Mathos
| Mathos | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Libyen  |
| Død | 237 f.v.t. Karthago, Tunesien |
| Dødsårsag | Death by torture[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Officer |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mathos (Punisk: 𐤌𐤈𐤀, mṭʾ;[2] Græsk: Μάθως, transskription: Máthōs; døde ca. 237 f.Kr.) var en berber fra de nordafrikanske besiddelser af Karthago. Han blev rekrutteret til den karthagiske hær under den første puniske krig (264-241 f.Kr.) på et tidspunkt før 241 f.Kr. Mathos' fødselsdato er ukendt, og det samme gælder de fleste detaljer om hans aktiviteter forud for, at han fik en fremtræden rolle som lavtstående officer i 241 f.Kr.
Efter den første puniske krig forsøgte Karthago at betale sine soldater mindre end det fulde beløb, som de skyldte disse soldater. Mathos blev et fremtrædende medlem af den gruppe af hæren, der ønskede at modsætte sig dette. Da uenigheden brød ud i fuldskala mytteri (også kendt som lejesoldatkrigen), blev han valgt som general af sine medsoldater og blev deres de facto leder. Mathos spredte nyheden om mytteriet til de vigtigste afrikanske bosættelser og byer, som var under karthagisk kontrol, hvilket resulterede i at disse rejste sig i oprør og tilsluttede sig mytterisoldaterne. Proviant, penge og 70.000 forstærkninger strømmede ind til Mathos' oprørstropper. I tre år ledte Mathos oprørerne i en stadig mere bitter kamp mod Karthago. I sidste ende blev oprørerne bragt til kamp nær Leptis Parva og besejret af Karthago. Mathos blev fanget og ført til Karthago, hvor han blev slæbt gennem gaderne og tortureret til døde af dets borgere.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bagnall, Nigel (1999). The Punic Wars: Rome, Carthage and the Struggle for the Mediterranean. London: Pimlico. ISBN 978-0-7126-6608-4.
- Eckstein, Arthur (2017). "The First Punic War and After, 264-237 BC". The Encyclopedia of Ancient Battles. Wiley Online Library. s. 1-14. doi:10.1002/9781119099000.wbabat0270. ISBN 9781405186452.
- Goldsworthy, Adrian (2006). The Fall of Carthage: The Punic Wars 265–146 BC. London: Phoenix. ISBN 978-0-304-36642-2.
- Hoyos, Dexter (2000). "Towards a Chronology of the 'Truceless War', 241–237 B.C.". Rheinisches Museum für Philologie. 143 (3/4): 369-380. JSTOR 41234468.
- Hoyos, Dexter (2007). Truceless War: Carthage's Fight for Survival, 241 to 237 BC. Leiden ; Boston: Brill. ISBN 978-90-474-2192-4.
- Hoyos, Dexter (2015) [2011]. "Carthage in Africa and Spain, 241–218". I Hoyos, Dexter (red.). A Companion to the Punic Wars. Chichester, West Sussex: John Wiley. s. 204-222. ISBN 978-1-1190-2550-4.
- Huss, Werner (1985). Geschichte der Karthager (tysk). Munich: C.H. Beck. ISBN 9783406306549.
- Lazenby, John (1996). The First Punic War: A Military History. Stanford, California: Stanford University Press. ISBN 978-0-8047-2673-3.
- Miles, Richard (2011). Carthage Must be Destroyed. London: Penguin. ISBN 978-0-141-01809-6.
- Sabin, Philip (1996). "The Mechanics of Battle in the Second Punic War". Bulletin of the Institute of Classical Studies. Supplement. 67 (67): 59-79. JSTOR 43767903.
- Scullard, H.H. (2006). "Carthage and Rome". I Walbank, F. W.; Astin, A. E.; Frederiksen, M. W.; Ogilvie, R. M. (red.). Cambridge Ancient History: Volume 7, Part 2, 2nd Edition. Cambridge. s. 486-569.
- Starr, Peter (1985). "Salammbo: the Politics of an Ending". French Forum. 10 (1): 40-56. JSTOR 40551118.
- Warmington, Brian (1993) [1960]. Carthage. New York: Barnes & Noble, Inc. ISBN 978-1-56619-210-1.