Poul Harboe-Christensen
- Der er flere personer med dette navn, se Poul Christensen (flertydig).
- Der er flere personer med dette navn, se Harboe.
Personlig information | |||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fulde navn | Poul Søltoft Harboe-Christensen | ||||||||||||||||||
Nationalitet | Danmark/USA | ||||||||||||||||||
Født | 16. januar 1879 Odense | ||||||||||||||||||
Død | 26. marts 1907 (28 år) Manhattan County, New York | ||||||||||||||||||
Bopæl | New York - København | ||||||||||||||||||
Beskæftigelse | Forfatter | ||||||||||||||||||
Sport | |||||||||||||||||||
Land | Danmark | ||||||||||||||||||
Sport | Atletik -løber | ||||||||||||||||||
Klub | Københavns FF | ||||||||||||||||||
Medaljeoversigt
| |||||||||||||||||||
Senest opdateret 29. december 2014. |
Poul Søltoft Harboe-Christensen alias Paul Harboe Amerikansk litteratur 1900-1907 | |
---|---|
Født | 16. januar 1879 Odense |
Død | 26. marts 1907 (28 år) Manhattan County, New York |
Nationalitet | Dansk-amerikaner |
Ægtefælle | Malka Feige “Florence Malvini” Ceitlin (1883-1905) Gabrielle Tavaststjerna (1868-1846) |
Poul Søltoft Harboe-Christensen, (16. januar 1879 i Odense - 26. marts 1907 i Manhattan County, New York[1]) var en dansk forfatter[2] og atlet, løber.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Harboe-Christensen emigrerede til USA med sin mor Ane Christensen, da han var næsten to år gammel, og boede sin barndom i New York[3] og blev amerikansk statsborger.[hvornår?] Han kom tilbage til Danmark sidst i 1890'erne og bosatte sig i København, hvor han løb for Østerbro-klubben Københavns FF. Han vandt kun 19 år gammel den svenske Dicksonpokal i 1898 og bronze ved det danske mesterskab samme år på 1 engelsk mile på tiden 4:58,6. Samme år vandt han også uden for konkurrencen det norske mesterskab på 1500 meter på tiden 4:20,8.[4] En tid som aldrig blev anerkendt som dansk rekord trods at den var bedre end Axel Valdemar Hansens rekord på 4:35,0 sat samme år. Harboe-Christensens tid var også bedre en de tre anerkendte rekorder som Kjeld Nielsen, Randrup Lindholt og Carl Jensen satte. Harboe-Christensens tid blev først overgået i 1911 da Oluf Madsen løb på 4:19,4. Men Harboe-Christensen fik en plads i rekordbøgerne da han 1898 forbedrede klubkameraten Peter Sørensens danske rekord på 2 engelske miles med 6,6 sekunder til 10:32.4, rekorden stod i to år til Peter Hansen, fra Odense GF forbedrede den.[5]
Som forfatter brugte han navnet Paul Harboe. Han debuterede som forfatter 1900 med novellesamlingen In The Narrow Path og to år efter kom romanen The son of Magnus. Han skrev alle sine egne værker på engelsk og på forlag i New York, hvilket medførte at han gjorde flere rejser frem og tilbage over Atlanten. Han skrev også flere litterære artikler i tidskifterne The Bookman, The Outlook og Theatre Magazine. I 1904 mødte han den russisk (Łódź) fødte jødiske skuespillerinde Malka Feige “Florence Malvini” Ceitlin[6] og de blev gift, men hun døde allerede 7. september 1905[7] efter at hun 14. august havde født deres datter, som bare overlevede nogle timer.[8] Paul Harboe var på rejse i Europa da dødsfaldene hænde.[9][10] Kort efter blev han gift med den svenske skuespillerinde Gabrielle Tavaststjerna født Kindstrand (1868-1946) enke efter den finske forfatter Karl August Tavaststjerna. Efter hans død indgik hun 1900 ægteskab med Raymond de Veldegg[11], de blev skild. Ægteskabet med Paul Harboe, var hendes tredje. Sammen skrev de Människornas vägar på svensk og udgav i 1905 bogen i Helsingfors. De bosatte sig en kort tid på Missionshotellet Hebron i Helgolandsgade 4 i København[12] inden de flyttede til New York og bosatte sig i december 1905 på 52 West 12th Street i bydelen Greenwich Village på Manhattan [13], hvor han døde af en bristet blindtarm i marts 1907 kun 28 år gammel. Han var da netop blevet klar med sit sidste værk A Child's Story Of Hans Christian Andersen, en børnebog om den unge H.C. Andersens liv som blev udgivet efter Harboes død. Ved hans begravelse i New York blev ligtalen holdt af den hollandsk-amerikanske poet Leonard van Noppen.[1] Gabrielle blev i Amerika i over ti år og gifte sig igen i 1910 med udgiveren i New York Horatio Shafe Kraus.[14]
Danske mesterskaber
[redigér | rediger kildetekst]- Bronze 1898 1 mile
Personlige rekorder
[redigér | rediger kildetekst]- 1500 meter: 4:20,8 Skansemyren idrettsplass, Bergen, Norge 1898 (Bedste danske tid 1898-1911, men aldrig godkendt som dansk rekord)
- 1 engelsk mile: 4:54.4 Stockholm, Sverige 1998
- 2 engelske miles: 10:32.4 1898 (Dansk rekord 1998-1900)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Paul Harboe skrev alle sine egne værker på engelsk og er ikke oversat til dansk.
- In The Narrow Path - Kessinger Publishing, 1900 ISBN 1-161-78994-4 Kan læses her
- The son of Magnus - New York: J. F. Taylor & Company, 1902 ISBN 1-150-95889-8 Kan læses her
- Four Representative Literary Critics - Georg Brandes - The Outlook pp. 852–854 , December 3, 1904
- Danish Writers of Fiction - The Bookman pp. 333–339 , December 1904
- The Real Henrik Ibsen - Theatre Magazine januar 1905
- Människornas vägar - Skivet med Gabrielle Tavaststjerna, Helsingfors : Söderström, 1905. Series: Söderströms 9 marks böcker, 3. ISBN kr14172240
- Silhouettes of some Swedish writers - The Bookman, October 1906, pp. 143–150 Kan læses her
- Johannes Schlaf on Walt Whitman 1906
- King Oscar of Sweden - The Outlook, January 19, 1907, pp. 119–121 Kan læses her
- A Child's Story Of Hans Christian Andersen - Kessinger Publishing, 1907 ISBN 978-1-161-73665-6 (udgivet efter hans død)[15] Kan læses her
Svensk litteratur i engelsk oversættelse[16]
[redigér | rediger kildetekst]- "The Little Postilion" af Sophie Elkan
- "The Lion" af Per Hallström
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Københavns Idræts-Forening – Københavns Fodsports-Forening 24. oktober 1942 50 Aar. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 50 års jubilæum 24. oktober 1942. Chr. Christiansens bogtrykkeri, København. 1942.
- KIF 100 Aar – Københavns Idrætsforening 24. oktober 1992. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæum 24. oktober 1992 s. 31.
- American Fiction, 1901-1925: A Bibliography
- Paul Harboe - Open Library
Referenser
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Ligtale af Leonard van Noppen over Paul Søltoft Harboe Christensen, Oversat fra Engelsk af Antonie Andersen
- ^ Politiets Registerblade
- ^ Udtræk fra DDD Udvandrerdatabasen - Poul Harboe Christensen
- ^ NM i friidrett 1898
- ^ DAF i tal 1981
- ^ Visse kilder staver efternavnet Zeitlein Florence Zeitlein Harboe (1883 - 1905) - Find A Grave Memorial
- ^ Ancestry - Malka Feige Ceitlin (engelsk)
- ^ Unnamed girl HARBOE (1905 - 1905) - Genealogy (engelsk)
- ^ SEPTEMBER 16, 1905 THE HEW YORK DRAMATIC MIRROR
- ^ Malka Feige “Florence Malvini” CEITLIN (1883 - 1905) - Genealogy
- ^ Freiherr Raymond Eugène Marie Guilleaume Klöckler von Veldegg und Münchenstein (8. januar 1870 i Paris-?)
- ^ Politiets registerblade
- ^ Udtræk fra DDD Udvandrerdatabasen Forfatter Poul Harbor Christensen og hustru Gabrielle Christensen
- ^ Adliga ätten Tawaststjerna
- ^ San Francisco Call, Volume 102, Number 163, 10 November 1907
- ^ "Praerieblomman: Kalendar ... utgifven af vitterhetens vaenner"
Artiklen om Poul Harboe-Christensen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
- Født i 1879
- Døde i 1907
- Mellemdistanceløbere fra Danmark
- Atleter fra Københavns IF
- Dansk-amerikanere
- Personer fra Odense
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Romanforfattere fra Danmark
- Novelleforfattere fra Danmark
- Børnebogsforfattere fra Danmark
- Biografiforfattere fra Danmark
- Mandlige forfattere i det 20. århundrede
- Oversættere fra Danmark
- H.C. Andersen
- Engelsksprogede forfattere
- Forfattere fra USA
- Faglitterære forfattere fra USA
- Skønlitterære forfattere fra USA
- Romanforfattere fra USA
- Novelleforfattere fra USA
- Børnebogsforfattere fra USA
- Biografiforfattere fra USA
- Oversættere fra USA
- Danskere i 1890'erne
- Danskere i 1900'erne