[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Zigmas Jukna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zigmas Jukna
Den sovjetiske firer uden styrmand, 1965. Jukna står yderst til venstre.
Personlig information
Født13. juli 1935 Rediger på Wikidata
Telšiai, Litauen Rediger på Wikidata
Død7. oktober 1980 (45 år) Rediger på Wikidata
Vilnius, Litauen Rediger på Wikidata
Højde189 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1960 - mændenes toer med styrmand,
roning ved sommer-OL 1968 - mændenes otter,
roning ved sommer-OL 1964 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆret mester i idræt i Sovjetunionen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Zigmas Pranciškus Jukna (født 13. juli 1935 i Palūksčiai, død 7. oktober 1980 i Vilnius) var en litauisk roer og dobbelt olympisk medaljevinder.

Jukna deltog første gang ved OL i 1960 i Rom, hvor han for Sovjetunionen stillede op i toer med styrmand sammen med Antanas Bagdonavičius og styrmand Igor Rudakov. Denne trio vandt sit indledende heat, men i finalen var den tyske båd hurtigst og fik guld, mens de sovjetiske roere fik sølv og båden fra USA bronze.[1] Året efter blev Jukna og Bagdonavičius europamestre med en anden styrmand.[2] Fra 1962 og frem roede Jukna også otter, og i 1962 var han med til at vinde sølv i denne båd ved det første VM,[3] og både i 1963 og 1964 var han med til at vinde EM-sølv i denne bådtype.[4]

Ved OL 1964 i Tokyo var han med til at sikre Sovjetunionen en fjerdeplads i otteren,[5] og samme år blev det også til en ny EM-sølvmedalje.[4]

I 1965 var Jukna med til at blive europamester i firer uden styrmand,[6], mens han i 1966 var med til at vinde VM-sølv i samme bådtype,[7] og i 1967 blev han igen europamester, nu i firer med styrmand.[8] Ved OL 1968 i Mexico City var han igen med i otteren, hvis besætning derudover bestod af Volodymyr Sterlyk, Antanas Bagdonavičius, Vytautas Briedis, Aleksandr Martysjkin, Valentyn Kravtjuk, Juozas Jagelavičius, Viktor Suslin og styrmand Jurij Lorentsson. Båden blev nummer tre i indledende heat og derpå nummer to i opsamlingsheatet, hvilket sikrede plads i A-finalen. Her var Vesttyskland hurtigst og fik guld foran Australien, men den sovjetiske båd sikrede sig bronze.[9]

Juknas sidste internationale mesterskabsmedalje opnåede han i 1969, hvor han for tredje gang var med til at vinde EM-sølv i otteren.[4]

Jukna døde af kræft i hjernen i 1980, 45 år gammel.[10]

  • 1960: Sølv Sølv i toer med styrmand
  • 1968: Bronze Bronze i otter
  1. ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 15. oktober 2024
  2. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Zweier m. Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 15. oktober 2024
  3. ^ Rudern - Weltmeisterschaften, Achter - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 15. oktober 2024
  4. ^ a b c Rudern - Europameisterschaften (Herren - Achter) (tysk), sport-komplett.de, hentet 15. oktober 2024
  5. ^ Zigmas Jukna, olympedia.org, hentet 15. oktober 2024
  6. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer o. Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 15. oktober 2024
  7. ^ Rudern - Weltmeisterschaften, Vierer ohne Steuermann (tysk), sport-komplett.de, hentet 15. oktober 2024
  8. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer m. Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 15. oktober 2024
  9. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 15. oktober 2024
  10. ^ Портрет друга (ukrainsk), ukrrowing.com.ua, 21. september 2011, arkiveret fra originalen 1. februar 2014, hentet 15. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]