Rita Ora
Rita Ora | |
---|---|
Information | |
Født | Rita Sahatçiu 26. november 1990 (33 år) Pristina, Kosovo/Serbien |
Statsborger | Storbritannien, Jugoslavien |
Far | Besnik Sahatçiu |
Mor | Vera Sahatçiu |
Søskende | Elena Sahatçiu, Don Sahatçiu |
Ægtefælle | Taika Waititi (fra 2022) |
Sprog | Engelsk |
Genre | Urban contemporary, contemporary R&B |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, sanger, stemmeskuespiller, skuespiller, model, singer-songwriter, sangskriver, lyriker |
Aktive år | 2007-nu |
Pladeselskab | Roc Nation, Columbia Records, Atlantic Records |
Instrumenter | |
Vokal, klaver | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Rita Oras hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Rita Sahatçiu Ora (født Rita Sahatçiu 26. november 1990 i Pristina) er en engelsk-albansk sanger og sangskriver.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]Rita Ora blev født i 1990 i Pristina, SFR Jugoslavien (nu Kosovo) og flyttede med sine forældre til Storbritannien samme år. Hun voksede op i det vestlige London og gik i folkeskole i Earls Court, hvorefter hun gik på Sylvia Young Theatre School og fik eksamen derfra.[1]
Musikkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Ora begyndte med at synge offentligt til open mike-arrangementer forskellige steder i London samt undertiden på sin fars pub.[2] I 2008 stillede hun som 16-årig op i en konkurrence om at blive Storbritanniens deltager ved Eurovision Song Contest og kvalificerede sig i første omgang videre, men trak sig efterfølgende fra konkurrencen med begrundelsen, at hun "ikke følte sig klar" og at "konkurrencen ikke rigtigt var hende".[3] Hendes manager har siden fortalt, at Ora i første omgang troede, at denne deltagelse ville være vejen til succes, men at hun senere blev overbevist om, at det modsatte nemt kunne blive tilfældet.[4]
I stedet fik hun kontrakt med det nystartede amerikanske pladeselskab, Roc Nation, som en af selskabets første kunstnere.[4] Hun kom i første omgang til at optræde i videoer med Jay-Z og Drake, og hun indspillede materiale til et album, men selskabet anbefalede hende at se tiden an, og først i 2012 udgav hun sit debutalbum Ora. Inden albummet udkom singlerne "R.I.P." og "How We Do (Party)", der begge nåede førstepladsen på den engelske hitliste.[5][6] Vejen var derfor beredt for albummet, der også gik direkte ind på førstepladsen på den britiske hitliste.[7]
Efterfølgende har hun turneret i flere omgange og optrådte blandt andet i Tirana i forbindelse med 100-året for Albaniens uafhængighed.[8] Hun beskæftigede sig i årene efter debutalbummet også med andre ting som design, reklame og tv.
Samarbejdet med Roc Nation gik galt i 2016, og Ora skiftede til Atlantic UK.[9] Efter længere tids retslige forhindringer kunne hun omsider i 2018 udsende opfølgeren til debutalbummet, Phoenix. Albummet blev ikke så stort et hit som debuten, men nåede 11. pladsen i Storbritannien.[10]
Skuespiller
[redigér | rediger kildetekst]I 2004 optrådte hun i den engelske film Spivs. Siden har hun haft en mindre rolle i Fifty Shades of Grey (2015) og dennes efterfølgere.[11]
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]- Fifty Shades of Grey (2015)
- Fifty Shades - I mørket (2017)
- Fifty Shades - Fri (2018)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bussmann, Kate (12. juli 2015), "Sylvia Young Theatre School: The Youngsters earning frame the hard way", The Telegraph, hentet 22. februar 2019
- ^ Mills, Simon (1. februar 2013), "Rita Ora: 'You have to make yourself… unforgettable'", London Evening Standard, hentet 22. februar 2019
- ^ Rita Ora Says Walking Off Eurovision Song Contest Saved Her Career, capitalfm.com, 26. februar 2013, hentet 22. februar 2019
- ^ a b Blumentrath, Jan (21. januar 2013), Interview with Sarah Stennett, hitquarters.com, hentet 22. februar 2019
- ^ Official Singles Chart Top 100: 13 May 2012 - 19 May 2012, officialcharts.com, hentet 22. februar 2019
- ^ Official Singles Chart Top 100: 19 August 2012 - 25 August 2012, officialcharts.com, hentet 22. februar 2019
- ^ Kreisler, Lauren (1. september 2012), Unstoppable: Rita Ora scores debut Official Number 1 album, officialcharts.com, hentet 22. februar 2019
- ^ Rita Ora performs in Tirana, rita-oraa.blogspot.com, 29. november 2012, hentet 22. februar 2019
- ^ Williamson, Coral (20. juni 2016), Rita Ora signs to Atlantic Records, musicweek.com, hentet 22. februar 2019
- ^ Official Albums Chart Top 100: 30 November 2018 - 06 December 2018, officialcharts.com, hentet 22. februar 2019
- ^ Rita Ora, imdb.com, hentet 22. februar 2019
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Rita Ora hos Allmusic (engelsk)
- Rita Ora på Internet Movie Database (engelsk)
- Rita Ora på Scope
- Rita Ora på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Rita Ora på AlloCiné (fransk)
- Rita Ora på AllMovie (engelsk)
- Rita Ora på The Movie Database (engelsk)
- Rita Ora på MobyGames (engelsk)
Spire |