Dansk
Verbum
vær
- imperativ af være
Norsk bokmål
Etymologi
Fra oldnordisk veðr
Udtale
Substantiv
vær intetkøn (nynorsk: vêr)
- vejr
Bøjning
| Bokmål
|
Ental ubestemt
et vær
|
|
Ental bestemt
været
|
|
Flertal ubestemt
-
|
|
Flertal bestemt
-
|
Kilder
- «vær» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
- «vær» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka
