar 2021, nemlig som politiske modstanderes forsøg på beklikke en politisk modpart.

• tyske partier