Herresingletitlen blev vundet af Ugo Humbert, som i finalen vandt med 6-3, 7-6(4) over Andrej Rubljov. Humbert vandt dermed sin tredje titel på ATP Tour og bevarede samtidig sin statistik som ubesejret i ATP-finaler. Det var imidlertid hans første titel på ATP Tour 500-niveau, da de to første titler havde været i lavere rangerende turneringer i kategorien ATP Tour 250.[1]
Sejren i herredoublerækken gik til Kevin Krawietz og Horia Tecău, der vandt over Félix Auger-Aliassime og Hubert Hurkacz i finalen med 7-6(4), 6-4, og som dermed vandt deres første titel på ATP Tour som makkere. Parret havde tidligere været i to finaler, som de havde tabt.[2]Krawietz vandt sin sjette titel på ATP Tour-niveau, mens sejren var Tecăus 38. doubletitel i løbet af karrieren.
Den samlede præmiesum androg € 1.318.605, hvilket var et fald på knap 37 % i forhold til den foregående turnering i 2019. Pengepræmierne var fordelt som vist nedenfor.
Hovedturneringen havde deltagelse af 32 spillere, heraf:
21 spillere, der havde kvalificeret sig til turneringen på grundlag af deres placering på ATP's verdensrangliste pr. 3. maj2021 (seks uger før turneringens start).
4 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
6 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationen (markeret med Q).
1 spiller, der var gået videre fra kvalifikationen som lucky loser (markeret med LL).