Johannes Østrup
Johannes Østrup | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. juli 1867 København, Danmark |
Død | 5. maj 1938 (70 år) København, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Metropolitanskolen (til 1884) |
Beskæftigelse | Professor, filolog, selvbiograf |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (1935), Dannebrogordenens Hæderstegn (1923) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johannes Elith Østrup (født 27. juli 1867 i København, død 5. maj 1938 sammesteds) var en dansk filolog, der var professor ved Københavns Universitet fra 1918 og dets rektor 1934-1935.
Østrup blev student 1884 fra Metropolitanskolen. Han fik en skoleembedseksamen i 1890 i græsk, latin og dansk, men allerede året efter disputerede han for doktorgraden med en disputats om Tusind og en Nat.
Efter at have erhvervet doktorgraden tog han på rejse til Egypten og Syrien til august 1893. Foruden fagstudiet dyrkede han sammenlignende sprogvidenskab hos Vilhelm Thomsen, sanskrit hos Viggo Fausbøll og især semitiske sprog hos A.F. van Mehren.
I 1898 blev Østrup midlertidig docent i semitisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet. Den stilling beholdt han til 1918, hvor et ekstraordinært professorat blev oprettet til ham i islamisk kultur.
Fokus for Østrup lå på sprog, kultur og samfundsforhold i Orienten. Det blev også til en næsten fuldstændig oversættelse af Tusind og en Nat i seks bind (1927-1928) og et katalog over Nationalmuseets samling af arabiske og tyrkiske mønter, blandt andet de kufiske mønter, i 1938.
Han blev Ridder af Dannebrog 1910, Dannebrogsmand 1923 og Kommandør af 2. grad 1935. I 1937 udgav han sine erindringer. Han er begravet på Nødebo Kirkegård. Der findes en buste af Rasmus Bøgebjerg, et maleri af Axel Østrup og en tegning af Otto Christensen (familieeje).
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]- "Det nye Tyrki" (Udvalget for Folkeoplysnings Fremme: Folkelæsning Nr. 354; København 1931)
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Holger Jerrild, "Hos Professor Østrup", s. 611-621 i: Gads Danske Magasin, 1934.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Johannes Østrup på gravsted.dk
- Østrup, Johannes Elith i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af Palle Raunkjær
- Johannes Østrup på Kb.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Foregående: | Rektor for Københavns Universitet 1934 - 1935 |
Efterfølgende: |
N.E. Nørlund | Axel Nielsen |
Spire Denne biografi om en sprogforsker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
- Gravsted.dk
- Født i 1867
- Døde i 1938
- Filologer fra Danmark
- Rektorer ved Københavns Universitet
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Selvbiografer fra Danmark
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Kommandører af Dannebrog
- Danskere i 1800-tallet
- Danskere i 1900-tallet
- Personer fra København
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Studenter fra Metropolitanskolen