Michala Petri
Michala Petri | |
---|---|
Information | |
Født | Michala Petri 7. juli 1958 i København København, Danmark |
Oprindelse | Dansk |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Mor | Hanne Petri |
Genre | Klassisk |
Beskæftigelse | Blokfløjte solist Professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium |
Aktive år | 1969 → |
Pladeselskab | RCA Victor, Philips Classics Records, Bertelsmann Music Group |
Instrumenter | |
Blokfløjte | |
Eksterne henvisninger | |
Michala Petris hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Michala Petri (født 7. juli 1958 i København) er en dansk blokfløjtespiller og en af nutidens største virtuoser på sit instrument. Fra hun var ganske ung, har mange komponister skrevet blokfløjtemusik til hende. Hun blev 2012 udnævnt til adjungeret professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Hun debuterede som solist i Tivolis Koncertsal i 1969 og studerede derefter i Hannover i Tyskland. I løbet af sin internationale karriere har hun arbejdet sammen med så forskellige musikere og dirigenter som James Galway, Keith Jarrett, Gidon Kremer og Claudio Abbado.
Hendes repertoire strækker sig fra den tidlige barokmusik til helt moderne kompositioner.
Hun var gift med Lars Hannibal i 18 år, fra 1992 til 2010. De optræder stadig sammen i koncertsammenhænge. Hun danner nu par med komponisten Sunleif Rasmussen.
Michala Petri har høstet internationale topanmeldelser og både nomineringer og priser blandt andet to Grammy-nomineringer,[1] tre Echo-musikpriser og Årets Danske Klassiske Udgivelse.[kilde mangler] I 2000 modtog hun også Léonie Sonnings Musikpris i 2000[2] og blev tildelt den europæiske kulturstiftelse Pro Europas solistpris i 2005.[kilde mangler]
Michala Petri er datter af Hanne Petri.
Hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1969: Jacob Gades Legat[3]
- 1975: Jacob Gades Legat[4]
- 1981: Tagea Brandts Rejselegat
- 1997: Deutscher Schallplattenpreis (Echo-musikpris), Konzerteinspielung des Jahres
- 1998: H. C. Lumbye prisen
- 1998: Wilhelm Hansen Fondens hæderspris[5]
- 2000: Léonie Sonnings Musikpris[2]
- 2002: Deutscher Schallplattenpreis (Echo-musikpris), Kammermusik-Einspielung des Jahres
- 2010: Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen[6]
- 2012: Deutscher Schallplattenpreis (Echo-musikpris), Welt-Ersteinspielung des Jahres
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Michala Petri nomineret til to Grammy'er, dr.dk
- ^ a b Léonie Sonnings Musik Prismodtagere Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine, hentet 6. august 2015
- ^ Jacob Gade's Legat: Awards Beneficiaries, 1960'erne, hentet 6. august 2015,(engelsk)
- ^ Jacob Gade's Legat: Awards Beneficiaries, 1970'erne, hentet 6. august 2015,(engelsk)
- ^ Wilhelm Hansen Fonden: Hæderspris mdtagere gennem årene Arkiveret 21. marts 2015 hos Wayback Machine, hentet 6. august 2015
- ^ Elisabeth Lumby (16. april 2010). "Ridderfan nu selv ridder". Berlingske. Hentet 28. februar 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Michala Petri – officiel hjemmeside på engelsk
- Michala Petri i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Michala Petri på Allmusic
- Michala Petri på Discogs
- Michala Petri på MusicBrainz