bøvs

Dansk

Bøvs

Substantiv

bøvs fælleskøn

1. Luft fra maven, der forlader kroppen via munden. Evt. med en lyd.

Bøjning

Ental ubestemt en bøvs

Ental bestemt bøvsen

Flertal ubestemt bøvse(r)

Flertal bestemt bøvse(r)ne

Beslægtede ord og fraser

• prut

Synonymer

• ræb

Verbum

bøvs

1. Bydeform af at bøvse

Beslægtede ord og fraser

• prutte

Synonymer

• ræbe