Jens Jørgen Bolvig
| Jens Jørgen Bolvig | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 15. februar 1977 – 7. december 1981 | |
| Parti | Det Radikale Venstre |
| Valgkreds | Nordjyllands Amtskreds |
| Landsformand for Konservativ Ungdom | |
| Embedsperiode 1958–1960 | |
| Foregående | Jørgen Hagel |
| Efterfulgt af | Knud Bro |
| Personlige detaljer | |
| Født | 15. januar 1930 Hasseris, Danmark |
| Død | 20. februar 2024 (94 år) |
| Politisk parti | Venstre (fra 2000) Det Radikale Venstre (?-2000) Det Konservative Folkeparti (1947-?) Dansk Samling (1945-1947) |
| Beskæftigelse | Hortonom, politiker  |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Jens Jørgen Bolvig (født 15. januar 1930 i Aalborg, død 20. februar 2024[1][2]) var en dansk hortonom (cand.hort.) og erhvervschef i Hjørring, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre (1977-81) og landsformand for Konservativ Ungdom (1958-60). Bolvig var særligt kendt for i 1996-1997 at have skjult tre afviste asylansøgere fra Hviderusland.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Bolvig er født i Hasseris, Aalborg.[3]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Efter befrielsen i 1945 meldte den 15-årige Bolvig sig ind i Dansk Samling, som på daværende tidspunkt var en del af befrielsesregeringen under ledelse af statsminister Vilhelm Buhl.[3] Efter opløsningen af Dansk Samling i 1947 blev Bolvig medlem af Konservativ Ungdom, hvor han i begyndelsen af 1950'erne blev formand for Konservativ Ungdom i Aalborg.[3][4] I 1953 valgtes Bolvig til foreningens hovedbestyrelse og senere medlem af forretningsudvalget.[4] Bolvig var i perioden 1958 til 1960 landsformand for Konservativ Ungdom.
Sideløbende med sin aktivitet i Konservativ Ungdom arbejdede Bolvig på at bevare og frede Ulvedybet nordvest for Aalborg, hvor der på daværende tidspunkt var planer om landindvinding. Han indsamlede blandt andet 5.000 underskrifter mod tørlægningen.[5] Bolvig var på daværende tidspunkt ansat ved det landøkonomiske selskab i Hjørring Amt, og hans aktivitet generede Hedeselskabets direktør, som uden held forsøgte at få ham fyret.[5] I 1958 blev Ulvedybet fredet af fredningsnævnet for Hjørring Amt, og denne kendelse blev i 1959 stadfæstet af Overfredningsnævnet.[6]
Ved folketingsvalget i 1964 og 1966 var Bolvig opstillet for Det Konservative Folkeparti i Mariagerkredsen i Randers Amtskreds, og fik ved valgene henholdsvis 618 og 434 personlige stemmer.[7] Bolvig blev fundet for "rød" af de lokale partimedlemmer, som efterfølgende afsatte ham som folketingskandidat. Derefter meldte han sig ud af partiet og var partiløs frem til indmeldelsen i Det Radikale Venstre i begyndelsen af 1970'erne.[3]
I 1973 blev Bolvig valgt og opstillet som radikal folketingskandidat i Fjerritslevkredsen, der var en opstillingskreds i Nordjyllands Amtskreds.[8] Ved det førstkommende folketingsvalg samme år fik Bolvig 1.719 personlige, som var det næsthøjeste stemmetal på den radikale liste. Det Radikale Venstre fik to mandater i Nordjyllands Amtskreds ved dette valg, men grundet valgtekniske foranstaltninger til fordeling af listestemmer, så gik de to mandater til Erik Hansen og Per Gudme.[9] Ved det efterfølgende valg i 1975 gik Det Radikale Venstre tilbage med syv mandater på landsplan og mistede et mandat i Nordjyllands Amtskreds.[10] I 1977 mistede partiet yderligere syv mandater på landsplan, men her lykkedes det Bolvig at blive valgt i Aarskredsen på et tillægsmandat med 1.206 personlige stemmer.[11] Ved det efterfølgende valg i 1979 blev Bolvig genvalgt, igen som det eneste mandat fra Nordjylland frem til valget i 1981.[12]
Allerede i 1960 blev Bolvig aktiv i flygtningedebatten, blandt andet ved at organisere flygtningehjælp.[13] Fra 1996-97 skjulte Bolvig tre afviste asylansøgere fra Hviderusland i sit hjem nær Løkken, hvilket ved byretten i Hjørring blev takseret til en bøde på 4.000 kr. og anket til Vestre Landsret, der takserede forseelsen til 2.500 kr.[14]
I 2000 meldte Bolvig sig ind i Venstre.[3]
Erhvervskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Bolvig var mangeårig erhvervschef i Hjørring, hvor han blandt andet var med til at få flyttet Hærens Materielkommando til byen.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Dødsfald: Fhv. radikalt folketingsmedlem og KU-formand Jens Jørgen Bolvig (94) Altinget.dk 8. marts 2024
- ^ Dødsannonce - Jens Jørgen Bolvig
- ^ a b c d e f "Rebel med resultater" Arkiveret 14. maj 2021 hos Wayback Machine (15-01-2010). Nordjyske Stiftstidende.
- ^ a b "Aalborgs KU-formand valgt i hovedbestyrelsen" (10-06-1953). Aalborg Stiftstidende.
- ^ a b http://www.dettabteland.dk/nordjylland/attrup.pdf
- ^ 02388.01
- ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1965 - Folketingsvalget den 22. september 1964". Danmarks Statistik.
- ^ "En politisk oprører" (15-10-2010). Fyens Stiftstidende.
- ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1974:7 - Folketingsvalget den 4. december 1973". Danmarks Statistik.
- ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1975:7 - Folketingsvalget den 9. januar 1975". Danmarks Statistik.
- ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1977:9 - Folketingsvalget den 15. februar 1977". Danmarks Statistik.
- ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1980:8 - Folketingsvalget den23. oktober 1979". Danmarks Statistik.
- ^ "Enige om flygtningehjælp, men ikke om tidspunktet" (10-03-1960). Aalborg Stiftstidende.
- ^ Bolvig går til menneskerettighedsdomstol - Kristeligt Dagblad