Viktoria Luise af Preussen
| Viktoria Luise af Preussen | |
|---|---|
 Viktoria Luise omkring 1913. | |
| Hertuginde af Braunschweig | |
| Periode | 1. november 1913 – 8. november 1918 (5 år og 7 dage) |
| Ægtefælle | Ernst August af Braunschweig (g. 1913) |
| Børn | |
| Fulde navn | Viktoria Luise Adelheid Mathilde Charlotte |
| Hus | Huset Hohenzollern |
| Far | Wilhelm 2. af Tyskland |
| Mor | Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten |
| Født | 13. september 1892 Potsdam, Preussen, Tyske Kejserrige |
| Død | 11. december 1980 (88 år) Hannover, Vesttyskland |
| Hvilested | Berggarten, Herrenhausen Slot, Tyskland |
Viktoria Luise af Preussen (Viktoria Luise Adelheid Mathilde Charlotte; 13. september 1892 – 11. december 1980) var en tysk prinsesse, der var det yngste barn og den eneste datter af Tysklands sidste kejser, Wilhelm 2. og dennes første hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten. Hendes bryllup i 1913 med hertug Ernst August af Braunschweig var en af de sidste store kongelige begivenheder i Europa før udbruddet af 1. verdenskrig. Gennem sit ægteskab var hun hertuginde af Braunschweig fra 1913 indtil hendes mand måtte abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918.
Viktoria Luise var oldebarn af dronning Victoria af Storbritannien og bedstemor til både dronning Sofia af Spanien og kong Konstantin 2. af Grækenland.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Fødsel og familie
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Huset Hohenzollern
Prinsesse Viktoria Louise af Preussen blev født den 13. september 1892 som det syvende og yngste barn og den eneste datter blandt de syv børn, der blev født i ægteskabet mellem Tysklands kejser, Wilhelm II, og dennes hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.[1] "Efter seks sønner har Gud givet os vores syvende barn, en lille, men meget stærk lille datter," skrev kejserinden i sin dagbog kort efter fødslen.[2] Hun kom til verden i sine forældres daværende residens, det nyklassicistiske Marmorpalais i slotsparken Neuer Garten i den nordlige del af byen Potsdam i Provinsen Brandenburg sydvest for Berlin.[1]
På kejserindens fødselsdag den 22. oktober blev prinsessen døbt i Marmorgalleriet i Neues Palais i Potsdam.[1] Hun modtog navnet Viktoria efter sin oldemor, dronning Victoria, mens hun modtog navnet Luise efter sin tipoldemor, Preussens heltedronning Louise af Mecklenburg-Strelitz.[3] Til daglig var hun kendt under navnet Viktoria Luise, mens hun i familien blev kaldet Sissy.[4]
Barndom og opvækst
[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Viktoria Luise havde ved fødslen seks ældre brødre, Kronprins Wilhelm (der som den ældste søn var udset til at efterfølge deres far som tysk kejser), Prins Eitel Friedrich, Prins Adalbert, Prins August Wilhelm, Prins Oskar og Prins Joachim. Som familiens eneste datter var hun sin fars yndlingsbarn, mens han var kendt for at have et køligt forhold til alle sine sønner.[5] Ifølge hendes ældste bror kronprins Wilhelm var Viktoria Louise "den eneste af os, der i sin barndom lykkedes at få en lun plads" i deres fars hjerte.[6]
Den 18. oktober 1909 blev hun konfirmeret i Friedenskirche i Potsdam, og den 22. oktober 1909, på sin mors fødselsdag, blev hun udnævnt til 2. regimentschef for det Andet Livhusarregiment (den 1. regimentschef var hendes far, kejser Wilhelm II).[1]
Forlovelse og ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]
I sommeren 1912 kom prins Ernst August af Hannover til hoffet i Berlin for at takke kejser Wilhelm for at hans sønner Kronprins Wilhelm og Prins Eitel Friedrich havde deltaget i begravelsen af Ernst Augusts storebror prins Georg Wilhelm, der var omkommet i en bilulykke. Prins Ernst August var søn af kronprins Ernst August af Hannover og prinsesse Thyra af Danmark, der var datter af kong Christian 9. af Danmark. Ernst Augusts far havde været tronfølger i Kongeriget Hannover, indtil kongeriget var blevet annekteret af Kongeriget Preussen i 1866 som konsekvens af den preussisk-østrigske krig.[1]
I Berlin mødte Ernst August Viktoria Luise, og de to faldt hurtigt for hinanden. Det var en god dynastisk forbindelse, da den kunne skrinlægge striden mellem arvingerne til Kongeriget Hannover og den tyske kejserfamilie. Parret blev forlovet den 11. februar 1913 i Karlsruhe, og brylluppet blev fejret den 24. maj 1913 på Det Kongelige Slot i Berlin.[7] Brylluppet markerede afslutningen på konflikten mellem fyrstehusene Welf og Hohenzollern, som havde eksisteret siden 1866, og var en af de sidste store kongelige begivenheder i Europa før udbruddet af 1. verdenskrig året efter. Ved brylluppet deltog både brudens far, Wilhelm 2. af Tyskland, farens fætter Georg 5. af Storbritannien og Nikolaj 2. af Rusland.[1] De lå året efter i krig med hinanden. Brudens mor, Kejserinde Augusta Viktoria, var bedrøvet over adskillelsen fra sit yngste barn og eneste datter og græd det meste af aftenen.
Hertuginde af Braunschweig
[redigér | rediger kildetekst]Tronbestigelse
[redigér | rediger kildetekst]
Efter brylluppet flyttede hertugen og hertuginden først til byen Rathenow ca. 70 km vest for Berlin, hvor hertugen var udstationeret som eskadronchef for Zieten-husarerne.[1] Som følge af udsoningen mellem Huset Welf og Huset Hohenzollern, kunne Ernst August kort efter brylluppet tiltræde som hertug af Braunschweig, en position der tidligere var blevet nægtet hans far, da han havde nægtet at opgive sit krav på Kongeriget Hannover. Viktoria Luise blev derved hertuginde af Braunschweig.
Ernst August tiltrådte regeringen den 1. november 1913, og den 3. november fandt det nye hertugpars festlige indtog i hertugdømmets hovedstad Braunschweig sted under stor jubel fra befolkningens side.
Familieliv
[redigér | rediger kildetekst]
Det nye hertugpar flyttede herefter ind på Braunschweiger Schloss i byens centrum, hvor de begyndte at stifte deres familie. Parret fik fem børn.[1]
Den 18. marts 1914, mindre end et år efter brylluppet, fødte Hertuginde Viktoria Luise her parrets første barn, sønnen og tronfølgeren Arveprins Ernst August. Han blev fulgt af Prins Georg Wilhelm i 1915, Prinsesse Friederike (den senere Dronning Frederika af Grækenland) i 1917, Prins Christian Oscar i 1919 og Prins Welf Heinrich i 1923.
Abdikation
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: NovemberrevolutionenErnst August og Viktoria Luises regeringstid som Braunschweigs hertugpar blev dog kort, da Ernst August måtte abdicere allerede den 8. november 1918, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig.[8] Hertugdømmet blev herefter republik under navnet Fristaten Braunschweig.
Som følge af revolutionen måtte parret flygte fra Braunschweig og gik i eksil på familiens besiddelser i Østrig, men de kunne dog senere vende tilbage til Tyskland.
I 1919 blev de og deres børn også frataget deres britiske titler som en konsekvens af Titles Deprivation Act fra 1917, som bemyndigede Storbritanniens fjender under Første Verdenskrig til at få frataget deres britiske titler.[9]
Senere liv
[redigér | rediger kildetekst]
Den 14. november 1923 døde Ernst Augusts far af et slagtilfælde på Schloss Cumberland i Gmunden, og Ernst August arvede derved positionen som tronprætendent og familieoverhoved for Huset Hannover. De næste 30 år levede han med sin familie på slægtens forskellige ejendomme, hovedsageligt Schloss Blankenburg i Blankenburg i Harzen i Tyskland og Schloss Cumberland nær Gmunden i Oberösterreich i Østrig. Han ejede også Schloss Marienburg nær Hannover, hvor parret dog sjældent boede før 1945.
Selv om Viktoria Luise, i modsætning til sine brødre Kronprins Wilhelm og Prins August Wilhelm[10], aldrig officielt sluttede sig til Nazistpartiet, understøttede hun og hendes mand partiet finansielt og var tæt på flere af dets højtstående ledere.[11]
Den 11. december 1980 døde kejserens sidste overlevende barn 88 år gammel på et plejehjem i Hannover. Hun blev begravet ved siden af sin mand foran Det Kongelige Mausoleum i Berggarten ved Herrenhausen Slot nær Hannover.[1]
Genealogi
[redigér | rediger kildetekst]Børn
[redigér | rediger kildetekst]- Ernst August 4. af Hannover (18. marts 1914-9. december 1987) – gift 1951 med Ortrud af Slesvig-Holsten (1925-1980) og fik 6 børn. Gift anden gang 1981 med Monika af Solms-Laubach (født 1929)
- Georg Wilhelm af Hannover (25. marts 1915-8. januar 2006) – gift 1946 med Sophie af Grækenland (1914-2001) fik tre børn
- Friederike af Hannover (18. april 1917-6. februar 1981) – gift 1938 med Paul af Grækenland (1901-1964) fik tre børn
- Christian Oscar af Hannover (1. september 1919-10. december 1981) – gift 1963 med Mireille Dutry (født 1946) fik to børn; skilt 1976
- Welf Heinrich af Hannover (11. marts 1923-12. juli 1997) – gift 1960 med Alexandra af Ysenburg und Büdingen (1937-2015); ingen børn
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g h i Kirschstein, Jörg (2003). "Victoria Luise Prinzessin von Preussen". preussen.de (tysk). Haus Hohenzollern. Arkiveret fra originalen 22. maj 2015. Hentet 11. december 2012.
- ^ Vovk 2012, s. 79.
- ^ Pakula, Hannah (1997). An Uncommon Woman: The Empress Frederick, Daughter of Queen Victoria, Wife of the Crown Prince of Prussia, Mother of Kaiser Wilhelm (engelsk). New York: Simon and Schuster Inc. s. 558. ISBN 0684842165.
- ^ Vovk 2012, s. 80.
- ^ Röhl, John C.G. (2008). Der Weg in den Abgrund, 1900–1941. Wilhelm II. (tysk). Vol. 3. München. s. 1261-1262. ISBN 978-3-406-57779-6.
- ^ Vovk 2012, s. 243.
- ^ "Viktoria Luise, Herzogin". Munzinger Online/Personen - Internationales Biographisches Archiv (tysk). Hentet 8. april 2024.
- ^ Bouton, S. Miles (2017). And the Kaiser Abdicates: the German Revolution November 1918 – August 1919. Library of Alexandria. ISBN 9781465538109 – via Google Books.
- ^ "At the Court at Buckingham Palace, the 28th day of March, 1919". London Gazette. His Majesty's Stationery Office. 28. marts 1919. s. Issue 31255, Page 4000. Hentet 28. november 2011.
- ^ Petropoulos 2006, s. 167.
- ^ Petropoulos 2006, s. 99.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Petropoulos, Jonathan (2006). Royals and the Reich: The Princes Von Hessen in Nazi Germany (engelsk). Oxford: Oxford University Press. ISBN 0199203776.
- Vovk, Justin C. (2012). Imperial Requiem: Four Royal Women and the Fall of the Age of Empires (engelsk). Bloomington, IN: iUniverse. ISBN 978-1-4759-1749-9.
