Leonhard Hutter
Leonhard Hutter | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. januar 1563 Nellingen, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 23. oktober 1616 (53 år) Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, forfatter, evangelistiske teologer |
Arbejdsgiver | Universitetet i Wittenberg |
Arbejdssted | Wittenberg |
Elever | Cölestin Myslenta, Polykarp Leyser II., Nikolaus Hunnius, Michael Walther der Ältere, Johann Behm med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Leonhard Hutter (også: Hütter, hyppigt latiniseret til Hutterus), født januar 1563 i Nellingen ved Ulm i Baden-Württemberg i Sydtyskland , død 23. oktober 1616 i Wittenberg, var en tysk lutheransk teolog.
Liv
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1581 studerede han ved universiteterne i Strasbourg, Leipzig, Heidelberg og Jena. 1594 påbegyndte han teologiske forelæsninger i Jena, og 1596 blev han teologisk professor i Wittenberg.
Hans hovedværk Compendium locorum theologicorum (omtrent: 'Håndbog i teologiske grundbegreber') var vejledende for generationer af skoleelever og teologistuderende. Han behandlede indholdet af Konkordiebogen fra 1580 på en systematisk, katekismusagtig måde. Ved fyrstelig anordning blev denne 1609 gjort til standard-lærebog i tre sachsiske fyrsteskoler i Naumburg, Meißen und Grimma
Endnu i det 19. århundrede var dette værk så kendt, at Karl von Hase[1] gav sin lærebog i dogmatik titlen Hutterus redivivus ('Den genoplivede Hutterus').
Værker
[redigér | rediger kildetekst]- Compendium locorum theologicorum ex scripturis sacris et libro concordiae: latin / tysk / engelsk. Kritisk udgivet, kommenteret og forsynet med efterord og bibliografi over samtlige optryk af kompendiet ved Johann Anselm Steiger. Stuttgart-Bad Cannstatt: Frommann-Holzboog 2006 (Doctrina et pietas: Abt. 2, Varia; Bd. 3) ISBN 978-3-7728-1872-1
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Grane, Leif (1997). "Den evangelisk-lutherske forsynstanke i nutidig teologisk sammenhæng" (1996). I Kristendommen i historien : udvalgte artikler 1950-1996. Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet : C.A. Reitzel, 1997. – 329 sider : ill. DK5=20.4. ISBN 87-7876-075-5
- Ambrosius Rhodius: PROGRAMMA, in funere Magnifici huius Academiae Rectoris, VIRI Reverendi, Clarissimi, et Excellentissimi, DN. LEONHARDI HÜTTERI, SS. Theol. Doctoris, Eiusdemque Professoris primarii ac Senirois: de umversa Christi Ecclesia egregie meriti.... – I: Henning Witte: Memoriae philosophorum, oratorum, poetarum, historicorum et philologorum nostri seculi clarissimorum renovatae decas prima (- sexta), Band 1, Königsberg [u.a.] 1674-76, S. 516–553 – Trauerrede mit Schriftenverzeichnis in Henning Wittes biographischem Sammelwerk Memoriae philosophorum, oratorum, poetarum, historicorum et philologorum – Online vedrørende projekt CAMENA[2].
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Luthersk ortodoksi, den hyppigt anvendte betegnelse for den strenge udlægning af lutherdommen fra tiden mellem Konkordieformlen (1577/1580) og pietismen i slutningen af 1600-tallet
- Johann Gerhard (1582–1637), hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi.
- Jesper Rasmussen Brochmand (1585–1652), i Danmark var det Brochmand der leverede det dogmatiske system.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Opslag i det tyske kirkeleksikon BBKL
- Til 'Editionsprojekt' Arkiveret 11. juni 2007 hos Wayback Machine af Compendium ved Universität Hamburg
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Karl von Hase, 1800–1890, (tysk Wiki),
- ^ CAMENA er et akronym for Corpus Automatum Multiplex Electorum Neolatinitatis Auctorum, et online-bibliotek der stiller digitaliserede latinske tekster fra den tidlige "nytid" til rådighed (Frühe Neuzeit, her: tiden mellem middelalderen og den franske revolution).
Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |