[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Skriget

Koordinater: 59°54′58″N 10°44′15″Ø / 59.9161°N 10.7375°Ø / 59.9161; 10.7375
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skriget
norsk: Skrik
Edvard Munch 1893
91 × 73,5[1] cm
Nasjonalgalleriet, Oslo
Noter
Skriget findes i fire malede versioner
og en som litografi, alle fra perioden 1893 til 1910.[2]

Skriget (norsk Skrik) er en serie malerier af Edvard Munch. Munch udførte flere versioner af motivet, fire som malerier og en som litografi. Skriget er malet i en symbolistisk ekspressionistisk stil med pastel-, olie- og tempera-farver. Farverne er generelt meget mørke.

Malerierne viser i forgrunden en person, som skriger og holder sig for ørerne. I mellemgrunden er der to mennesker der går over broen, og i baggrunden er der et landskab.

To af versionerne hænger på Munchmuseet i Oslo. En tredje hænger på Nasjonalgalleriet i Oslo. Nasjonalgalleriets version er signeret og dateret 1893, og mange mener, at det er det første. Det fjerde er i privateje. De er malet på pap, og på Nasjonalgalleriets version har Munch malet skitser til motivet på bagsiden af pladen.

Skriget blev første gang vist på en udstilling på Unter den Linden i Berlin 3. december 1893 og havde dengang titlen "fortvivlelse". Det blev angiveligt udført i forbindelse med et besøg hos maleren Christian Skredsvig i Nice.[3] I 1895 lavede Munch en litografisk version af motivet.[4] Der eksisterer også to pasteller: en i Munchmuseets eje[5] og en i privateje[6]. Munchmuseet har også udkast til 'Skrik'.

Inspiration

[redigér | rediger kildetekst]

Japansk træsnit har inspireret til Skrik. Trine Nordkvelle viser i en artikel "Fra Japan til Munch"[7] ligheder mellem Munchs Skrig og et dobbeltopslag fra bind 2 af Hokusai Manga. Begge har en todelt billedflade med en øvre og en nedre del: den øvre del har store ligheder Hokusais malstrømme og Munch bølgende himmel. De er begge udført med skiftevis brede og smalle linjeforløb.[8]

De dramatiske farver i Skrig er en gengivelse af de prægtige solnedgange, Oslo var vidne til som følge af et vulkanudbrud i august 1883, da vulkanen Krakatau eksploderede i et voldsomt udbrud, som sendte store mængder aske og støv op i atmosfæren. Det skabte blodrøde solnedgange fra november 1883 til februar 1884 i Oslo.[9][10]

Edvard Munch skrev i sin dagbog om inspirationen til maleriet:

„ "Jeg gik bortover veien med to venner – så gik solen ned – himmelen ble pludselig blodrød – jeg stanset, lænet mig til gjærdet træt til døden – over den blåsvarte fjord og by lå blod og ildtunger – mine venner gik videre og jeg stod igjen skjælvende av angst – og jeg følte at det gik et stort uendelig skrig gjennem naturen."[3] “

Tyveri

[redigér | rediger kildetekst]

Skriget har været udsat for tyveri to gange.

Det første tyveri fandt sted under åbningen af Vinter-OL i Lillehammer 12. februar 1994. Skrik blev fjernet fra Nasjonalgalleriet og tyvene forlangte en million dollars i løsepenge. Det lykkedes at franarre tyvene maleriet ved en internationalt koordineret politiaktion og Skrik vendte tilbage til Nasjonalgalleriet med lidt skader.

Skrik blev stjålet fra Munchmuseet i august 2004 og først tilvejebragt 31. august 2006.[11]

10 år efter tyveriet i 1994, 22. august 2004, blev en anden version af Skriget og Madonnaen stjålet ved et væbnet røveri fra Munchmuseet. Byrådet i Oslo udlovede en dusør på to millioner norske kroner, og 31. august 2006 fandt politiet frem til malerierne. Desværre var Skriget blevet fugtskadet, og museet meddelte 20. december 2006, at maleriet ikke kunne restaureres.[12] Malerierne var blevet skadet, så en omfattende konservering og restaurering var nødvendig.[13] Konklusionen på restaureringen af Skriget lyder:

„ Skrik [ i modsætning til Madonna ] derimot er problematisk å retusjere, fordi en retusj på papirunderlag aldri vil være fullstendig reversibel. Den vil også kunne legge begrensinger på en senere behandling av maleriet. Mulige fremtidige behandlingsalternativer med hensyn til fuktskadet område og behandlingsresultater av disse er naturlig nok uvisse. Det er derfor fornuftig å avvente retusjering av de mekaniske skadene for å holde fremtidige behandlingsmuligheter åpne. “

Munchmuseet var lukket i ti måneder efter røveriet for at opgradere sikkerheden.[14]

Rekordpris

[redigér | rediger kildetekst]

3. maj 2012 blev den privatejede pasteludgave af Skriget solgt for 119.922.500 USD[15] (680 millioner kr.) på auktion i New York til en anonym køber. Prisen var en ny verdensrekord for kunstværker.[16] Køberen er senere afsløret som Leon Black, en amerikansk forretningsmand.[17][18]

Versionerne og deres data[19]

[redigér | rediger kildetekst]
  • Første version af Skrik fik navnet Fortvivlelse eller Syg stemning ved solnedgang. Fortvivlelse[20] og blev malet i olie på lærred, i Nice i 1892 under et besøg hos den norske maler Christian Skredsvig.[21][22] Dette bærer kimen til Skrig og andre værker.
  • En version i pastel findes i Munchmuseet. Det måler 74 x 56 cm og er usigneret. Denne version siges at være Munchs første. Nogle kunsthistorikere mener, at dette arbejde er "mindre færdigt" end de andre og påpeger, at farverne er blegere og mere udvisket.
  • En version i olie, tempera og pastel på malerpap i 1893 måler 91 x 73,5 cm og befinder sig i Nasjonalgalleriet i Oslo. Det siges,[hvem?] at være den mest berømte version og kan også være den første version. Billedet er signeret og dateret af Munch. Øverst i venstre hjørne står med blyant: Kan bare være laget af en gal Mand. [Kan kun være malet af en gal Mand!] [23] Først mente man, det var skrevet af Munch selv; men sandsynligvis er det en "hilsen" fra en norsk besøgende under en udstilling i Danmark i 1904.[24]

På dets bagside er et påbegyndt maleri med samme motiv. Det var den version, der blev stjålet i februar 1994.

  • En version i pastel fra 1895 på karton, som måler 79 x 59 cm, var til 2012 ejet af den norske skibsreder Petter Olsen (født 1948). Han solgte den til Leon Black ved en auktion hos Sotheby's i New York. Den er den eneste privatejede, er den mest farverige af de fire, og er signeret. En plade på rammen har et digt af Munch selv; det siges at have været inspirationen til Skrig:
„

Jeg gik bortover veien med to venner
 Solen gik ned
 Himmelen blev blodig rød
 Og jeg følte et pust af Vemod
 Jeg stod stille træt til Døden
 Over den blåsorte
 Fjord og Stad laa Blod og Ildstunger
 Mine Venner gik videre
 jeg blev tilbage
 skjelvende af Angest
 jeg følte det store Skrig i Naturen.

“

Den norske sangerinde Kari Bremnes har fremført digtet til musik. [25] [26]

  • En version fra 1910 i tempera og olie på plade som måler 83,5 x 66 cm er signeret. Det hænger i Munchmuseet i Oslo. Nogle kunsthistorikere mener, at Munch lavede det som en gentagelse efter at have solgt 1893 udgaven. Det var 1910-versionen, der blev stjålet fra Munchmuseet, sammen med Madonnaen i 2004.
  • Edvard Munch udførte i 1895 Skrig som et ofte gengivet litografi. Der er trykt i Berlin, papiret måler 49,4 x 37,3 cm og motivet 33,5 x 25,1 cm [27][28]
  • Edvard Munch, Fortvivlelse, 1892, Thielska galleriet
    Edvard Munch, Fortvivlelse, 1892, Thielska galleriet
  • Edvard Munch, Skrik (pastel), 1893, Munchmuseet
    Edvard Munch, Skrik (pastel), 1893, Munchmuseet
  • Edvard Munch, Skrik, 1893, Nasjonalgalleriet
    Edvard Munch, Skrik, 1893, Nasjonalgalleriet
  • Edvard Munch, Skriget (pastel), 1895, privat eje
    Edvard Munch, Skriget (pastel), 1895, privat eje
  • Edvard Munch, Skrig (litografi),[4] 1895, Gundersen Collection
    Edvard Munch, Skrig (litografi),[4] 1895, Gundersen Collection
  • Edvard Munch, Skriget, 1910, Munchmuseet
    Edvard Munch, Skriget, 1910, Munchmuseet

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Pressebilder - Munch 150". Arkiveret fra originalen 4. januar 2015. Hentet 4. januar 2015.
  2. ^ EDVARD MUNCH - ANGST / ANXIETY, side 118, ISBN 9788792184191
  3. ^ a b "Hele verden skriger". Arkiveret fra originalen 7. januar 2015. Hentet 5. januar 2015.
  4. ^ a b Sørensen, Jens Erik (2012). Edvard Munch: Angst / Anxiety. Aros. s. 118-119. ISBN 9788792184191.
  5. ^ Edvard Munch, Skrik – Nasjonalmuseet – Samlingen
  6. ^ Skriget, der lyder over hele verden - Kristeligt Dagblad
  7. ^ Fra Japan til Munch
  8. ^ Sørensen, Jens Erik (2012). Edvard Munch: Angst / Anxiety. Aros. s. 72. ISBN 9788792184191.
  9. ^ Katastrofe gav inspiration til Skriget
  10. ^ Astronomical Sleuths Link Krakatoa to Edvard Munch's Painting The Scream | Sky & Telescope
  11. ^ Malerierne Skriget og Madonna er fundet – Politiken.dk
  12. ^ Skriget er ødelagt for altid – Politiken.dk
  13. ^ "Skrik og Madonna – konserveringen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. januar 2015. Hentet 5. januar 2015.
  14. ^ BBC NEWS | Entertainment | Scream theft museum reopens doors
  15. ^ Edvard Munch | Lot | Sotheby's
  16. ^ Skriget, der lyder over hele verden | Kristeligt Dagblad
  17. ^ Munch's 'The Scream' Sold to Financier Leon Black - WSJ
  18. ^ d.12/7-2012 Skrigs hemmelige køber er afsløret hentet d. 12/7-2012
  19. ^ Hvilket «Skrik» er finest? - kultur - Dagbladet.no
  20. ^ Sørensen, Jens Erik (2012). Edvard Munch: Angst / Anxiety. Aros. s. 207. ISBN 9788792184191.
  21. ^ KunstOnline.dk - Edvard Munch: Angst/Anxiety
  22. ^ Munch! — Nietzsche, Thiel och Nordens störste konstnär - Thielska Galleriet Thielska Galleriet
  23. ^ Edvard Munch, Skrik | Nasjonalmuseet med oppsiktsvekkende Edvard Munch-funn
  24. ^ Dette visste du ikke om «Skrik» – NRK Kultur og underholdning
  25. ^ "Kari Bremnes synger «Skrik» | Østkantliv". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2018. Hentet 7. oktober 2018.
  26. ^ KARI BREMNES Skrik - YouTube
  27. ^ Sørensen, Jens Erik (2012). Edvard Munch: Angst / Anxiety. Aros. s. 217. ISBN 9788792184191.
  28. ^ "Gallery - Gundersen Collection". Arkiveret fra originalen 23. april 2014. Hentet 21. april 2014.

59°54′58″N 10°44′15″Ø / 59.9161°N 10.7375°Ø / 59.9161; 10.7375

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skriget&oldid=11758831"