[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Næstved

Koordinater: 55°13′46″N 11°45′24″Ø / 55.22944°N 11.75667°Ø / 55.22944; 11.75667
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Næstved
Købstadsvåben Herredsvåben
Skt. Peders Kirke i Næstved
Skt. Peders Kirke i Næstved
Overblik
Land Danmark
Motto"Sydsjællands hovedby"
BorgmesterCarsten Rasmussen, A (fra 2011) Rediger på Wikidata
RegionRegion Sjælland
KommuneNæstved Kommune
Grundlagt1135
Postnr.4700 Næstved
Demografi
Næstved by45.099[1] (2024)
Kommunen84.747[1] (2024)
 - Areal681,00 km²
Andet
Tidszone+1 CET
Hjemmesidewww.naestved.dk
Oversigtskort
Næstved ligger i Sjælland
Næstved
Næstved
Næstveds beliggenhed 55°13′46″N 11°45′24″Ø / 55.22944°N 11.75667°Ø / 55.22944; 11.75667

Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine 45.099 indbyggere (2024)[1] er det landets 15. største by og Sjællands femtestørste by.[a] Næstved er hovedby i Næstved Kommune som har 84.747[1] indbyggere og tilhører Region Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Mogenstrup og Rønnebæk.

Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved er blandt landets ældste byer, og den blev grundlagt i 1135 og fik købstadsprivilegier allerede i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved.

Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene, ligesom der idrætsfaciliteter som Næstved Arena og Næstved Stadion.

Næstved er sammensat af de to ord næs og tved. Tved, der betyder rydning eller lysning, altså et sted, hvor træerne er fjernet, og som stammer fra jernalderen.[4] Næs hentyder til næs, altså en halvø. Betydningen af Næstved er således formentlig "rydningen bag næsset", idet der ligger flere næs foran indsejlingen til byen.[5] Byen ligger ved tre næs, Appenæs, Ydernæs og Grimstrup Næs.

De ældste arkæologiske spor i Næstved findes omkring Susåen. Allerede i jernalderen har der boet mennesker, hvor byen ligger i dag.[5][6] Der er gjort arkæologiske fund tilbage fra 400- og 500-tallet.[4]

Der er fundet tre grave fra yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.) og en grav fra vikingetiden i området ved Næstved Markjorde øst for bymidten i 1901-02.[7]

Middelalderen

[redigér | rediger kildetekst]

Forskellige munkeordener som franciskanere (omkring 1240[4]), dominikanere (1266[4]) og benediktinere begyndte at bygge klostre i området, hvorved byen blev et religiøst centrum i middelalderen. Næstveds grundlæggelse angives til år 1135,[8] da Peder Bodilsen donerede en stor mængde penge samt jordegods til Benediktinerordenen så de kunne skabe Skovkloster,[9] der senere blev til Herlufsholm.[10] På dette tidspunkt har der dog allerede eksisteret en form for by.[4][5][11] Allerede i 1140 fik byen status som købstad.[12] Dette år forlyder det også, at mændene i Næstved skyldte kongen leding, altså militærtjeneste.[13] Omkring år 1200 skrev Saxo Grammaticus, at Susåen tidligere havde været farbar for skibe, men at den på dette tidspunkt var så tilgroet og overfyldt, at den er blevet så smal, at det kun var de færrest fartøjer, der kunne sejle på den.[14]

Skt. Mortens Kirke i Næstved stammer fra omkring år 1200.

Pga. sine rige jorder og sin strategiske beliggenhed i forhold til Hansestæderne var middelalderens Næstved en meget vigtig by på Sjælland,[12] og i 1200-tallet byggedes Skt. Mortens Kirke ved Riddergade.[15][16] Byen var på dette tidspunkt den næststørste på Sjælland efter Roskilde.[6][17] En endnu ældre kirke blev i 1250 erstattet af Skt. Peders Kirke,[18][19] og pladsen omkring denne romanske tegl- og kridtstenskirke fik navnet "Skt. Peders Kirkeplads".[20][b] I 1259 var der kirkestrid i landet, og der blev udkæmpet et slag i nærheden af byen med fyrst Jarimar af Rügens store hær mod den almindelige befolkning anført af Margrethe Sprænghest. Op mod et par tusind af kongens mænd blev dræbt og smidt i en massegrav.[21] I 1270'erne og 1280'erne berettes det, at der var rådmænd og en byret i Næstved, og en egentlig administration af købstaden var således opstået.[4][22] I årene 1271, 1280 og 1297 hærgedes byen af voldsomme ildebrande. Senest i 1280 fik Næstved sit byvåbenmed sankt Peters nøgler til himlens port.[4]Skt. Gereons Dag den 10. oktober i 1298 lyste pavens repræsentant, legat Isarnus, den danske konge Erik Menved i band, hvilket foregik i Næstved. Der var ufredelige tider i området. Man har også fundet en grav i Sandbjerget med 60 personer fra omkring år 1300.[4][23][24]

Helligsåndshuset blev opført omkring år 1400 som hospital og fattighjem.

I 1307 opstod en strid mellem byrådet og Skovkloster, der egentlig var byens herre, idet der var uenighed om, hvem der måtte ind- og afsætte byens foged og rådmænd. Striden endte med, at kongen befalede at klostret stadig havde den øverste myndighed.[25] Fra 1300 og frem til 1530 erhvervede Skovkloster igennem gaver og køb omkring 50 bygrunde i Næstved.[26] Omkring år 1300 har byen angiveligt haft et stort og dygtig træskærerværksted, der har leveret træskærerarbejde til kirker på Sydsjælland, Lolland og Falster.[25] Byen var i 1300-tallet næsten omringet af fjender, og deres hovedkvarter var nogle fæstningsbanker syd for byen ved navn Husvolden,[4] som dog i 1345 blev stormet og indtaget af kong Valdemar Atterdag. Herefter gik det fremad for byen, der takket været en livlig handel med de nordtyske hansestæder snart var en af Sjællands største handelssteder.[12] Helligåndshuset blev bygget omkring år 1400 med funktion som sygehus og fattighjem.[4][27][c] Både franciskaner- og dominikanerordenen havde klostre i Næstved, hvilket var særligt, idet disse to ordener ellers kun var sammen i de store stiftsbyer.[28][d]

I 1402 skænkede Margrete 1. Gavnø, en ø sydvest for byen, til dominikanerordenen, så der kunne opføres et nonnekloster.[4] Gavnø blev til slot i 1755. Den første skole i byen opstod omkring 1406, som alternativ til Skovkloster.[29] Det blev gjort i en tre-etagers bygning, der senere kom til blive kendt som Peder Syvs Hus. Den blev revet ned i 1880.[30]

I 1426 forsøgte Erik af Pommern at overtage Næstved fra Skovkloster. Det førte til at abbedens overherredømme blev afskaffet.[31] Under Erik af Pommern blev der også slået mønter i Næstved, og gadenavnet Møntergade nær Susåen vidner om dette.[32] Selvom der var fremvokset flere store byer omkring Øresund, så var Næstved stadig blandt de byer, der leverede flest soldater til kronen i 1481 kun overgået af København og Malmø.[33] Næstved Havn har været udbygget med et bolværk allerede fra omkring 1400, og fra 1446 er der fundet en konstruktion på over 150 meter. Det viser, at det har været en stor havn med plads til mange skibe, hvilket har givet megen handel til byen.[34]

Fra sidste halvdel af 1400-tallet og omkring 100 år frem blev der opført flere offentlige bygninger, hvoraf mange er bevaret i dag. Fra 1400 til 1484 opførte man i flere etaper Boderne, der er middelalderlige stenbygninger ved Skt. Peders Kirkeplads.[35][36][37] Borgmesteren Mogens Tuesen, der stod bag de nyeste dele af boderne, opførte også Tuesens Badstue i 1484, der var en offentlig badstue som blev doneret til Sankt Peders Kirke.[38][39]

I 1493 kom landets ældste bevarede gildehus, Kompagnihuset, til i Kompagnistræde.[40][41] Gilde er en faglig sammenslutning af handelsfolk, i Næstved byens købmænd. Omkring år 1450 opførte man Næstved Gamle Rådhus, der var i brug helt op i 1800-tallet.[42][43][44][e]

Apostelhuset blev opført omkring 1510-20 i Riddergade.

I Riddergade blev bindingsværksbygningen Apostelhuset bygget omkring år 1500,[45][46] og Ridderhuset i toetagers bindingsværk stod færdigt omkring 100 år senere.[47][48]

Via Susåen og Karrebæk Fjord havde man adgang til havet, og Næstved var en vigtig handelsby gennem det meste af middelalderen, hvor der især blev handlet med de nordtyske byer.[49] Det var dog kun småskibe, der kunne sejle på Susåen.[14] Fra omkring år 1500 begyndte handlen at blive mindre, da skibene blev større og derfor havde vanskeligt ved at komme helt ind til byen. Karrebæksminde blev i stedet brugt til losse- og ladeplads.[12]

Byens gråbrødrekloster, der lå midt i byen, blev nedlagt i 1532 ligesom mange andre klostre blev lukket umiddelbart inden reformationen. Munkene blev i den forbindelse fordrevet fra byen.[50] Klostret blev herefter skænket til byen af Christian 3., og man rev det ned kort efter for at bruge byggematerialerne. Herefter etablerede med et nyt torv kaldet Axeltorv, hvor klostret tidligere havde ligget.[51] Frederik 2. opgav i 1565 store kongelige besiddelser i Næstved til fordel for Hillerød i Nordsjælland, da han i et mageskifte byttede ejerskabet af Skovkloster til Hillerødsholm, som han omdøbte til Frederiksborg.

1600-1800: Næstved under enevælden

[redigér | rediger kildetekst]
Model af Næstved omkring år 1600.

Byens fremgang stoppede først for alvor i midten af 1600-tallet,[4][12] hvor svenskekrigene hærgede, og indbyggertallet begyndte at falde, hvilket også skete som følge af en kuldeperiode kaldet den lille istid der gav dårligt høstudbytte.[4] Havnen sandede til, hvilket yderligere gjorde det vanskeligt for byen er opretretholde sin vigtige handelsposition.[4] I 1700-tallet blev flere bindingsværksbygninger ombygget fra to til én etage, da der ikke længere var brug for så store bygninger.[4] I 1769 havde byen kun omkring 1.300 indbyggere. I 1799 opførtes Det Gamle Ridehus sammen med en række andre gamle rytterkasernebygninger i Grønnegade.[52][53] Denne dragonkaserne eksisterede næsten 200 år, før den blev nedlagt. I dag er den Næstved Kulturhus. Omkring 1800 begyndte byens købmænd også at arbejde forbedre havneforhold, hvilket langsomt forbedrede handlen i byen.[12]

I 1825 begyndte man at mundblæse glas på fabrikken Holmegaards Glasværk lidt nord for byen,[54][55] og dette glasværk blev meget berømt for sin glaskunst også på verdensplan.[56]

Den tidligere industrialisering

[redigér | rediger kildetekst]
År 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911
Næstved købstad[57] 2.735 3.228 3.647 4.267 4.792 5.502 7.162 7.633 8.326
Skt. Mortens Landdistrikt[58] 297 292 311 315 328 338 373 356 547
Skt. Peders Landdistrikt[58] 94 98 96 67 77 68 84 98 154
Næstved med forstæder 3.126 3.618 4.054 4.649 5.197 5.908 7.619 8.087 9.027

Næstveds befolkning begyndte en stor stigning omkring midten af 1800-tallet,[12] og den var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Samtidig begyndte en fremvækst af forstæder i købstadens to landdistrikter: Skt. Mortens Landdistrikt og Skt. Peders Landdistrikt.

Kort over Næstved i 1897.

Folkemængden i byen fordeltes i 1890 efter næringsveje i følgende grupper. Både forsørgere og forsørgede: 845 levede af immateriel virksomhed (deri medregnet militæret), 2.329 af håndværk og industri, 1.140 af handel og omsætning, syv af søfart, 64 af jordbrug, 23 af gartneri, medens 843 fordeltes på andre erhverv, 135 levede af deres midler, 86 "nød almisse", og 30 sad i fængsel. I Skt. Mortens Landdistrikt var fordelingen samme år: 29 levede af immateriel virksomhed, 181 af jordbrug, 99 af industri, 13 af handel, 11 af deres midler, og 5 var under fattigvæsenet. I Skt. Peders Landdistrikt var fordelingen: 47 levede af jordbrug og 21 af industri (Maglemølle Papirfabrik).[59] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.633, heraf ernærede 710 sig ved immateriel virksomhed, 161 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 3.989 ved håndværk og industri, 1.583 ved handel med mere, 464 ved samfærdsel, 268 var aftægtsfolk, 303 levede af offentlig understøttelse og 155 af anden eller uangiven virksomhed.[60]

Byens segl fra 1855.

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Næstved en betydelig industriel udvikling. Fra 1855 til 1872 steg antallet af industrier med mindst fem ansatte fra otte med 104 ansatte til 10 med 179 ansatte.[61] I 1855 havde Næstved 6 brændevinsbrænderier, 1 klædefabrik, 1 jernstøberi, 1 svovlstikkefabrik, 1 pianofortefabrik og 1 dampmel- og grynmølle.[62] I 1869 var der i Næstved 4 brændevinsbrænderier, 2 klædefabrikker, 2 jernstøberier, 1 dampmel- og grynmølle, 4 bryggerier, 1 dampspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 tobaksfabrik, 2 garverier, 1 feldberederi, 2 bogtrykkerier (hvorfra Nestved Avis eller Præstø Amts- og Avertissements-tidende, Nestved Tidende eller Sydsjællandsk Folkeblad og månedsbladet Hindholm blev udgivet).[63] Omkring århundredeskiftet fandtes i Næstved 1 eksport-svineslagteri (aktieselskab, oprettet 1896), 1 margarinefabrik (aktieselskab, oprettet 1890, senere omdannet til mejeri), 1 mineralvandsfabrik ("Fortuna"), 2 jernstøberier, flere tobaksfabrikker, 1 sukkervarefabrik, 1 klædefabrik, Kählers keramiske Fabrik, Maglemølle Papirfabrik, 1 bayersk ølbryggeri, 3 hvidtølsbryggerier, 2 brænderier, 3 bogtrykkerier, 1 kaffebrænderi og andre. I Næstved blev fortsat udgivet to aviser: Næstved Avis og Næstved Tidende.[59]

Medvirkende til den industrielle fremgang var, at Næstved i samme periode fik forbedrede forbindelser med omverdenen og oplandet:[12] Den 4. oktober 1870 fik Næstved sin første jernbaneforbindelse med Vordingborg og Køge.[4] Næstved Station blev indviet samtidig. Den 15. maj 1892 blev banen til Slagelse med sidebane til Skælskør åbnet,[64] og 20. marts 1900 åbnede en privatbane til Præstø; denne blev i 1913 forlænget til Mern.[65]

Mellemkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

I mellemkrigstiden voksede Næstveds indbyggertal: i 1921 10.091,[66] i 1925 11.077,[67] i 1930 11.301,[68] i 1935 12.229,[69] i 1940 13.232 indbyggere.[70] Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Lille Næstved, Ringstedgade og Ny Holsted samt Ny Åderup og mere spredt i Herlufsholm Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Næstved.

År 1921 1925 1930 1935 1940
Næstved købstad 10.091 11.077 11.301 12.229 13.232
Lille Næstved 910 983 944 1.226 1.597
Ringstedgade og Ny Holsted 216 634 860 1.027 1.679
Sandstræde mm i Præstø amt 210 313 307 355 447
Ny Åderup 366 * * * *
Øvrige Herlufsholm Kommune - - - 1.392 1.361
Næstved med forstæder 11.793 13.007 13.412 16.229 18.316

* indlemmet i Næstved

Ved folketællingen i 1930 havde Næstved 11.301 indbyggere, heraf ernærede 797 sig ved immateriel virksomhed, 5.179 ved håndværk og industri, 1.828 ved handel mm, 1.005 ved samfærdsel, 422 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 773 ved husgerning, 1.167 var ude af erhverv, og 130 havde ikke oplyst indkomstkilde.[71]

Næringsveje[72] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet I alt
Næstved købstad 422 5.179 1.828 1.005 797 773 1.167 130 11.301
Lille Næstved 34 371 150 60 76 87 162 4 944
Ringstedgade og Ny Holsted 54 417 84 90 28 63 111 13 860
Sandstræde mm i Præstø amt 16 125 66 19 17 32 31 1 307
Næstved med forstæder 526 6.092 2.178 1.174 918 955 1.471 148 13.412
Munkebakken og skulpturen Trolden, der blev opstillet i 1944.

Mellemkrigstiden stadfæstede Næstved som handelsknudepunkt, idet byen både havde en havn med adgang til havet men samtidig lå pænt inde i landet og derved havde stort handelsopland.[12] I 1924 fik byen jernbaneforbindelse til Ringsted.[73] Den 9. april 1935 startede byggeriet af en skibskanal fra byen ud til Karrebæk Fjord, og den 21. maj 1938 indviede Kong Christian X både kanalen og den nye Næstved Havn.[74]

Under anden verdenskrig blev Næstved Oliedepot sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse den 13. marts 1945, hvilket var en af de største sabotageaktioner i landet under krigen.[75] Det havde været på en liste som briterne havde over potentielle mål.[76]

Efterkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Næstved sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 15.104 indbyggere i købstaden, i 1950 17.557 indbyggere, i 1955 18.879 indbyggere, i 1960 19.617 indbyggere, i 1965 22.113 indbyggere og i 1970 35.695 indbyggere.[12] Forstadskommunen Herlufsholm Kommune var nu så udbygget, at den i sin helhed regnedes som forstad til Næstved. I Rønnebæk Kommune voksede en ny forstad, Rønneparken, frem.

År 1945 1950 1955 1960 1965 1970
Næstved købstad 15.104 17.557 18.879 19.617 22.113 35.695[12]
Herlufsholm Kommune 5.337 6.500 6.923 7.239 8.399
Rønneparken og Appenæs - - - 116 496
Næstved med forstæder 20.441 24.057 25.802 26.856 31.008

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Næstved-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

I 1960'erne gik en bølge af byfornyelse over Danmark og en række gamle bygninger også i Næstved jævnedes med jorden,[77] mens nye kom til. Blandt disse nye var Næstved Centralsygehus, et betonhøjhus fra 1967, som med sine 14 etager blev et moderne vartegn i bybilledet. Det er også byens højeste bygning.[78]

I 1970'erne blev sydmotorvejen anlagt, hvilket gav bedre transportmuligheder til og fra byen. Næstved voksede og opslugte flere af de omkringliggende landsbyer. Som i mange andre byer i landet er industrien stadig vigtig, så er den gået tilbage i forhold til den nye store servicesektor.[12]

1980-1999: Næstved Storcenter

[redigér | rediger kildetekst]

Indkøbscentret Næstved Storcenter beliggende i den nordlige del af byen åbnede i 1989 og er siden blevet udvidet i 2001.[79] Det var oprindeligt Dansk Supermarked, er opførte centret.[80] Det indeholder ca. 50-60 butikker og et stormagasin, Bilka. I 1990 og 1991 åbnede Næstved Megacenter i to etaper med store varehuse.[79]

I 1992 åbnede forlystelsesparken BonBon-Land i Holme-Olstrup, ca. 7 kilometer øst for Næstved.[81] I 1997 skabte snedkeren Jens Andersen syv munkefigurer af elmetræer, som døbtes Munkene og er placeret på Munkebakken i Næstved nær et udsigtstårn. Munkefigurerne var inspireret af de førnævnte munkeordener fra byens middelalder.[82]

I 2001 fritlagde man Susåen i byen og renoverede området omkring åen. I 2012 åbnede Nordisk Film Biografer Næstved tæt ved.[83] Ved Strukturreformen i 2007, blev den daværende Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg Kommune, Fladså Kommune Holmegaard Kommune og Suså Kommune til den nuværende nye Næstved Kommune.[84]

I september og oktober 2016 oplevede byen en række skyderier. Ifølge myndighederne var det en konflikt mellem rockergrupperne Satudarah og Bandidos som var årsagen.[85][86][87][88][89] For at dæmme op for skyderierne etablerede politiet en visitationszone i byen,[90] og i begyndelsen af 2017 vedtog regeringen en bandepakke der yderligere skulle dæmme op for problemerne, og der havde ikke været yderligere skyderier efter oktober året inden.[91]

Byggearbejde ved Rampen i det centrale Næstved i juni 2018.

I forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser i 2015 blev 375 stillinger i Udlændingestyrelsen flyttet til Næstved.[92] Der blev i den forbindelse startede et større byggearbejde i Næstved bymidte.[93] Der blev igangsat opførslen af en helt ny Udlændingestyrelsen på parkeringspladsen ved Næstved Station.[94] For at give ny plads til bilparkering ved stationen, bliver der opført et parkeringshus.[95] En bro over jernbanen, kaldet Rampen, skulle erstattets, og man begyndte at bygge en ny ved siden af. Samtidig begyndte man at opføre en ny bygning til VUC Storstrøms afdeling i byen, der blev bygget ind i Munkebakken.[93] Frem mod 2026 vil der blive investeret omkring 6 milliarder i byudvikling i form af nye bolig- og erhvervsområder.[96]

Ved udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018 blev der flyttet yderligere 15 arbejdspladser fra Udlændingestyrelsen, og dele af Skattestyrelsen med i alt 174 arbejdspladser.[97] Allerede i september året inden havde SKAT købt lokaler i byen.[98]


Fra omkring 2015 har adskillige flere internationalt anerkendte kunstnere udsmykket husgavle med store malerier. Kunstnerne kommer bl.a. Tyskland, Brasilien, Schweiz, Tyskland, Holland og Italien.[99] I 2016 modtog næstvederen Claus Michael Pedersen under kunstnernavnet CMP One Trelleborg Fondens kulturpris for sit arbejde med at udsmykke byen.[100]

Sjølundstårnet på toppen af den del af Mogenstrup Ås som kaldes Åsen. Dette sted er det højeste i byen med 47,5 moh.

Næstved ligger ved Susåens udmunding i Karrebæk Fjord.[101] Åen løber igennem et bakket område med blandt andet bakker som Fårebakken og Munkebakken, hvor der fra udsigtstårnet på toppen af bakken er udsigt over hele Næstved.[82] Byen ligger som hovedby på Sydsjælland omkring 28 km nord for Vordingborg, 34 km sydøst for Slagelse og 25 km syd for Ringsted. Der er omtrent 82 km til centrum i København.[102] De højeste steder i byen er alle dele af Mogenstrup Ås med Munkebakken på ca. 40 moh., og den del der kaldes Åsen,[103] som gennemskæres af Østre Ringvej med 47,5 moh.[104]

Byen er omgivet af flere ringveje. Inderst ligger Indre Ringvej, der omkranser det historiske centrum. Mellemst ligger Østre Ringvej og yderst ligger Ring 2, der består af fire dele; Ring Nord, Ring Øst, Ring Syd samt Vestre Ringvej der tilsammen omslutter hele byen.[105] Tilføjelsen af ringveje er sket i takt med, at byen er blevet større.

Næstved deles op i Næstved Bymidte eller centrum, Markkvarteret øst for bymidten, Næstved Nord, Lille Næstved og Næstved Syd.[106]

Riddergade i centrum af byen er en af de ældste gader i byen. Her ligger Apostelhuset og Ridderhuset, som begge stammer fra begyndelsen af 1500-tallet.

Bymidten er den del af byen, som ligger inden for Indre Ringvej. Det er den ældste del af byen. En del af bygningerne dér kan spores helt tilbage til byens grundlæggelse i middelalderen, og flere gader går også helt tilbage til byens tidlige historie.[8] Her findes den største koncentration af detailhandel, flere kirker, teatre, museer og andre underholdnings- og servicerelaterede bygninger. Mogenstrup Ås skaber en grøn kile ind i dette område af byen.[107]

Erhverv i Markkvarteret.

Markkvarteret består af både boliger, erhverv og grønne områder, og det blev anlagt som arbejderkvarter fra omkring år 1900.[108] De grønne områder udgøres af et stort kolonihaveområde kaldet Ellebækken, øvelsespladsen ved Næstved Kaserne, Fruens Plantage og Kalbyrisskoven. Mod vest, tættest ved Næstved Centrum, ligger de ældste huse, der stammer fra 1920'erne og 1930'erne. Der er dog også flere yngre huse fra 1960'erne og 1970'erne.[109] Her ligger også Eilers Kilde, der var en helligkilde, og som har lagt navn til en række veje omkring den.

Nord for Næstved Kanal og vest for Susåen i den vestlige del af byen ligger den tidligere landsby Lille Næstved, der vokset sammen med resten af Næstved. Området har både industri, parcelhusområder og tæt bebyggelse med både almene-, private - og ejerlejligheder fra 50’erne og 60’erne. I Digterkvarteret[110] ligger en koncentration af parcelhuse fra 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.[108] Størstedelen af parcelhusområderne har dog huse fra 1970'erne og 1980'erne. Længst mod vest ligger det nyeste parcelhuskvarter med huse fra 1990'erne og 2000'erne.[111]

Næstved Nord er en af de nyeste dele af byen. I 1988 etablerede man Næstved Storcenter i dette område, hvor der blot var marker. I dag består det af nye boliger, skole, plejecenter og institution.[112] Området omfatter også Ny Holsted, der forbinder Næstved by med den tidligere landsby Holsted. På den anden side af Ring Nord ligger ligger Vridsløse. For at sikre grønne områder i denne bydel er flere arealer omkring Vridsløse udlagt til skov. Da den sydlige del af Fensmark også er blevet udbygget nærmer disse to byer sig hinanden [113]

Næstved Syd afgrænses af kanalen i nord, Karrebæk Fjord i vest og Rønnebækken mod sydøst. Ydernæs var oprindeligt en del af området, men ved færdiggørelsen af kanalen i 1930'erne blev det til en ø. I dette område findes flere mindre havne og anløbspladser, som både ligger langs kanalen og Susåens gamle udløb ved bydelen Appenæs sydvest for Vordingborgvej.[114] En stor del af boligerne ligger i Sct. Jørgens Park, der er socialt boligbyggeri som blev opført i etaper fra 1964 til 1979. Det rummer 820 boliger.[115] Der findes også en del parcelhuse fra 1970'erne.[114]

Bro over Susåen.

Næstved er omgivet af flere skove. Mod syd ligger Fruens Plantage,[116] mod vest på vej ud af Slagelsevej ligger klosterskoven, der har navn efter Skovklostret. Lige vest for Næstved Sygehus ligger Rådmandshaven, der primært er en løvskov.[117] Den sydligste del går helt ind i byen, og den følger Susåen på den vestlige bred og strækker sig op til Herlufsholm mod nord. Rådmandshaven dækker 57 ha. På et højdedrag i midten af skoven findes en samling nåletræer, som er plantet mellem 1891 og 1960. Skoven har stor artsrigdom, og der findes flere meget gamle træer og ellesumpe. Den har været fredet siden 1947. Rådmandshaven har en af Danmarks fineste bestande af almindelig hæg.[117] De fleste af kommunens skove og parker bliver vedligeholdt af Næstved Park & Vej.[118]

Susåen kommer nordfra og løber igennem Næstved. Efter at man gravede en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, der var færdig i 1937 har åen haft udløb i Næstved Havn.[49] En mindre å ved navn Ellebækken går fra nordøst ind igennem byen og løber ud i Susåen. I 2017 gik den voldsomt over sine bredder, hvilket særligt gik ud over den østlige del af byen. Man har derfor anlagt en ny sø ved Stenlængegårdsvej, for at aflaste åen og sørge for, at den ikke løber over i perioder med meget regn.[119][120] Fladsåen går øst for byen og løb ud ved Ydernæs, og Rønnebækken løber endnu længere mod sydøst og går ud ved Gavnø.[121]

Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde ligger lige uden for Næstved mod sydvest og dækker bl.a. Karrebæk Fjord og Gavnø. Området er fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde og ramsarområde, og det har været beskyttet siden 1998. Det dækker 18.871 ha.[117][122]

Vejr for Klimanormal for Syd- og Sønderjylland. Målingerne er fra periode 1961 - 1990.
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig °C −0,1 0 2,5 6,3 11,5 15 16,2 16,3 13,3 9,5 5 1,4 8,1
Gennemsnitlig nedbør mm 46 31 38 38 43 49 62 59 56 52 60 53 584
Kilde (23-1-2014.): Danmarks Meteorologiske Institut[123]

Infrastruktur og transport

[redigér | rediger kildetekst]

Bilisme og gang

[redigér | rediger kildetekst]
Oberst Schwanes Gård fra 1600-tallet i Kirkestræde, som er en af byens gågader.

Næstved gennemskæres af flere hovedveje primærrute 22, primærrute 54 og primærrute 14. Rute 54, hovedvejen Næstved-Rønnede, er hovedfærdselsåren til E47/E55 (Sydmotorvejen). Det er Danmarks mest trafikerede hovedveje med op mod 15.000 biler i døgnet.[124] Næstved Kommune ønsker Rønnedevejen (primærrute 54) opgraderet til en motorvej (Næstvedmotorvejen) eller motortrafikvej,[125][126] Det samme gælder for Slagelsevej (primærrute 22) mellem Næstved og Slagelse, hvor der kører 8.000 - 14.000 biler i døgner i døgnet, som man ønsker opdgraderet til en til en motorvej (Sjællandske Tværmotorvej)[127][128] eller motortrafikvej (Den Sjællandske Tværforbindelse).[129]

Den 22. oktober 2009 afsatte regeringen penge til en forundersøgelse af rute 54's evt. opgradering som led i udmøntningen af en aftale om Grøn Transportpolitik den 2. december 2009.[130] Den 24. juni 2014 blev regeringen og oppositionen enige om en grøn trafikaftale I denne aftale indgår en VVM-redegørelse på ca. 15 millioner kroner samt en reservation af 350 millioner kroner til første etape af motorvejen mellem Rønnede og Boserup. En motorvej på strækningen kan stå færdig 2021.[131][132] Den 19. april 2017 besluttede regeringen og oppositionen at gå videre med linjeføring A af en motorvej mellem Næstved og Rønnede. Derudover vil regeringen tage ca. 56 millioner fra de allerede afsatte 336 millioner, som de vil bruge til at overtage de ejendomme, der står til at blive berørt af linjeføringen, så de nuværende ejere ikke bliver bundet til boliger, som de ikke kan sælge.[133][134] De ca. 336 millioner er ikke nok til at man kan gå i gang med første etape, da motorvejen kommer til at koste ca. 1,6 milliard. Det er ca. 100 millioner for hver km af den ca. 15 km lange strækning, så byggeriet er sat i bero indtil der er fundet en finansiering.[135]

Næstved Kommune har lavet en østlig og sydlig omfartsvej rundt om byen fra fordelerringen vest for Næstved ved Næstved Omfartsvej (Ring Nord) til Vordingborgvej, første etape af den østlige omfartsvej (Ring Øst) åbnede for trafik den 20. december 2012.[136] I aftalen fra 2009 aftalte man også at bygge en nordlig omfartsvej rundt om Næstved på 7 km.[130] Den 24. november 2015 åbnede Vejdirektoratet første etape af Ring Nord mellem fordelerringen ved Køgevej og Ringstedgade.[137] Vejen er ca. 4 km lang og skal være med til at få trafikken væk fra Køgevej ved Bilka, hvor der er meget tæt trafik. Sidste etape mellem Ringstedgade og Vestre Ringvej åbnede den 30. oktober 2016, efter at omfartsvejen åbnede for trafik, vil lastbiler og biler som ikke har ærinde i Næstved, kunne køre uden om.[138] Den (sydlige omfartsvej) åbnede for trafik den 27. oktober 2017.[139] Med åbningen af denne strækning har Næstved en komplet ringvej rundt omkring byen.[105] Rute 22 går fra Kalundborg via Slagelse til Næstved, og munder derefter ud i en vestlig omfartsvej uden om Næstved og til Vordingborg. Ruten slutter i Sydmotorvejen ved primærrute 59, der går til StegeMøn. Rute 14 går fra Østre Ringvej i Næstved via Ringsted til Roskilde, hvor den mødes med Holbækmotorvejen ved det sydlige Roskilde.

Bykernen har flere gågader, der forbinder byens torve. Ringstedgade går fra nord til syd og ved Hjultorv går den over i Kindhestegade. Herfra er der adgang til Axeltorv, Kirkestræde og Torvestræde, der også er bilfri zoner. Nygade, der går fra Ramsherred til Grønnegade, samt Møllegade som er del af den tidligere forbindelse fra Vinhusgade til den gamle vandmølle Maglemølle, er de eneste af byens gader, som har bevaret sin brostensbelægning.[108]

Hjerteforeningen har to såkaldte "hjertestier" i byen; én på Ydernæs på 6,5 km,[140] og én i Herlufsholm-skoven på 4,2 km.[141]

Kollektiv transport

[redigér | rediger kildetekst]
Næstved Station hvorfor der afgår tog mod bl.a. København og Nykøbing Falster.

Alle regionaltog mellem København og Nykøbing Falster eller Rødby stopper på Næstved Station. Desuden stopper InterCityExpress fra København til Berlin og EuroCity til Hamborg også i Næstved. Stationen er endestation for Lille Syd, der kører fra Næstved over Køge til Roskilde. Tidligere eksisterede Slagelse-Næstved banen, men den er i dag nedlagt.

Størstedelen af busruterne i området stopper på byens station, og flere har enten start eller endestation på Næstved Station. R-Net har flere linjer, der går til og fra Næstved, som bl.a. kører busser til Slagelse, Præstø og Fakse Ladeplads.[142][143]

Kanalrundfart der starter ved Næstved Havn.

Næstved Havn ligger tæt på byens centrum ved udmundingen af Susåen. Der er 24-timers service,[145] og flere kajer, hvoraf den længste er 500 m. Vanddybden er 6 meter, og der kan håndteres skibe på op til 119 m. Der er flere faciliteter som kraner til af- og pålæsning samt transportbånd mv.[146] Der håndteres omkring 50.000 tons træ om året.[147] Det er den største havn på Sydsjælland.[148]

I slutningen af 2017 blev der igangsat et projekt om at flytte erhvervshavnen til Ydernæs.[149][150] Allerede i 2016 havde Næstved Havn overtaget 26 ha ved Ydernæs.[151] I 1935-37 blev der gravet en kanal for at gøre adgangen til havnen bedre.[152]

Fra havnen afgår der om sommeren kanalrundfarter til Gavnø Slot.[153][154]

Der findes adskillige lystbådehavn langs Næstved Kanal fra Næstved ud mod Karrebæksminde. Inde i selve kanalen findes en havn ved Kanalvej, på den østelige spids af Ydernæs ligger Næstved Sejlsportsklubs havn og Pouls Vig, ved Dyves Bro er en anden lille havn, ved campingpladsen De Hvide Svaner lidt længere ude i kanalen ligger også en bådebro og slutteligt ligger der flere steder med plads til lystbåde både på indersiden og ydersiden af Karrebæksminde.[155][156]

Sydøst for byen ligger Næstved Flyveplads, der også kaldes Stenbæksholm Flyveplads. Det er en ubemandet græsbane på 423 m uden faciliteter.[157] Der er ingen fast rutefart fra flyvepladsen.

Københavns Lufthavn, der er den største i Skandinavien, ligger omkring en times kørsel fra Næstved.[158]

I Ydernæs Ervervsområde ligger en del af byens forsyningsvirksomheder. AffaldPlus driver byens genbrugsplads, der er delt på to adresser til hhv. almindeligt affald og haveaffald.[159] Virksomheden driver genbrugspladser i hele Næstved Kommunen samt flere af de omkringliggende kommuner, og der håndteres sammenlagt omkring 170.000 tons affald om året. Sammenlagt havde i 2016 180 fastansatte.[160] I Næstved findes et biogasanlæg, der producerer biobrændsel til brug i energiforsyningen.[161] Materialet til biogassen kommer fra have- og parkaffald.[162]

En meget stor del af byen har fjernvarme, men særligt i den nordlige ende har mange boliger naturgas. Næstved Varmeværk A.m.b.A blev stiftet i 1965 og leverer varme til en stor del af byen.[163] En stor del af dette sker fra Næstved Affaldsenergi.

NK-Forsyning A/S blev etableret i 2004 og ejes af Næstved Kommune.[164] Selskabet styrer vandforsyning, spildevandshåndtering, står for vejlys og trafiksignaler og elnet.[165] NK-Vand leverer vand til størstedelen af byen og en stor del af resten af kommunen, mens Lille Næstved Vandværk leverer til Lille Næstved Vandværk.[166] Sidstnævne forsyner knap 2.500 husstande og andre ejendomme.[167] NKE-Elnet leverer strøm til omkring 17.000 bolig- og erhvervskunder i Næstved og omegn.[168] På Ydernæs ligger Næstved rensningsanlæg,[169] der blev om bygget i 2011, hvor man tilføjede et Aktiv Returslam Proces anlæg, der øgede kapaciteten.[170] Fra 2012-2022 har kommunen i samarbejde med NK-Spildevand planer om at påbyde kloaktilslutning for omkring 2.300 ejendomme, samt at lukke flere mindre rensningsanlæg i kommunen, hvorved omkring 137.000 m3 ekstra spildevand årligt vil blive ført til Næstved centralanlægrenseanlæg. Anlægget har et opland på 3.334 ha. Udledningen foregår i Nedre Suså (kanalen) og videre til Karrebæk Fjord.[170]

Sygehusvæsen, politi, brand og redning

[redigér | rediger kildetekst]
Næstved Sygehus.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er et fælles kommunalt samarbejde ejet af Næstved, Vordingborg og Faxe kommuner, der dækker disse kommuner. Den blev oprettet 1. april 2015.[171] Hovedsædet har adresse på brandstationen i Næstved, hvor der drives en døgnbemandet vagtcentral, der modtager opkald fra hele området.[172] Der findes i alt ni stationer fordelt i de største byer i de tre kommuner.[171][173] Byen har adskillige lægehuse.[174]

Næstved politi er en del af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og har kontor på Parkvej i den sydlige del af byen, og dette er politikredsens hovedpolitistation.[175] Retten i Næstved ligger i gardehusarkasernens gamle bygninger i den østlige ende af byen ved Ring Øst. Retskredsen dækker Næstved, Faxe, Sorø og Slagelse kommune. Der er desuden bitingsted på Slagelse Rådhus.[176] Rådhuset fra 1857 bruges i dag som arresthus.[177]

Næstved Sygehus ligger lidt sydvest for stationen. Sygehuset har bl.a. anæstesi, intensiv afdeling, fysio- og ergoterapi, gynækologi herunder fødegang, medicinsk afdeling, neurologisk afdeling, patologi, psykiatri, røntgen, en afdeling for tand-mund og kæber, urologisk afdeling, en afdeling for øjensygdomme samt en børne- og ungdomsafdeling.[178]

I den nordlige del af byen ligger Næstved Dyrehospital, der særligt har specialiseret sig i katte og hunde, og udfører alt fra vacciner, kastrationer og undersøgelser til større operationer.[179] Næstved Dyreklinik er en smådyrsklinik og behandler stort set alle slags kæledyr. Den blev grundlagt i 1983.[180]

Holmegaard Glasværk.

Omkring 3.800 virksomheder har hovedsæde i Næstved. Dette tæller alt fra enkeltmandsvirksomheder til store virksomheder med flere 100 ansatte. Byen rummer omkring 28.000 jobs. Omtrent 15.500 personer pendler ud af byen.[181]

Keramikproducenten Kähler Keramik blev grundlagt i 1839 af Joachim Christian Herman Kähler i et lille pottemagerværksted i byen. Sønnen, Herman Kähler, udvidede fabrikken og gjorde dens produkter berømte. I 1975 blev den overtaget af Næstved Kommune, og senere blev den købt af Holmegaard Glasværk. I 2008 blev firmaet erklæret konkurs,[55][56] men Frantz Longhi købte rettighederne og har formået at gøre produkterne populære igen, så der produceres Kähler-keramik til hele Norden. Det er ejet af Ardagh Group. I 2017 havde virksomheden 320 ansatte og det var dermed den største privat arbejdsgiver i hele kommunen.[182] I 1955 etablerede Astrid Tjalk[f] og hendes mand Tage O. Nielsen keramikværkstedet Fyrbo Keramik i Næstved. Det flyttede siden til Hornbæk i Nordsjælland.[183]

Næstved Løve Apotek er et af landets ældste apoteker og blev oprettet i 1640.[184] Mellem 1948 og 1976 eksisterede Næstved Møbelfabrik, hvor bl.a. Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen fremstillede dansk design. Efter kommunen overtog fabriksarealerne i slutningen af 1990'erne, er de blevet omdannet til skole.

DP Danmark A/S blev grundlagt under navnet Dansk Papirforsyning A/S i 1940. Virksomheden fremstillede forskellige papirvarer og var en overgang blandt de største arbejdsgivere i byen.[185]

Næstved har haft flere banker. Industribanken blev grundlagt i 1866 som A/S Industri- og Sparekassen for Næstved Kjøbstad og samme Omegn i Næstved Kjøbstad.[186] I 1871 brød en del af stifterne ud og etablerede Diskontobanken. I 1969 blev Industribanken købt af Kjøbenhavns Handelsbank.[187] Diskontobanken blev opkøbt af Sydbank i 2013.[188][189] I 1901 blev Max Bank grundlagt i byen under navnet Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn A/S.[190] I oktober 2011 krakkede banken,[191] og den blev efterfølgende overtaget af Sparekassen Sjælland.[192]

Den internationale amerikanske virksomhed Emerson Electrics marinedivision, der producerer og sælger udstyre til at styre og overvåge tanke ombord på skibe, har hovedsæde i Næstved, hvor den beskæftiger omkring 140 medarbejdere.[193] Flere af byens store virksomheder holder til i Ydernæs Erhvervsområde, der blev etableret som en forening i 2016. Der var på dette tidspunkt omkring 750 arbejdspladser på Ydernæs.[194] En af disse virksomheder er Novenco (Nordisk Ventilator Co A/S), der blev grundlagt i 1947.[195] Selskabet er i dag delt i to separate selskaber – Novenco Building & Industry A/S og Novenco Marine & Offshore A/S, hvor førstnævnte er beliggende med produktionsfaciliteter på Ydernæs i Næstved. Marinefirmaet er beliggende i Køge.[196] Firmaet fremstiller varme-, ventilations-, air-condition- og køleløsninger.[195]

En stor del af industrien i byen er samlet omkring Næstved Havn på vestsiden af kanalen samt et mindre område lige syd for kanalen. Havnen selv skaber omkring 750 jobs og den har en produktionsværdi på omkring 850 millioner kr.[147]

I 2013 blev foreningen Næstved Erhverv stiftet for at varetage virksomheder og iværksætteres interesser[197] I bestyrelsen sidder bl.a. byens borgmester Carsten Rasmussen og byrådsmedlem Helge Adam Møller.[198]

Sjællandske Mediers bygning i Næstved.

Sjællandske Medier har en afdeling i Næstved. De blev dannet, da Næstved Tidende og Sjællands Tidende blev slået sammen. De to lokalaviser Næstved-Bladet og Ugebladet Næstved bliver udgivet af denne virksomhed.[199] Fra 2006 til 2013 drev Sjællandske Medier ligeledes lokalkanalen 24 Sjællandske, der sendte lokale nyheder i større byer på Sjælland som Næstved. Kanalen blev lukket med udgangen af 2013, da udbyderen Stofa fjernede den fra sin tv-pakke.[200]

DR P4 Sjælland har regionskontor i Næstved, hvorfra der sendes til hele Region Sjælland. Kanalen dækker over ½ mio. borgere.[201] Lokalradion Radio SLR blev grundlagt den 5. januar 1987, og den ejes af Sjællandske Medier. Den sender i hele region Sjælland og har studier i både Næstved og Slagelse. I Næstved sender den på 106,5 FM.[202] I 2015 havde kanalen omkring 107.000 lyttere om ugen.[203] Sjællandske medier drev i en kort overgang også Radio RTN, efter de overtog den i 2003. Økonomien kunne ikke køre rundt, og den blev lukket året efter. Den havde eksisteret siden 1990.[204]

Næstved Lokal Radio har haft sendetilladelse siden den 1. april 1989 og bliver drevet af en lokal forening.[205] Kanalen sender på FM 87,6 MHz, og senderen er monteret på Sjølundstårnet på toppen af Mogenstrup Ås.[206]

Axeltorv til City Night i foråret 2016.

Detailhandel foregår især i og omkring gågadenet og torvene. Gågaderne omfatter Ringstedgade, Kirkestræde og Torvegade samt området omkring Axeltorv, hvor der er adskillige forretninger, og Hjultorv. På Axeltorv bliver der afholdt torvedag hver onsdag og lørdag.[207]Kvægtorv ligger bl.a. en stor Kvickly. På Jernbanegade, der går fra Næstved Station til Riddergade, findes også flere butikker.

I 1989 åbnede Næstved Storcenter ved Køgevej i den nordlige del af byen. Det blev udvidet i 2001, og i dag indeholder centret omkring 65 butikker og cafeer.[79] Ved siden af etablerede man i 1990 Næstved Megacenter med store varehuse.[79] I området ved storcentret og megacentret er der flere varehuse som JYSK, adskillige trælasthandler som Bauhaus, Bygma og Harald Nyborg, flere bilforhandlere og lignende forretninger. Onlineauktionshuset Lauritz.com har et af sine lagre i dette område.[208]

I den sydlige ende af byen i boiligområdet Sct. Jørgens Park ligger Parkens Butikscenter, der er byens ældste indkøbscenter. Centret ligger lige ved et større boligområde, Sct. Jørgens Park, og det indeholder 30 butikker samt læge- og tandlægeklinik.[209] Langs Østre Ringvej er ligeledes et område med flere supermarkeder, en Silvan og flere mindre butikker og små virksomheder samt et bowlingcenter. I 2006 blev Næstved kåret som den tredjebedste handelsby i Danmark.[210] Sjælland Sport & Event driver både Næstved Boldklub og basketballholdet Team FOG Næstved. Derudover står virksomheden også for Næstved Festuge.

Hotel Vinhuset har været hotel i byen siden 1778.

Næstved rummer flere hoteller, der er indrettet i gamle og fredede bygninger. Disse tæller Hotel Vinhuset har været hotel siden 1778 og har i dag 56 værelser. Det ligger ud til Kirkepladsen ved Sankt Peders Kirke.[211] Det er opført i Rosenborg-stil og kan føres tilbage til middelalderen.[212] Hotel Kirstine er indrettet i en hvid bindingsværksbygning syd for Riddergade og blev etableret i 1745.[213]

På vej ud af byen mod sydvest på Præstøvej lå Danhostel Næstved, der er en del af den landsdækkende kæde Danhostel, som driver vandrehjem i det meste af landet.[214] Vandrerhjemmet havde eksisteret siden 1976,[215] men lukkede den 30. november 2017.[216][217]

Der findes tre campingpladser omkring byen. Nord for ligger Nåby Camping Æblehaven ud til Susåen, som den sidste lejrplads inden Næstved for kanosejlads.[218] På vej mod syd umiddelbart inden Karrebæk ligger De Hvide Svaner, der bl.a. har minigolf og vandland.[219] Slutteligt findes Enø Camping på Enø med 257 plads.[220] Særligt Enø og Karrebæksminde er populært i sommerhalvåret grundet en af landets bedste og mest børnevenlige strande, hvilket tiltrækker mange turister.[221]

Næstved er hovedsæde for Næstved Kommune. Ved Strukturreformen i 2007 blev den gamle Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg, Fladså, Holmegård og Suså Kommune.[84] Den nye valgkreds hedder Næstvedkredsen[222], og den ligger i Sjællands Storkreds.[223]

Både før og efter kommunalreformen har kommunen traditionelt været socialdemokratisk, og den nuværende borgmester, Carsten Rasmussen, er således også fra dette parti.

Navn Parti Periode
Henning Jensen Socialdemokratiet 2007 (1988)-maj 2011
Carsten Rasmussen Socialdemokratiet maj 2011- nu

Ved kommunalvalget i 2017 blev byrådet sammensat som følger:

Parti Mandater
2001[224] 2005[225] 2009[226] 2013[227] 2017[228]
Socialdemokratiet 11 17 11 14 13
Dansk Folkeparti 1 1 3 3 2
Venstre 5 9 9 8 9
Enhedslisten 0 0 0 1 2
SF 1 1 4 1 1
Konservative Folkeparti 2 2 2 3 2
Radikale Venstre 0 1 2 1 2
Liberal Alliance - - 0 0 0
Kristendemokraterne 0 0 0 0 0
Alternativet - - - - 0
Forny Næstved 1 0 0 0 -
Nye Borgerlige - - - - 0
I alt 21 31 31 31 31
Kostskolen Herlufsholm, der blev grundlagt i 1565.

I Næstved findes en lang række uddannelsesinstitutioner, skoler og lignende:

Videregående uddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Roskilde Universitet (RUC) har et kontor i Næstved. Erhvervserkademi Sjælland (EASJ) tilbyder en række korte videgående uddannelser i Næstved.

Professionshøjskolen Absalons sundhedsuddannelser, hvor det er muligt at uddanne sig til sygeplejerske, bioanalytiker, ergoterapeut og fysioterapeut samt administrationsbachelor.[229]

Ungdomsuddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Tæt ved sundhedsuddannelserne findes VUC Storstrøms afdeling i byen, hvor man opnå både en hel HF-eksamen og HF-enkeltfag.[230]

Kostskolen Herlufsholm er den mest kendte uddannelsesinstitution i Næstved. Den blev oprettet i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye.[10] I 2017 havde den lidt over 600 elever og 84 ansatte.[231]

Næstved Gymnasium tilbyder STX og HF og er med ca. 1.400 elever blandt Danmarks største gymnasier.[232] Gymnasiet blev grundlagt i 1943 og var den første højere skoleuddannelse, siden Næstved Latinskole lukkede i 1739. Latinskolen var blevet grundlagt allerede i 1135 af Peder Bodilsen.

Zealand Business College (ZBC) er en kombineret handelsskole og teknisk skole, der har en afdeling i Næstved samt i Ringsted, Vordingborg, Slagelse og Roskilde. Den blev til ved en fusion af tidligere handelsskoler i de to byer, Næstved og Vordingborg samt erhversskolen i Ringsted; senere er erhvervsskoler i Slagelse og Roskilde kommet med i fusionen. ZBC Næstved tilbyder hhx og flere uddannelser i ledelse og administration.[233] EUD og EUX-uddannelserne i Haslev er også tilknyttet afdelingen i Næstved.[234]

EUC Sjælland har afdelinger i Troelstrup og Køge, men hovedadressen ligger i Næstved, hvor uddannelsesinstitutionen har tre forskellige lokationer. Der tilbydes mange håndværkeruddannelser som elektriker, murer, tømrer, mekaniker og frisør samt andre uddannelser som f.eks. chauffør af forskellige kørertøjer.[235] EUC driver også HTX i en bygning fra 2008, der ligger på Jagtvej.[236]

Folkeskoler, efterskoler o.l.

[redigér | rediger kildetekst]

Der er 17 almindelige folkeskoler i kommunen; de 7 ligger i selve Næstved.[237] Derudover findes privatskolen Vor Frue Skole, der er katolsk samt en ungdomsskole. De nærmeste efterskoler er Svenstrup Efterskole lidt syd for byen og Hindholm Efterskole tæt ved Fuglebjerg omtrent halvvejs mod Slagelse. Sidstnævnte ligger i det tidligere Hindholm Seminariums bygninger og blev startet i 2008. Skolen gik konkurs i 2012 som følge af for få elever.[238] Skolen genopstod i 2013 som den første muslimske efterskole i landet.[239]

Øvrige skoler og undervisningstilbud

[redigér | rediger kildetekst]

Musik- og Kulturskole tilbyder undervisning i en lang række instrumenter, sang og samspil samt drama.[240] Næstved Aftenskole har forskellige kreative kurser som musik, kunst, blomsterdekoration motionshold og it. Desuden tilbyder skolen foredrag og busture.[241] Skolen har eksisteret siden 1908 som et kommunalt tilbud men har siden 1991 været privat drevet efter en ændring af fritidsloven.[242] På kasernens gamle område findes en sprogskole og integrationscenter.[243] Folkeuniversitetet har også en adresse i byen og tilbyder skiftende forelæsninger.[244]

Byen er et kulturelt centrum for en stor del af Sjælland med flere museer, teatre, biografer, adskillige sportsklubber og fritidsaktiviteter.

Attraktioner og seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Byen har flere forskellige museer og årlige kulturarrangementer.

Boderne hvor Næstved Museum tidligere udstillede glas og keramik.

Næstved Museum er indrettet i Helligsåndshuset, der stammer fra middelalderen, er der indrettet en udstilling med en række arkæologiske fund fra bl.a. vikingetiden fundet på Vester Egesborg.[245] Indtil udgangen af 2018 havde museet også en afdeling i Boderne, hvor der udstilledes dansk keramik, særligt fra Kähler Keramik og Holmegaard Glasværk. Disse samlinger bliver pakket sammen, og taget med til Holmegaard Værk.[246][247][248][36]

I 2012 åbnede Næstved Automobilmuseum, der er privat drevet automuseum med bl.a. veteranbiler og motorcykler.[249] Det bliver drevet af en autoophugger, der har reddet mange af bilerne fra at blive skrottet,[250] og er landet største private bilmuseum.[251] ZOOPARK er en zoologisk have, der grundlagt i 2007.[252] Dyreparken har som det eneste sted i Danmark hvide bengalske tigre.[248]

Siden 1996 har Medicinsk-Historisk Museum været indrettet i Præstø Amts Sygehus' gamle bygning på Næstved Sygehus. Museet har en samling af sundhedsvidenskabelige effekter i form af instrumenter, apparatur mv. Museet drives af frivillige og har omkring 1000 gæsterom året.[253][254][255]

Uden for Næstved findes Gavnø Slot med park og en samling af brandbiler, og har over 100.000 besøgende årligt.[256] Omkring 7 km øst for byen ligger forlystelsesparken BonBon-Land, der hvert år besøges af 350.000 til 400.000 gæster.[257][258] Umiddelbart sydøst for byen ligger Rønnebæksholm, der kan føres tilbage til 1321. Den nuværende hovedbygning er fra 1700-tallet, men den er ombygget flere gange. Herregården blev købt af Næstved Kommune i 1998 og bruges i dag som kunsthal med værker af skiftende kunstnere.[259]

Musik, teater og biograf

[redigér | rediger kildetekst]

Næstved Teater er byens teaterforening, der spiller deres indkøbte forestillinger på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegades Kaserne.[260][261]

Musicalakademiet Sceptor blev grundlagt i 1998[262] og opfører hvert år en forestilling og har bl.a. spillet Atlantis. Næstved Amatørscene er et amatørteater, der blev grundlagt i 1946, og som opsætter 3-4 forestillinger årligt. Sammen med teaterforeningen Næstved Teater Og Revyklub, også kaldet Næstor, står de hvert år for Næstved Revyen. Foreningen blev grundlagt i 1950, og revyen blev grundlagt blev spillet første gang i 1989.[263]

Byen rummer to biografer. Nordisk Film Biografer Næstved ligger ned til havnen. Biografen åbnede i 2012 og har seks sale med i alt 854 sæder. Bio Næstved blev grundlagt i Jernbanegade i 1906. Biografen flyttede i 1940 til den nuværende placering på Kattebjerg i centrum lige ved Skt. Mortens Kirke. Som den første biograf i Skandinavien fik man i 2012 installeret lydsystemet Dolby Atmos.[264] Der er fem sale med i alt 379 sæder, hvoraf den største har 165.[265]

Kulturbegivenheder

[redigér | rediger kildetekst]
Eivør Pálsdóttir under en koncert med DR Big Bandet i Næstved i 2005.

Næstved har flere årlige festivaler og kulturarrangementer.

I august måned er der Suså Festival for moderne musik, der er afholdt siden 1993. Koncerterne foregår tre dage på Grønnegades Kaserne,[266] og de optrædende kommer fra ind- og udland.[267] Hvert år afholder Muskelsvindsfonden sin musikfestival Grøn Koncert i juli måned over hele landet, hvor Næstved er ét af de steder, som får fast besøg. Koncerten har foregået flere steder i byen; først i Rådmandshaven lige vest for centrum[268] og så på Ydernæs,[269] men den har siden 1999 foregået i bydelen Holsted Nord.[270][271] Næstved Festuge blev afholdt én gang om året i slutningen af august, hvor der bl.a. blev spillet klassisk musik, jazz og opera foruden de mere almindelige pop og rock.[267] Efter et underskud i 2011 har man dog holdt en pause med arrangementet, da konkurrencen fra andre musikarrangementer i både Næstved og festuger i andre byer er for stor.[272]

På torvedage på Axeltorv er der ofte optræden om lørdagen. På Axeltorv afholdes også en streetfestival i skolernes efterårsferie, hvor der er streetbasket, streetfodbold, stomp og streetdance for unge mellem 12 og 25.[267] I maj måned afholdes hvert år børnekulturfestivalen Næssi med musik, dans, skulpturkunst og andre kulturelle tilbud til børn.[273] Det er den største børnefestival i Danmark.[267]

Der har været flere middelaldermarkeder i maj måned,[274] som er arrangeret af Næstved Museum og Næstved Turisme.[275] Ved arrangementet har man bl.a. haft ridderturnering, falkoner, historiske byvandringer og boder med mad og gammelt håndværk. Blandt aktørerne har været den danske musikgruppe Virelai,[276] en gruppe fra Middelaldercentret ved Nykøbing Falster[277] og den anerkendte danske madhistoriker Bi Skaarup medvirkede i 2013 til at lave mad fra middelalderen, som publikum kunne smage.[275] I 2021 blev der igen afholdt middelaldermarked, da Næstveds Søjler blev gennemført for første gang. Der er finansieret til fem års festival, og en del af konceptet er, at der er gratis adgang.[278][279][280]

I februar 2023 blev finalen af Dansk Melodi Grand Prix 2023 afholdt i Arena Næstved, med Tina Müller og Heino Hansen som værter.[281][282]

Helligåndshuset hvor Næstved Museum er indrettet.

Næstved er rig på gamle bygninger og har bl.a. adskillige eksempler på gotisk arkitektur fra middelalderen: byens to kirker, Sankt Mortens Kirke og Sankt Peders Kirke er de største, men derudover findes også Boderne, der er Danmarks ældste og længste rækkehusbebyggelse fra middelalderen,[283][284] Helligåndshuset, der er det eneste bevarede egentlige helligåndshus i Danmark,[27] Kompagnihuset, som er Nordens eneste bevarede gildehus fra middelalderen[285] og Næstved gamle Rådhus, som er landets eneste bevarede rådhus fra middelalderen.[44][286] Derudover findes flere gamle bygninger med rødder helt tilbage fra middelalderen eller renæssancen som bl.a. Apostelhuset og Ridderhuset, der begge er bindingsværkhuse. Ridehuset på Gønnegadekaserne - statskasernen - ligeledes i bindingsværk er opført i 1799. Hotel Vinhuset er opført i sidste halvdel af 1800-tallet i rosenborg-stil, men i kælderen findes murværk der stammer tilbage fra middelalderen.[212]

I 2015 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur gav 76 købstæder stjerner fra ét til fem for hvor velbevaret deres historiske dele var,[287] og Næstved fik to stjerner, bl.a. fordi man fra slutningen af 1950'erne og frem til 1970'erne havde nedrevet mange bygninger.[108]

På toppen af Mogenstrup Ås står Sjølundstårnet, som var byens vandtårn fra 1938 til 1979. Bygningen er 26 meter høj med en tank på 600 m3, tegnet af en lokal arkitekt Johannes Tidemand-Dal. I dag bliver det brugt som udsigtsstårn. Navnet blev afgjort efter en konkurrence. Sjølund er et poetisk navn for Sjælland.[288]

Nordøst for byen ligger Herlufsholm kostskole, der er den ældste kostskole i Danmark. Den blev grundlagt i 1565 og kirken stammer fra middelalderen, mens en række fredede bygninger er fra sidste halvdel af 1700-tallet og 1800-tallet.[10][289]

Grønne områder, pladser og kunst

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes flere skove omkring Næstved. Inde i selve byen er Munkebakken en af de større parker.[290] Den ligger på en forhøjning lige vest for stationen. Det højeste sted er 48 moh, og den dækker 2 ha.[82] På toppen er et udsigtstårn, hvorfra man kan se størstedelen af byen. På Munkebakken stod tidligere en allé af elmetræer; de gik ud i 1998 da de blev ramt af elmesyge. Stubbene blev i første omgang udskåret, af kunstneren Jens Andersen så de forestillede munke.[82] Stubbene rådnede langsomt, og i 2008 blev der i stedet opført bronzeskulpturer i samme form som de oprindelige figurer.[291][292] Der står syv på bakken, én foran Sankt Peders Kirke og én ved Helligåndshuset. For enden af alleen er en stor sten rejst til minde om Peder Bodilsen, der gav penge til grundlæggelsen af det senere Herlufsholm.[293] Neden for bakkens sydlige ende står Fladså-trold (Trolden), der er fremstillet af billedhuggeren Arne Bang i 1944.[294] Bang står også bag skulpturen Frihedskæmperen på sydsiden af bakken, der er opstillet en mindesten for 10-året for befrielsen.[295][296]

Syd for Præstøvej ned til Gallemarksvej ligger Næstved Gamle Kirkegård, der blev anlagt i 1821 som afløser for de middelalderlige kirkegårde rundt om kirkerne Sct. Peder og Sct. Morten. På den modsatte side af Præstøvej ligger den romerskkatolske Vor Frue Kirke.[297] Mellem Susåen og husene i Købmagergade er et grønt område, hvor der bl.a. ruinerne af Tuesens Badstue findes. Øst for Slagkildevej findes også en park.

Næstved Løve ApotekAxeltorv. I forgrunden ses skulpturen Slattenpatten af Bjørn Nørgaard.

Næstved har tre torve: Axeltorv, der er byens hovedtorv, hvor der findes en del detailhandel, Kvægtorvet, hvor Kulturcenteret ligger og Hjultorvet. På Axeltorv findes skulpturen Slattenpatten af Bjørn Nørgaard og opstillet i 2010 i anledning af byens 875 års jubilæum.[298] Tidligere har der stået en obelisk. Obelisken blev opstillet i 1870 til minde om Frederik 7. og Junigrundloven, men blev flyttet i 1957 og står nu på hjørnet af Krumport og Teatergade lige syd for Munkebakken.[299] Bag Løve Apotek ligger en apotekerhave med lægeurter og et lille grønt område med bænke.

Næstveds 800 års jubilæum i 1935.
Mathilius Schack Elo, Rytterstatue af Peder Bodilsen, 1935

Hjultorv har eksisteret siden 1400-tallet, og navnet henviser til, at man tidligere har kørt varer til torvs på vogne. I 1935 blev der opstillet en statue til minde om Peder Bodilsen i anledning af byens 800 års jubilæum. Den er fremstillet i bronze af Mathilius Schack Elo, og med en højde på 43 cm er det Danmarks mindste rytterstatue. Skulpturen står på en sokkel af mursten med et springvand ved foden.[300][301]

Springvand i krydset mellem Ringstedgade og Grønnegade.

Hvor Grønnegade støder op til gågaden Ringstedgade, er der springvand. Lige vest for Næstved Sygehus ligger Rådmandshaven, som er en skov. Den sydligste del grænser op til et græsareal, som også kaldes Rådmandshaven, og hvor der har været afholdt koncerter,[268] middelaldermarked[275] og flere andre kulturbegivenheder. Græsarealet går helt ud til Susåen mod vest.

Foran Sankt Mortens Kirke er bronzeskulpturen Kalven opstillet. Den blev købt af Næstved Kommune i 1968, og den er fremstillet af Gudrun Lauesen,[302] der er kendt for at have lavet en lang række skulpturer af bl.a. får, kalve og geder.[303] Den var oprindelig opstillet øst for kirken, da det var fra denne side, at kvæget oprindeligt er blevet ledt ind i byen. I 2003 flyttede man den til sin nuværende placering.[302]

Som en del af Næstved Kunstby er omkring 15 husgavle i byen blevet bemalet med forskellige motiver. Kunstnerne er graffitimalere fra hele verden. Blandt motiverne er Robin Hood ved Rådmandshaven, der er malet af en tysk kunstner,[304][305] og Dan Turèll i Østergade, malet af den danske kunstner HuskMitNavn.[306]

Næstved Hallerne er et idrætskompleks, hvori også Næstved Stadion ligger. I november 2015 åbnede Næstved Arena i forbindelse med hallerne. Arenaen har plads til 3.000 siddende og 4.500 stående publikummer,[307] og dette gør det til den største multihal på Sjælland uden for København.[308] Næstved Arena åbnede d. 17. november 2015, hvor den blev indviet med en basketballkamp mellem Team FOG Næstved og de forsvarende mestre Horsens IC i Basketligaen.[308] Byen har to svømmehaller: Næstved Svømmehal, byens første fra 1969, tegnet af Birger Nordsted-Jørgensen,[309] og Herlufsholm Svømmehal. På Erantisvej ligger Næstved Bowlingcenter.[310]

Lige syd for byen på vej mod Karrebæksminde ligger Næstved Golfklub, der bl.a. har en 18-hullers bane.[311] I Mogenstrup omkring 9 km sydøst for byen, ligger Sydsjællands Golfklub, der ligeledes har en 18-hullers bane.[312]

Cykelrytteren Phil Bauhaus vandt 5. etape af PostNord Danmark Rundt 2016 som gik igennem Næstved.

VM i kvindehåndbold blev afholdt i Danmark fra den 5. til 20. december 2015,[313][314][315] og de fire værtsbyer var Frederikshavn, Herning, Kolding og Næstved. Kampene i gruppe B blev spillet i Næstved Arena. Gruppen bestod af Holland, Sverige, Polen, Kina, Cuba og Angola, hvoraf de første fire gik videre til 1/8-finalerne.[316] Finalen i Damehåndboldligaen i sæsonen 2016/17, hvor Nykøbing Falster Håndboldklub for første gang vandt danmarksmesterkskabet i en kamp mod København Håndbold, blev afholdt i Næstved Arena.[317]

Siden 2014 har man afholdt et cykelløb kaldet Medieløbet med start og slut i Næstved.[318]

Den femte og sidste etape af PostNord Danmark Rundt 2016 gik fra Karrebæksminde og igennem Næstved for at ende på Frederiksberg via en rute på 175 km.[319] Vinderen af etapen blev den tyske sprinter Phil Bauhaus fra Bora-Argon 18.[320] Den 3. august 2018, startede den tredje etape af cykeløbet i Næstved. Starten gik her fra Axeltorv midt i byen, hvorfra ruten gik til Møns Klint for at ende i Vordingborg efter 174,5 km.[321] Vinderen blev her den belgiske sprinter Tim Merlier.[322]

Byen har en lang række idræts- og sportsforeninger, heriblandt Herlufsholm Gymnastikforening, Næstved/Herlufsholm Håndbold, Næstved Bicycle Club, Næstved Fægte Klub, Næstved Idræts Forening, Næstved Kajak- og Canoklub, Næstved Roklub, Næstved Sejlklub, Næstved Vikings, Næstved Basketball, HG Vægtløftning & Styrkeløft, HG Floorball, bordtennisklubben Kvik Næstved, Næstved sportsrideklub og Næstved Inline Klub.

I 1972 opnåede Næstved Boldklub en bronzemedalje i kampen om Danmarksmesterskabet, en succes der blev gentaget i 1975. Klubben var tæt på guldmedaljer i 1980 men måtte på sidste spilledag se Danmarksmesterskabet glippe, da Hans "Baronen" Aabech i kampens sidste minut udlignede til 1-1 for Kjøbenhavns Boldklub foran mere end 20.000 tilskuere på Næstved Stadion. Dette gjorde KB til Danmarksmester, og Næstved måtte nøjes med sølv.[323] Efter endnu en sølvmedalje i 1988 er det siden gået jævnt tilbage for klubben, der i to omgange har været nede i den tredjebedste række. I de seneste 10 år har Næstved Boldklub spillet i 1. og 2. division.

Basketballklubben Team FOG Næstved blev grundlagt i 1962,[324] og de har siden november 2015 spillet deres hjemmekampe i Næstved Arena. Klubben har vundet bronze i Basketligaen tre gange i sæsonerne 2011-12, 2014-15 og 2015-16.[325]

Partner- og venskabsbyer

[redigér | rediger kildetekst]

Partnerskabsbyer

[redigér | rediger kildetekst]


Derudover deltager Næstved Kommune sammen med 27 europæiske landkommuner i netværket “Charter of European Rural Communities".[326]

  1. ^ København, Roskilde, Helsingør og Hørsholm er større byer.[2][3]
  2. ^ Kirken regnes den dag i dag for Næstveds vartegn.
  3. ^ I dag holder Næstved Museum til i bygningen.
  4. ^ Byer med en biskop og en domkirke. Eksempelvis Aarhus, Roskilde, Odense og Ribe.
  5. ^ Næstved Gamle Rådhus] er i dag er det bedst bevarede middelalderlige rådhus i landet.[42][43][44]
  6. ^ Tjalk arbejdede for Kähler Keramik 1944-1955.
  1. ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 171. Stadig færre bor i landdistrikter (udgivet 12. april 2011) (PDF).
  3. ^ Statistikbanken - BY1-tabellen. Folketal 1. januar 2017 efter byer og tid.
  4. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Næstved i 1.500 år! Arkiveret 18. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Museumsforening. Hentet 13/11-2019
  5. ^ a b c HISTORIEN OM EN KØBSTAD - NÆSTVED. TV Øst. Hentet 18/2-2018
  6. ^ a b Næstved By. Historisk Atlas. Hentet 18/2-2018
  7. ^ Lokalplan 016. Næstved Kommune. Hentet 27/5-2019
  8. ^ a b Næstved Centrum Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  9. ^ Kristensen 2016, s. 113
  10. ^ a b c 81. Herlufsholm Skole, tidligere Skovkloster Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 9/2-2018
  11. ^ Kristensen 2016, s. 112
  12. ^ a b c d e f g h i j k l Byhistorie. dendigitalebyport.byhistorie.dk. Hentet 18/2-2018
  13. ^ Kristensen 2016, s. 143
  14. ^ a b Kristensen 2016, s. 192
  15. ^ Om kirken Arkiveret 18. februar 2018 hos Wayback Machine. Skt. Mortens Kirke. Hentet 18/2-2018
  16. ^ Sankt Mortens Kirke. KortTilKirken. Hentet 18/2-2018
  17. ^ Kristensen 2016, s. 122
  18. ^ Sct. Peders kirke. Skt. Peders Kirke. Hentet 18/2-2018
  19. ^ Næstved Sankt Peder kirke Arkiveret 2. april 2016 hos Wayback Machine. Nordens Kirker. Hentet 18/2-2018
  20. ^ Kristensen 2016, s. 194
  21. ^ Varberg 2017, s. 309
  22. ^ Kristensen 2016, s. 147
  23. ^ Bennike, Pia (1998) De faldne fra krigergraven : analyse af skeletteerne på Sandbjerget. Liv og Levn (12) på bibliotek.dk. s 14-21. Hentet 13/11-2019
  24. ^ P. Bennike, T. Otto, H. Thrane, H. Vandkilde (2006) Rebellion, Combat and Massacre: A Medieval Mass Grave at Sandbjerg near Næstved in Denmark i Warfare and Society. Archaeological and Social Anthropological Perspectives. Vol. 21. Aarhus Universitetsforlag. s. 305-318. ISBN 87 7934 110 1. Hentet 13/11-2019
  25. ^ a b Kristensen 2016, s. 153
  26. ^ Kristensen 2016, s. 269
  27. ^ a b Helligåndshuset. Historiskatlas.dk. Hentet 7/1-2016
  28. ^ Kristensen 2016, s. 169 og 171
  29. ^ Kristensen 2016, s. 428
  30. ^ Kirkepladsen 14 Arkiveret 18. februar 2018 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018
  31. ^ Kristensen 2016, s. 273
  32. ^ Næstved danskmønt.dk. Hentet 31/1-2020
  33. ^ Kristensen 2016, s. 278
  34. ^ Kristensen 2016, s. 353
  35. ^ Henrik Gotschalks Boder og Vesthuset Arkiveret 3. marts 2017 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016
  36. ^ a b Boderne Arkiveret 12. marts 2016 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016
  37. ^ Boderne. Historisk Atlas. Hentet 25/1-2016
  38. ^ Mogens Tuesøns Badstue. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 28/9-2016
  39. ^ Tuesens Badstue. historiskatlas.dk. Hentet 28/9-2016
  40. ^ Kompagnihuset. Historisk Atlas. Hentet 27/1-2016
  41. ^ Kompagnihuset Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 27/1-2016
  42. ^ a b Kristensen 2016, s. 209
  43. ^ a b Sag: Næstved gamle Rådhus. Kulturstyrelsen. Hentet 7/1-2016
  44. ^ a b c Middelalderrådhus Arkiveret 5. april 2016 hos Wayback Machine. Huse i Næstved.dk Hentet 7/1-2016
  45. ^ Apostelhuset Arkiveret 24. august 2016 hos Wayback Machine. Huset i Næstved. Hentet 4/1-2016
  46. ^ Sag: Apostelhuset. Kulturstyrelsen. Hentet 4/1-2016
  47. ^ Ridderhuset. VisitDenmark. Hentet 26/1-2016
  48. ^ Bygning: Riddergade 3. Kulturstyrelsen. Hentet 26/1-2016
  49. ^ a b Næstved Havns Historie Arkiveret 24. april 2016 hos Wayback Machine. naestvedport.dk. Hentet 16/4-2016
  50. ^ Kristensen 2016, s. 434-345
  51. ^ Kristensen 2016, s. 438
  52. ^ Gl. Ridehus Arkiveret 3. marts 2017 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018
  53. ^ Musikstalden Arkiveret 21. december 2016 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018
  54. ^ Danmarks ældste Forretninger s. 256. Krak. Hentet 18/2-2018
  55. ^ a b Etablering af Holmegaard Glasværk Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Holmegaards Glasværk. Hentet 18/2-2018
  56. ^ a b Holmegaard Glasværk. Historisk Atlas. Hentet 18/2-2018
  57. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  58. ^ a b Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 24f
  59. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 797
  60. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9
  61. ^ Willerslev, s. 70
  62. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. udgave, bind 2 (Kjøbenhavn 1858); s. 404
  63. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 468
  64. ^ Jernbanen Slagelse-Næstved-Skælskør. Naturstyrelsen. Hentet 13/11-219
  65. ^ Næstved-Præstø-Mern Banen - (NPMB). danskejernbaner.dk. Hentet 13/11-2019
  66. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
  67. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  68. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  69. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  70. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
  71. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 136
  72. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133 (Lille Næstved, Ringstedgade og Ny Holsted), 135 (Sandstræde mm i Præstø amt) og 136 (Næstved)
  73. ^ 70. Næstved-Ringsted-banen / Midtbanen Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  74. ^ Næstved Havns Historie Arkiveret 24. april 2016 hos Wayback Machine. Næstved Havn. Hentet 18/2-2018
  75. ^ Sabotage på oliedepotet i Næstved (13. april). TV Øst. Hentet 7/1-2018
  76. ^ Nedskudte britiske flyvere, ørkenrotter rydder op og faldskærmskjoler. xn--nstvedhistorie-0ib.dk. Hentet 7/1-2019
  77. ^ sygehuset Arkiveret 29. august 2018 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018
  78. ^ Næstved Sygehus, hovedbygning Arkiveret 5. oktober 2015 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018
  79. ^ a b c d Næstved Storcenter Arkiveret 3. marts 2017 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 19/2-2018
  80. ^ Næstved Storcenter er blevet solgt. TV Øst. Hentet 19/2-2018
  81. ^ Bonbon-lands historie. BonBon-Land. Hentet 18/2-2018
  82. ^ a b c d Munkebakken Arkiveret 25. april 2016 hos Wayback Machine. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  83. ^ Næstved. Nordisk Film Biograferne. Hentet 9/12-2015
  84. ^ a b Oversigt over nye kommunenumre Arkiveret 19. juni 2018 hos Wayback Machine. maerkdinbygning.dk. Hentet 18/2-2018
  85. ^ Rocker-konflikt og skyderier i Næstved: Teenagere fremstilles i grundlovsforhør. Ekstra Bladet. Hentet21/9-2017
  86. ^ Endnu et skyderi: Næstved-borgere koger over på Facebook. TV Øst. Hentet 21/9-2017
  87. ^ Flere skud affyret mod hus i Næstved. TV 2. Hentet 21/9-2017
  88. ^ To unge mænd fra bandemiljøet skudt i nat. TV 2. Hentet 21/9-2017
  89. ^ Få overblikket over bandekonflikten i Næstved. TV Øst. Hentet 21/9-2017
  90. ^ Frygt for rockerkrig i Næstved udløser visitationszone. BT. Hentet 21/9-2017
  91. ^ Borgmester håber bandepakke kan hjælpe Næstved til et bedre ry. DR. Hentet 21/9-2017
  92. ^ Overblik: Her er arbejdspladserne, der skal flyttes ud. Altinget. Hentet 9/2-2018
  93. ^ a b Næstved Bymidte Arkiveret 29. marts 2019 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 9/2-2018
  94. ^ Nye arbejdspladser på vej: Sådan kommer Udlændingestyrelsen i Næstved til at se ud. TV Øst. Hentet 9/2-2018
  95. ^ Bilist-info: To parkeringshuse opføres i Næstved. SN.dk. Hentet 9/2-2018
  96. ^ Næstved investerer 6 milliarder i byudvikling Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. building-supply.dk. Hentet 15/2-2018
  97. ^ 667 nye arbejdspladser: Her får du overblikket over udflytningen. TV Øst. Hentet 9/2-2018
  98. ^ Skat køber nye lokaler i Sydsjælland. SN.dk. hentet 9/2-2018
  99. ^ Levende udstilling og dekoration i byens rum. Næstved Kunstby. Hentet 5/10-2018
  100. ^ Kulturpris til CMP ONE. dit-næstved.dk. Hentet 5/10-2018
  101. ^ JAGTEN PÅ SUSÅENS HEMMELIGHEDSFULDE UDSPRING . danskebjerge.dk. Hentet 18/2-2018
  102. ^ Næstved. Google Maps. Hentet 18/2-2018
  103. ^ MOGENSTRUP ÅS - FAKTA. danskebjerge.dk. Hentet 18/2-2018
  104. ^ BorgerGIS Arkiveret 16. juni 2017 hos Wayback Machine. Vælg Højdekurve. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  105. ^ a b Alvang, Signe (27. oktober 2017). "Ny ringvej indviet: Har været mere end 50 år undervejs". TV Øst. Hentet 27. oktober 2017.
  106. ^ Næstved Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  107. ^ Næstveds Bymidte Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  108. ^ a b c d Næstved. Godebyer.dk. Hentet 29/4-2016
  109. ^ Markkvarteret Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 7/10-2019
  110. ^ Lille Næstved Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  111. ^ Lille Næstved området Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. hentet 18/2-2017
  112. ^ Næstved by- Nord Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-108
  113. ^ Næstved Nord Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  114. ^ a b Næstved Syd og Ydernæs Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  115. ^ Sct. Jørgens Park Næstveds vartegn. SN.dk. Hentet 21/2-2018
  116. ^ Mogenstrup Ås Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Danmarks Naturfredningsforening. Hentet 18/2-2018
  117. ^ a b c Rådmandshaven Arkiveret 3. april 2016 hos Wayback Machine. Danmarks Naturfredningsforening. Hentet 19/4-2016
  118. ^ Grønne området Arkiveret 25. april 2016 hos Wayback Machine. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  119. ^ Næstved bekæmper klimaet med en sø. TV Øst Hentet 18/2-2018
  120. ^ Ny sø ved Stenlængegårdsvej skal aflaste Ellebækken Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. naestved.netavis.nu. Hentet 18/2-2018
  121. ^ Genslyngning af vandløb Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  122. ^ Natura 2000. Naturstyrelsen. Hentet 19/4-2016
  123. ^ Klimanormaler Arkiveret 4. august 2013 hos Wayback Machine. DMI. Hentet 23/11-2014
  124. ^ "Betalingsmotorvej mellem Næstved og Rønnede". TV Øst. Hentet 18. februar 2018.
  125. ^ Lorentzen, Mogens (22. november 2016). "Et skridt nærmere motorvej". Sjællandske. Hentet 22. november 2016.
  126. ^ Olsgaard, Dorte (22. november 2016). "Mulig motorvej sendt i høring". TV Øst. Hentet 22. november 2016.
  127. ^ "Vejdirektoratets forundersøgelse 2013" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 1. oktober 2016. Hentet 18. februar 2018.
  128. ^ "Region Sjællands hvidbog om tværmotorvejen 2016" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. juni 2019. Hentet 18. februar 2018.
  129. ^ Den Sjællandske Tværforbindelse Arkiveret 22. august 2016 hos Wayback Machine regionsjaelland.dk
  130. ^ a b NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Vejdirektoratet. Hentet 18/2-2018
  131. ^ Arent, Torben (25. juni 2014). "Næstved får ja til motorvej". FDM. Hentet 27. juni 2014.
  132. ^ Lorentzen, Mogens (18. december 2014). "Heunicke klar til at bygge motorvej om to år". Sjællandske. Arkiveret fra originalen 21. december 2014. Hentet 3. januar 2015.
  133. ^ Olling, Jacob (19. april 2017). "Regeringen har lagt sig fast: Sådan skal motorvejen bygges til Næstved". TV Øst. Hentet 19. april 2017.
  134. ^ Olling, Jacob (19. april 2017). "Stort flertal på Christiansborg enige om Næstvedmotorvej". TV Øst. Hentet 19. april 2017.
  135. ^ Olling, Jacob (19. april 2017). "Næstved-motorvej sprænger budgettet: Koster 100 mio. pr kilometer". TV Øst. Hentet 19. april 2017.
  136. ^ Bolch Steffensen, Alice (19. december 2012). "Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved". Sjællandske. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  137. ^ Riisgaard, Anders (24. november 2015). "Så er der trafik på Næstveds nordlige omfartsvej". TV Øst. Hentet 24. november 2015.
  138. ^ Næstved Nordlig Omfartsvej – 7 km smutvej uden om Næstved Arkiveret 19. februar 2018 hos Wayback Machine. Trafik og Veje. Hentet 18/2-2018
  139. ^ Laursen Brock, Ida (27. oktober 2017). "I dag bliver den sidste del af Næstved Omfartsvej indviet". TV Øst. Hentet 27. oktober 2017.
  140. ^ Ydernæs. hjertestier.dk. Hentet 18/2-2018
  141. ^ Rundt i Herlufholm -skovene. hjertestier.dk. Hentet 18/2-2018
  142. ^ Samlet Buskøreplan for DOT Arkiveret 8. maj 2016 hos Wayback Machine. Din Offentlige Transport. hentet 29/4-2015
  143. ^ Rejseplanen Næstved. Bus-rejseplanen.dk. Hentet 29/4-2016
  144. ^ Rejseplanen 640 Vordingborg st (bus), Næstved - Bus 640 Vordingborg st (bus). Bus-rejseplanen.dk. Hentet 29/4-2016
  145. ^ Hvad kan vi tilbyde? Arkiveret 11. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Havn. Hentet 10/2-2018
  146. ^ Faciliteter - Næstved Arkiveret 18. marts 2019 hos Wayback Machine. Næstved Havn. Hentet 10/2-2018
  147. ^ a b Næstved Havn. naestvedcity.dk. Hentet 10/2-2018
  148. ^ Næstved Havn Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 10/2-2018
  149. ^ Næstved Havn har planer om at flytte erhvervshavnen. TV Øst. Hentet 10/2-2018
  150. ^ Næstved Havn flytter til Ydernæs. SN.dk. Hentet 10/2-2018
  151. ^ Havnen ud af byen. SN.dk Hentet 10/2-2018
  152. ^ Næstved Havn og Karrebæksminde Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. 1001 fortællinger om Danmark. Hentet 10/2-2018
  153. ^ Rundfart Friheden Arkiveret 25. december 2017 hos Wayback Machine. Mærk Næstved. Hentet 10/2-2018
  154. ^ Rundfart Friheden. sydkystdanmark.dk. Hentet 10/2-2018
  155. ^ Karrebæksminde eller Næstved kanal. kanaler.arnholm.nu. Hentet 7/3-2018
  156. ^ Inderhavnen Arkiveret 11. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Sejlklub. Hentet 10/2-2018
  157. ^ Næstved Flyveplads. Sydsjællands Flyveklub. Henet 10/2-2018
  158. ^ Rutevejledning. Google Maps. Hentet 10/2-2018
  159. ^ Genbrugspladser. Affald+. Hentet 15/2-2018
  160. ^ Årsrapport 2016 Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. AffaldPlus. Hentet 15/2-2018
  161. ^ Om AffaldPlus. AffaldPlus. Hentet 15/2-2018
  162. ^ Næstved Biobrændsel. AffaldPlus. Hentet 15/2-2018
  163. ^ varmeværkets historie Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Varmeværk. Hentet 15/2-2018
  164. ^ Om NK-Forsyning Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Forsyning A/S. Hentet 15/2-2018
  165. ^ Organisation Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. NK-Forsyning A/S. Hentet 15/2-2018
  166. ^ Almene Vandværker Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 15/8-2018
  167. ^ Forside. Lille Næstved Vandværk. Hentet 15/2-2018
  168. ^ Om NKE-Elnet. NKE-Elnet. Hentet 15/2-2018
  169. ^ Næstved Renseanlæg Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Forsyning A/S. Hentet 15/2-2018
  170. ^ a b Spildevandsplan 2012-2022 (pdf) Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 15/2-2018
  171. ^ a b Om os. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016
  172. ^ Vagtcentral. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016
  173. ^ Geografisk område. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016
  174. ^ Lægehus Næstved. Google Maps. Hentet 10/2-2018
  175. ^ Adresser, telefonnumre og åbningstider Arkiveret 24. april 2016 hos Wayback Machine. Politi.dk. Hentet 16/4-2016
  176. ^ Praktiske oplysninger Arkiveret 23. april 2016 hos Wayback Machine. Domstol.dk. Hentet 16/4-2016
  177. ^ Næstved Arrest Arkiveret 9. oktober 2016 hos Wayback Machine. Kriminalforsorgen. hentet 7/10-2016
  178. ^ Afdelinger på Næstved Sygehus Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine. Region Sjælland. Hentet 29/10-2015
  179. ^ Afdeliner. Evidensia. Hentet 10/2-2018
  180. ^ Klinikken. Næstved Dyreklinik. Hentet 10/2-2018
  181. ^ 10 grunde til at flytte til Næstved Arkiveret 26. august 2018 hos Wayback Machine. Nabo i Næstved. Hentet 268-2018
  182. ^ Borgmester: Jeg var nervøs for Ardagh. SN.dk. Hentet 4/3-2018
  183. ^ Astrid Tjalk. 1925 - 2014. porcelaensbutikken.dk. Hentet 14/2-2022
  184. ^ Næstveds apotek siden 1640 Arkiveret 3. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved Løve Apotek. Hentet 4/4-2016
  185. ^ Om os Arkiveret 9. februar 2018 hos Wayback Machine. DP Danmark A/S. Hentet 9/2-2018
  186. ^ Aktieselskabet Industri- og Sparebanken for Næstved og Omegn. starbas.net. Hentet 13/11-2019
  187. ^ Min historie om mine arbejdsår i banken. fensmarkby.dk. Hentet 13/1-2019
  188. ^ Sydbanks køb af DiBa Bank er nu endeligt Arkiveret 24. oktober 2020 hos Wayback Machine. Lokalavisen. Hentet 13/11-2019
  189. ^ Bankfusion mellem Sydbank og Diba koster job. DR. Hentet 13/11-2019
  190. ^ Max Bank og Skælskør Bank klar til fusion. SN.dk. hentet 9/2-2018
  191. ^ Max Bank krakket - Finansiel Stabilitet overtager Arkiveret 9. februar 2018 hos Wayback Machine. Dagbladet Børsen. Hentet 9/2-2018
  192. ^ Max Bank solgt til Sparekassen Sjælland Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. Dagbladet Børsen. Hentet 9/2-2018
  193. ^ Næstved ligger i centrum af væksten – interview med økonomidirektør Jakob Nørr, Emerson’s Marine Division Arkiveret 14. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Erhverv. Hentet 13/2-2018
  194. ^ Virksomheder i fælles front. SN.dk. Hentet 15/2-2018
  195. ^ a b About us Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. Novenco. Hentet 9/2-2018
  196. ^ Novenco flytter fra Næstved. SN.dk. Hentet 9/2-2018
  197. ^ Om os. Næstved Erhverv. Hentet 13/2-2018
  198. ^ Bestyrelsen. Næstved Erhverv. Hentet 13/2-2018
  199. ^ Om sn.dk. Sjællandske Medier. Hentet 18/4-2016
  200. ^ Stofa lukker tv-stationen 24 Sjællandske. Sjællandske Medier. Hentet 18/4-2016
  201. ^ DR P4 Sjælland 97.5 FM. Radio.co.dk. Hentet 18/-2016
  202. ^ Om Radio SLR Arkiveret 29. marts 2016 hos Wayback Machine. Radio SLR. Hentet 18/4-2016
  203. ^ Radio SLR Prisliste pr. 01/01 2016 Arkiveret 7. maj 2016 hos Wayback Machine. Radio SLR. Hentet 18/4-2016
  204. ^ Radio RTN i Næstved lukker Arkiveret 7. maj 2016 hos Wayback Machine. Radionyt.dk. Hentet 18/4-2016
  205. ^ Om Næstved Lokal Radio. Næstved Lokal Radio. Hentet 18/4-2016
  206. ^ Frekvenser Arkiveret 5. maj 2016 hos Wayback Machine. Hentet 18/4-2016
  207. ^ Axeltorv 1, Skomagerrækken 1-3, Ramsherred 2, Hjultorv 2 Arkiveret 28. januar 2016 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. Hentet 16/4-2016
  208. ^ Lauritz.com Næstved. Lauritz.com. Hentet 16/4-2016
  209. ^ Parkens Butikscenter Arkiveret 21. maj 2016 hos Wayback Machine. Hentet 16/4-2016
  210. ^ Næstved Arkiveret 25. april 2016 hos Wayback Machine. Lokalevirksomheder.dk. Hentet 16/4-2016
  211. ^ Restaurant Vinhuskælderen. Hotel Vinhuset. Hentet 4/2-2016
  212. ^ a b Sag: Hotel Vinhuset. Kulturstyrelsen. Hentet 4/2-2016
  213. ^ Hotel Kirstine. Hentet 10/2-2018
  214. ^ Næstved. Booking.com. hentet 29/4-2016
  215. ^ Velkommen. Danhostel Næstved. Hentet 29/4-2016
  216. ^ Hostel Næstved. Hentet 9/2-2018
  217. ^ Elsa Terp lukker og slukker den 30. november Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. naestved.netavis.nu. hentet 9/2-2018
  218. ^ Lejrplads på Nåby Kano og Camping "Æblehaven". Nåby Camping. Hentet 10/2-2018
  219. ^ De Hvide Svaner. Hentet 10/2-2018
  220. ^ Pladsoplysninger. Enø Camping. Hentet 10/2-2018
  221. ^ Badeferiens bedste strande Arkiveret 11. februar 2018 hos Wayback Machine. sydkystdanmark.dk. Hentet 10/2-2018
  222. ^ Næstvedkredsen. kmdvalg.dk. Hentet 18/2-2018
  223. ^ FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015. Danmarks Statistik. Hentet 18/2-2018
  224. ^ Næstved Kommune. Det nye kommunalbestyrelse. KMDvalg. Hentet 21/4-2016
  225. ^ Det nye Sammenl.udv. Næstved Kommune. KMDvalg. Hentet 21/4-2016
  226. ^ Næstved Kommune - Den nye Kommunalbestyrelse. KMDvalg. Hentet 21/4-2016
  227. ^ Kommunalvalg d. 19. november 2013. kmdvalg.dk. Hentet 20/2-2018
  228. ^ Næstved. TV Øst. Hentet 20/2-2018
  229. ^ Uddannelser Arkiveret 23. oktober 2015 hos Wayback Machine. University College Sjælland. Hentet 10/11-2015
  230. ^ Kursustilbud Arkiveret 12. april 2016 hos Wayback Machine. VUC Storstrøm. Hentet 10/11-2015
  231. ^ Nøgletal opgjort august 2017 Arkiveret 7. februar 2018 hos Wayback Machine. Herlufsholm. Hentet 772-2018
  232. ^ Skolen i tal Arkiveret 7. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved Gymnasium. Hentet 25/4-2016
  233. ^ HHX Næstved Arkiveret 26. april 2016 hos Wayback Machine. Zealand Business College. Hentet 25/4-2016
  234. ^ ZBC Arkiveret 7. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 25/4-2016
  235. ^ Tag en erhvervsuddannelse. EUC Sjælland. Hentet 25/4-2016
  236. ^ Om HTX Arkiveret 24. april 2016 hos Wayback Machine. EUC Sjælland. Hentet 25/4-2016
  237. ^ Folkeskoler Arkiveret 7. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved Kommune. Hentet 25/4-2016
  238. ^ "SN.dk 3. juli 2012: Efterskole lukker". Arkiveret fra originalen 14. december 2013. Hentet 25. april 2016.
  239. ^ Historie/baggrund Arkiveret 8. maj 2016 hos Wayback Machine. Mina Hindholm. hentet 25/4-2016
  240. ^ Fag Arkiveret 13. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved Musik- og Kulturskole. Hentet 25/4-2016
  241. ^ Vores kurser Arkiveret 13. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved Aftenskole. Hentet 25/4-2016
  242. ^ Praktiske oplysninger Arkiveret 13. maj 2016 hos Wayback Machine. Hentet 25/4-2016
  243. ^ Velkommen til NSI Arkiveret 30. maj 2016 hos Wayback Machine. NSI-Center. Hentet 25/4-2016
  244. ^ Næstved Folkeuniversitet Arkiveret 9. maj 2016 hos Wayback Machine. Folkeuniversitetet. Hentet 25/4-2016
  245. ^ Helligåndshuset. Næstved Museum. Hentet 18/2-2018
  246. ^ Udstillinger. Næstved Museum. Hentet 25/1-2016
  247. ^ Næstved Museum Boderne Arkiveret 8. februar 2016 hos Wayback Machine. VisitDenmark. Hentet 14/2-2016
  248. ^ a b Bain 2011, s. 150--152
  249. ^ Velkommen til Næstved automobilmuseum. Næstved Automobilmuseum. Hentet 9/12-2015
  250. ^ Nyt Automobilmuseum i Næstved (Webside ikke længere tilgængelig). mcsusaa.dk. hentet 9/12-2015
  251. ^ Witt, Per (26. april 2016). "Danmarks største private bilmuseum åbner for sæsonen". Ugebladet Næstved. Sjællandske Medier. s. 8. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  252. ^ Hvem er vi. ZOOPARK. Hentet 16/4-2016
  253. ^ Unikt medicinsk-historisk museum risikerer lukning. Sundhedspolitisk Tidsskrift. Hentet 23/4-2020
  254. ^ MEDICINSK HISTORISK MUSEUM, RINGSTEDGADE 61, 4700 NÆSTVED Arkiveret 6. juli 2020 hos Wayback Machine. 1001 fortællinger om Danmark, Kulturstyrelsen. Hentet 23/4-2020
  255. ^ MEDICINSK-HISTORISK MUSEUM. Hotel Vinhuset. Hentet 23/4-2020
  256. ^ "VisitDenmarks Attraktionsliste 2017 - Top 300" (PDF). VisitDenmark. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. oktober 2017. Hentet 2018-02-09.
  257. ^ "Attraktionslisten 2015" (PDF). VisitDenmark. Hentet 2015-10-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  258. ^ "Attraktionslisten 2016" (PDF). VisitDenmark. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. februar 2018. Hentet 2018-02-09.
  259. ^ Rønnebæksholms historie. Rønnebæksholm. Hentet 18/2-2018
  260. ^ Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Grønnegades Kaserne. Hentet 9/2-2018
  261. ^ Grønnegades Kaserne Kulturcenter. dit-naestved.dk. Hentet 9/2-2018
  262. ^ Sceptor Jubilæumsshow Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. naestved.netavis.nu. hentet 9/2-2018
  263. ^ Hvem er Vi Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine. Næstved Revyen. Hentet 9/2-2018
  264. ^ Om Bio Næstved. Bio Næstved. Hentet 31/10-2015
  265. ^ Sal 1 (Sal Annelise). Bio Næstved. Hentet 31/10-2015
  266. ^ Bykort over Næstved Arkiveret 30. april 2016 hos Wayback Machine. Suså Festival. Hentet 18/4-2016
  267. ^ a b c d Kulturen Arkiveret 26. april 2016 hos Wayback Machine. net.naestved.dk. Hentet 18/4-2016
  268. ^ a b 1980-1989. Grøn Koncert. Hentet 24/4-2018
  269. ^ 1990-1999. Grøn Koncert. Hentet 24/4-2018
  270. ^ 2000-2009. Grøn Koncert. Hentet 24/4-2018
  271. ^ 2010-2017 Arkiveret 25. april 2018 hos Wayback Machine. Grøn Koncert. Hentet 24/4-2018
  272. ^ Slut med festuge efter kæmpe underskud. SN.dk. Hentet 24/4-2018
  273. ^ BØRNEKULTURFESTIVAL 2016 Arkiveret 21. juli 2016 hos Wayback Machine. Naessi.dk. Hentet 18/4-2016
  274. ^ Middelaldermarked i Næstved. TV Øst. Hentet 18/4-2016
  275. ^ a b c Historisk festival i Næstved. Sjællandske Medier. Hentet 18/4-2016
  276. ^ Middelaldermarked 2011 Arkiveret 7. maj 2016 hos Wayback Machine Næstved Museumsforening. Hentet 18/4-2016
  277. ^ Arcus Verus Arkiveret 7. oktober 2014 hos Wayback Machine. Guldborgsund Gildet. Hentet 18/4-2016
  278. ^ Ny middelalderfestival skal styrke Næstveds image. sydkystdanmark.dk. Hentet 30/9-2022
  279. ^ Ros til Eusebius og frivillige. SN.dk. Hentet 30/9-2022
  280. ^ Stor middelalderfestival i Næstved: - Det giver en helt masse viden til vores børn. TV2 Øst. Hentet 30/9-2022
  281. ^ Clausen, Jacob Bøgen (13. september 2022). "Her er Årets Grand Prix By 2023". DR. Hentet 13. september 2022.
  282. ^ Nygaard, Kristian Dam (11. november 2022). "Heino Hansen vært på 'Dansk Melodi Grand Prix' 2023". B.T. Hentet 11. november 2022.
  283. ^ Byhusenes artkitekturhistorie 1480-1930. Kulturstyrelsen. Hentet 25/1-2016
  284. ^ Udstillinger. Næstved Museum. Hentet 25/1-2016
  285. ^ Kompagnihuset. Historisk Atlas. Hentet 27/1-2016
  286. ^ Det Gamle Rådhus Arkiveret 28. april 2016 hos Wayback Machine. Næstved Museumsforening. Hentet 7/1-2016
  287. ^ Ebeltoft topper liste over pæne middelalderbyer. DR. Hentet 21/2-2018
  288. ^ Sjølundtårnet. Historisk Atlas. Hentet 21/6-2016
  289. ^ Bygning: Herlufsholm Alle 170
    Bygning: Herlufsholm Alle 174
    Bygning: Herlufsholm Alle 180A
    Bygning: Herlufsholm Alle 182A
    Bygning: Herlufsholm Alle 184
    Bygning: Herlufsholm Alle 186. Kulturstyrelsen. Hentet 2/2-2024
  290. ^ Fornyelse af Munkebakken Arkiveret 8. november 2017 hos Wayback Machine. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  291. ^ Elmetræer blev til munke Arkiveret 31. maj 2016 hos Wayback Machine. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  292. ^ Munkealléen (1997/2006). Kunst i Næstved, Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  293. ^ Mindesten for Peder Bodilsen (1935). Kunst i Næstved, Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  294. ^ Lidt om Næstveds trolde Arkiveret 19. april 2016 hos Wayback Machine. Næstved Museumsforening. Hentet 16/4-2016
  295. ^ 4. maj komiteen, Næstved. Starbas.net. Hentet 29/4-2016
  296. ^ Frihedskæmperen (1955). Kunst i Næstved, Næstved Kommune. Hentet 18/2-2018
  297. ^ Vor Frue Kirke. Vor Frue Kirke. Hentet 18/2-2018
  298. ^ Slattenpatten af Bjørn Nørgaard Arkiveret 1. november 2014 hos Wayback Machine. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  299. ^ Brande, Niels (26. april 2016). "Hovedvagten og obelisken på Axeltorv". Ugebladet Næstved. Sjællandske Medier. s. 12. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  300. ^ Næstved på en time (Webside ikke længere tilgængelig). VisitDenmark. Hentet 7/1-2015
  301. ^ Hjultorv. Historisk Atlas. Hentet 16/4-2016
  302. ^ a b Kalven ved Sct. Mortens Kirke. Historisk Atlas. Hentet 116/4-2016
  303. ^ Gudrun Lauesen Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine. Rudersdal Kommune. Hente t16/4-2016
  304. ^ Mr Woodland Rådmandshaven. Næstved Kunstby. Hentet 15/9-2016
  305. ^ Aagaard, Morten (2016-09-13). "Robin Wood holder øje med skoven". Næstved-Bladet. Sjællandske. s. 16. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  306. ^ HUSK MIT NAVN - Østergade.Næstved Kunstby. Hentet 15/9-2016
  307. ^ Arena Næstved. Hentet 9/12-2015
  308. ^ a b Næstved åbner ny sportsarena i aften. TV 2. Hentet 9/12-2015
  309. ^ Birger Nordsted-Jørgensen. Weilbachs KunstnerleksikonKulturstyrelsens hjemmeside. Hentet 3/6-2019
  310. ^ Næstved Bowlingcenter Arkiveret 20. april 2016 hos Wayback Machine. Hentet 18/4-2016
  311. ^ 18 hullers bane. Næstved Golfklub. Hentet 18/4-2016
  312. ^ Sydsjællands Golfklub Hentet 9/2-2018
  313. ^ "Danmark bliver vært for VM i håndbold". dr.dk. 2011-01-24.
  314. ^ Poder, Søren (2014-07-07). "Herning snupper VM-finalerne". aoh.dk. Hentet 2014-07-07.
  315. ^ Næstved Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine. Dansk Håndbold. Hentet 8/12-2015
  316. ^ Teams Ranking. International Handball Federation. Hentet 9/2-2018
  317. ^ Nykøbing Falster vinder DM for første gang. TV 2. Hentet 21/2-2018
  318. ^ Medieløbet Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. DGI. Hentet 15/2-2018
  319. ^ Beskrivelse af alle etaper til PostNord Danmark Rundt. Feltet.dk. Hentet 15/2-2018
  320. ^ Resultater 5. etape: Valgren vinder samlet Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Post Danmark Rundt. Hentet 1572-2018
  321. ^ 3. ETAPE NÆSTVED – VORDINGBORG Arkiveret 16. februar 2018 hos Wayback Machine. Danmark Rundt. Hentet 15/2-2018
  322. ^ https://www.procyclingstats.com/rider/tim-merlier/2018
  323. ^ Historie. Næstved Boldklub. Hentet 9/2-2018
  324. ^ Historie Arkiveret 22. februar 2018 hos Wayback Machine. Team FOG. Hentet 21/2-2018
  325. ^ Team FOG Næstved vinder bronze
  326. ^ https://www.europeancharter.eu. Hentet 5/9-2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]