stedfortræder

Dansk

Substantiv

stedfortræder fælleskøn

1. En person, der erstatter en anden i dennes fravær.

Bøjning

Ental ubestemt en stedfortræder

Ental bestemt stedfortræderen

Flertal ubestemt stedfortrædere

Flertal bestemt stedfortræderne

Synonymer

• afløser
• vikar

Oversættelser

Engelsk: [[#Engelsk|]]  (en) Italiensk: [[#Italiensk|]]  (it) Tysk: [[#Tysk|]]  (de) Svensk: [[#Svensk|]]  (sv)

Kilder

• "stedfortræder" i Den Danske Ordbog