Maunder Minimum
Maunder Minimum (også kaldet det langvarige solpletminimum ) er betegnelsen for perioden mellem 1645 og 1715, hvor der blev observeret forholdsvis få solpletter.
Begrebet blev introduceret af den amerikanske astronom John A. Eddy i en artikel i 1976 i tidsskriftet Science, der havde "The Maunder Minimum".[1] Andre astronomer havde dog også tidligere betegnet perioden efter det irsk/britiske ægtepar Annie og E. Walter Maunder (1851–1928) der studerede solpletter.[2] Den periode som ægteparret undersøgte omfattede også solpletaktiviteten i den anden halvdel af 1600-tallet. Ægteparret udgav to artikler i Edward Maunders navn i 1890 og 1894 om udviklingen i antalltet af solpletter.[3]
Observationer
[redigér | rediger kildetekst]
Maunder Minimum indtrådte mellem 1645 og 1715, hvor der blev observeret et meget begrænset antal solpletter. Det lave antal skyldtes ikke manglende observationer; i 1600-tallet foretog Giovanni Cassini en systematisk observation af solen på Observatoire de Paris, ligesom andre astronomer foretog observationer af solpletterne. Det samlede antal solpletter i de forskellige år er følgende:
| År | Antal solpletter |
|---|---|
| 1610 | 9 |
| 1620 | 6 |
| 1630 | 9 |
| 1640 | 0 |
| 1650 | 3 |
| 1660 | Nogle solpletter rapporteret af Jan Heweliusz i Machina Coelestis |
| 1670 | 0 |
| 1680 | 1 stor solplet observeret af Giovanni Cassini |
Under Maunder Minimum blev der konstateret et tilstrækkeligt antal solpletter, således af en 11-årig cyklus kunne udledes af observationerne. Maxima i perioden indtraf i 1676, 1684, 1695, 1705 og 1716.
Solpletaktiviteten var i perioden koncentreret om Solens sydlige halvkugle, bortset fra det sidste cyklus, hvor solpletterne også konstateredes på den nordlige halvkugle.
Klima under Maunder minimum
[redigér | rediger kildetekst]Perioden under Maunder minimum faldt sammen med Den lille istid, hvor Europa og Nordamerika oplevede et meget koldt klima med lange kolde vintre og forholdsvis kolde somre. I 2011 blev offentliggjort en artikel i Nature Geoscience, der påviste en sammenhæng mellem lav solaktivitet og Jordens klima.[4]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Eddy J.A. (juni 1976). "The Maunder Minimum". Science. 192 (4245): 1189-202. Bibcode:1976Sci...192.1189E. doi:10.1126/science.192.4245.1189. PMID 17771739. PDF Copy Arkiveret 16. februar 2010 hos Wayback Machine
- ^ Who named the Maunder Minimum?
- ^ underthemicroscope.com
- ^ "Solar forcing of winter climate variability in the Northern Hemisphere". Nature Geosciences. 9. oktober 2011. Hentet 19. oktober 2011.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp)