[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Mikael Anderson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikael Anderson
Personlig information
Fulde navn Mikael Neville Anderson
Født 1. juli 1998 (26 år)
Reykjavik, Island
Højde 180 cm
Position Venstre kant
Klubinformation
Nuværende
AGF
Nummer 8
Ungdom
Reynir Sandgerði
Harlev IK
2009–2013 AGF
2013–2016 FC Midtjylland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2016–2021 FC Midtjylland 63 (5)
2017–2018Vendsyssel (leje) 20 (6)
2018–2019Excelsior (leje) 17 (1)
2021– AGF 83 (13)
Landshold
2014 Island U/16 3 (0)
2016 Danmark U/18 1 (0)
2017 Danmark U/19 1 (0)
2017–2021 Island U/21 16 (0)
2018– Island 18 (2)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 31. august 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 14. august 2023

Mikael Neville Anderson (født 1. juli 1998 i Reykjavik) er en islandsk fodboldspiller, der spiller for AGF. Han kom til AGF på transfervinduets sidste dag i august 2021 fra FC Midtjylland, hvor han afbrudt af lejeophold havde spillet gennem hele sin seniorkarriere. Anderson er midtbanespiller og har som blot 20-årig fået sin debut på Islands A-landshold.

Anderson er født i Reykjavik og spillede som ganske ung på et lokalt hold her. Familien flyttede senere til Harlev i Danmark, og han spillede derpå i den lokale klub. I 2009 kom han til AGF, hvor han spillede fire sæsoner i klubbens ungdomsafdeling, inden han skiftede til FC Midtjyllands akademi i 2013.[1]

FC Midtjylland

[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 fik han en seniorkontrakt i FCM, og han debuterede i Superligaen 1. december samme år som indskifter i en udekamp mod Silkeborg IF.[2]

Den følgende sommer udlejede FCM Anderson til førstedivisionsklubben Vendsyssel FF for sæsonen 2017-2018.[3] Han fik 20 kampe i klubben og scorede syv mål.[2]

Året efter blev han igen udlejet af FCM, denne gang til hollandske S.B.V. Excelsior for sæsonen 2018-2019.[4] Her blev det til 18 kampe og et mål i Eredivisie.[2]

FC Midtjylland igen

[redigér | rediger kildetekst]

Tilbage i FCM fik Anderson en kontraktforlængelse, så kontrakten løb frem til sommeren 2024.[5] I sæsonen 2019-2020 fik han sit gennembrud på FCM's superligahold, hvor han spillede 31 kampe og scorede fire mål. Han var som følge deraf med til at sikre klubben DM-titlen.[1] Den følgende sæson var han knap så sikker på spilletid, og det var også tilfældet i begyndelsen af næste sæson.[2]

Da AGF havde brug for at forstærke holdet med afgangen af flere stamspillere i sommeren 2021, endte klubben med at købe Anderson af FCM og give ham femårig kontrakt.[6]

Han debuterede for AGF i en superligakamp mod Vejle 12. september 2021, da han blev skiftet ind til anden halvleg og scorede kampens eneste mål et kvarter senere.[7]

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Mikael Anderson har spillet både for islandske og danske ungdomslandshold, men endte med at vælge Island, hvor han foreløbig har spillet 16 kampe på U/21-landsholdet. I 2019 fik han sin debut på det islandske A-landshold i en VM-kvalifikationskamp mod Tyrkiet.[8]

  1. ^ a b Kristensen, Jørn Just (1. september 2021), "Officielt: FCM sælger landsholdsspiller til AGF", Herning Folkeblad, hentet 2. september 2021
  2. ^ a b c d Mikael Anderson - Detailed stats, transfermarkt.com, hentet 2. september 2021
  3. ^ Hansen, Kenneth (31. august 2017), FCM udlejer Mikael Anderson til Vendsyssel, bold.dk, hentet 2. september 2021
  4. ^ Blond, Mikael (2. juli 2018), FCM udlejer Mikael Anderson til Vendsyssel, bold.dk, hentet 2. september 2021
  5. ^ Schmidt, Martin (12. september 2019), FCM binder Mikael Anderson på lang kontrakt, bold.dk, hentet 2. september 2021
  6. ^ En glad Mikael Anderson er tilbage i AGF, agf.dk, 1. september 2021, arkiveret fra originalen 1. september 2021, hentet 2. september 2021
  7. ^ Nelausen, Raymond (12. september 2021), AGF-helt i ekstase: Jeg var pisse nervøs, bold.dk, hentet 21. september 2021
  8. ^ Mikael Anderson - National team career, transfermarkt.com, hentet 2. september 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]