[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Gazakrigen 2023-nu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Gazakrigen 2023-nu
Del af Konflikten mellem Gaza og Israel og den bredere israelsk-palæstinensiske konflikt

Sted Israel, Palæstina, Libanon og Syrien[1][2]
Status Igangværende
  • Palæstinensiske militante bryder gennem Gaza-Israel-barrieren 7. oktober 2023, dræber ca. 1.200 personer og tager ca. 240 gidsler[3]
  • Israelsk militær indfører en total blokade den 9. oktober 2023, og påbegynder bombardementer af Gazastriben
  • Israel påbegynder en invasion af Gaza med landstyrker den 27. oktober 2023
  • Israel belejrer og indtager Gaza By fra den 2. november 2023
  • En fire-dages våbenhvile (senere forlænget til syv dage) finder sted 24.-30. november 2023
  • I december trænger israelske styrker ind i Khan Younis
  • Israel angriber Rafah ved grænsen til Egypten i februar 2024
  • Over en million palæstinensere er ifølge FN i marts på vej ind i en hungersnød[4]
  • Israel invaderer Libanon i oktober 2024
Parter
Israel Israel
Ledere
Involverede enheder
Styrke
Al-Qassam Brigaden: 40.000[11] 529.500 total IDF styrke[12]
Tab
Gazastriben
  • 42.000 dræbt ifølge Gazas sundhedsmyndigheder[13]
  • 100.000 sårede ifølge Gazas sundhedsmyndigheder[13]
  • 14-15.000 Hamas-krigere dræbt ifølge Israels hær (se tekst)

Inde i Israel

  • 1.000 militante dræbt[14]

Vestbredden

Libanon

Israel
  • 1.200 dræbt[3]
  • 3.400 sårede
  • 242 bortførte[3]

Gazakrigen 2023-nu er en igangværende krig mellem Israel på den ene side og især den militante palæstinensiske organisation Hamas på den anden side. Krigen blev indledt tidligt om morgenen den 7. oktober 2023 ved, at Hamas udførte et overraskelsesangreb (Operation al-aqsa flood) ind i Israel, hvor ca. 1200 israelere blev dræbt, og omkring 240 personer blev bortført som gidsler. Israel igangsatte sin gengældelsesaktion Operation Swords of Iron senere samme dag, erklærede dagen efter formelt Hamas krig og indledte yderligere en række bombardementer af Gazastriben, som sidst i oktober blev fulgt op af en egentlig israelsk militær invasion af området.

Det militært overlegne Israel opnåede efterhånden kontrol med det meste af Gazastriben. Bombardementerne og kamphandlingerne fordrev størstedelen af Gazas befolkning fra deres hjem. I oktober 2024 vurderedes 42.000 palæstinensere at være blevet dræbt. 100.000 meldtes sårede og mere end 10.000 savnede. Afhængigt af kilderne meldtes 6.000-13.000 Hamaskrigere dræbt. Ved udgangen af 2023 var størstedelen af Gazastribens befolkning trængt sammen ved grænsebyen Rafah ved den egyptiske grænse i syd. Samtidig kom der i stigende grad advarsler om mangel på fødevarer til befolkningen. I marts 2024 advarede FN-repræsentanter om, at over en million palæstinensere var i fare for hungersnød.

Hamas' angreb den 7. oktober mødte udbredt fordømmelse verden over og blev betegnet som terrorisme af blandt andet de fleste vestlige lande, der erklærede støtte til Israel. Efterhånden som krigen førte til en stor humanitær krise i Gazastriben, blev Israel imidlertid mødt af stigende pres for at tillade mere humanitær hjælp. Sydafrika anklagede i januar 2024 Israel for folkemord ved Den Internationale Domstol i Haag, og retten pålagde Israel at sikre, at landet ikke begik folkedrabshandlinger. Et overvældende flertal i FN's generalforsamling opfordrede flere gange til en øjeblikkelig våbenhvile mellem parterne. Sidst i marts enedes også FN's sikkerhedsråd om en resolution, der krævede øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Resolutionen fik dog ingen umiddelbare virkninger.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Krigen er den seneste i en række væbnede konflikter siden staten Israels oprettelse i 1948 mellem Israel på den ene side og forskellige palæstinensiske grupper og deres støtter blandt nogle arabiske lande på den anden side. Israel besatte Gazastriben og Vestbredden under seksdageskrigen i 1967. I 2005 trak landet sit militær ud af Gaza, men befæstede samtidig området rundtom, så landet bevarede kontrollen med al trafik mellem Gaza og omverdenen inklusive sø- og luftvejene.[16][17]

Den militante bevægelse Hamas vandt de palæstinensiske valg i 2006 og fik efter en konflikt med den konkurrerende palæstinensiske organisation Fatah ene kontrol over Gaza, som siden 2007 blev blokeret af Israel og Egypten, så transport af varer og personer til og fra området har været vanskeliggjort. Siden har der i 2008-2009, 2012, 2014 og 2021 været krigshandlinger i Gazaområdet. Indtil begivenhederne i 2023 var den voldsomste konflikt Gazakrigen 2014, hvor Israel invaderede Gazastriben med landtropper efter at have bombet området i mere end en måned.[16][17]

Krigens gang

[redigér | rediger kildetekst]

Hamas' angreb

[redigér | rediger kildetekst]
Et blodigt gulv i kibbutzen Nahal Oz efter Hamas' angreb den 7. oktober.

Hamas' militære operation begyndte tidligt om morgenen med raketbeskydning, der omfattede mindst 3.000 raketter, som blev skudt ind over Israel.[18][19] Samtidig angreb militante Hamas-krigere den israelske grænsebarriere og tiltvang sig adgang til israelsk territorium, hvorfra de fortsatte deres fremrykning dybere ind i israelsk territorium ved hjælp af diverse køretøjer.[18][19][20][21] Hamas-krigerne angreb efterfølgende de nærliggende israelske samfund og militærbaser.[18][19] Hamas døbte deres angreb "Operation al-Aqsa Stormflod"(arabisk: عملية طوفان الأقصى, transskription: ʿamaliyyat ṭūfān al-ʾAqṣā).[22][23] Angrebene omfattede angreb på israelske soldater og civile, inklusive kvinder og børn. Heriblandt en massakre på en musikfestival, hvor mindst 260 civile mennesker blev dræbt.[24][25][26] Omkring 1.200 israelere (opgjort 12. november 2023) blev dræbt under angrebet.[3] Ligeledes blev flere israelere bortført til Gazastriben, hvor de holdes som gidsler af Hamas.[27][28] Ifølge det israelske militær var tallet 242 personer.[3]

Israels invasion

[redigér | rediger kildetekst]
Efter et israelsk bombardement af El-Remal-området i Gaza By 9. oktober 2023.
En mand bærer liget af et palæstinensisk barn dræbt ved granatangreb den 17. oktober.
Israelske tanks i Gazastriben 31. oktober.

Den israelske hær mobiliserede 300.000 reservister til at supplere de stående styrker på 160.000 mand.[3] Israel erklærede officielt krig den 8. oktober 2023 og beordrede dagen efter en "total belejring" af Gazastriben for at forhindre vand, elektricitet, mad og brændstof at komme ind i området.[29][30][31] Israel døbte landets modangreb "Operation jernsværd" (hebraisk: מבצע חרבות ברזל, transskription: Mivtsá charvót barzél).[32]

Allerede den 7. oktober havde israelske militærfly påbegyndt bombninger af Gaza, og sidst i oktober trængte israelske kampvogne og soldater ind i Gaza.[31] Israel beordrede beboerne i Gaza til at evakuere fra det nordlige til det sydlige Gaza,[33][34] men har også bombet steder, som palæstinenserne har fået besked om at evakuere til.[35][36] Fra mange steder er det blevet rapporteret at der ikke var "noget sikkert sted i Gaza".[37][38] Krigen har forårsaget en voldsom humanitær krise i Gaza grundet lav og uregelmæssig adgang til fødevarer og andre humanitære forsyninger.[39][40][41][42] Sundhedsvæsnet er delvist kollapset,[43][44] de fleste hospitaler er ude af drift,[45] og der er akut mangel på drikkevand, mad, brændstof og medicint; Israel har påstået at brændstof bliver brugt af Hamas til militær brug.[41][46][47][48] Israel har også gennemført massedetentioner med tusindevis af palæstinensere der er blevet tilbageholdt eller forsvinde i Israel og de palæstinensiske områder.[49][50][51][52]

Fra slutningen af oktober begyndte der at komme advarsler om mangel på fødevarer til befolkningen i Gaza. Den 23. oktober sagde Cindy McCain, direktør for FN's verdensfødevareprogram WFP, at nogle indbyggere allerede på det tidspunkt var ved at dø af sult.[53]

November-december

[redigér | rediger kildetekst]

Sidst i november blev der ved Egypten og Qatars mellemkomst forhandlet en våbenhvile på en uge, hvorunder Hamas løslod 110 af deres gidsler til gengæld for 240 palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Efter at våbenhvilen løb ud, genoptog den israelske hær sin fremrykning og besatte byen Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben. En lang række civile palæstinensere flygtede til Rafah, et af de sidste områder i ly for invasionen. I løbet af nogle uger var over halvdelen af Gazastribens befolkning trængt sammen her.[31] Samtidig blev fødevaresituationen mere alvorlig. 15. december anslog FN, at ni ud af ti indbyggere ikke fik mad hver dag.[54]

I løbet af krigens tre måneder blev der i gennemsnit kastet 500 bomber om dagen ned over Gazastriben, svarende til i alt 65.000 ton bomber.[55]

Ved slutningen af 2023 var der et højt internationalt pres på Israel som følge af den udbredte ødelæggelse i Gaza og de mange civile ofre.[31]

2024

[redigér | rediger kildetekst]

I starten af januar annoncerede Israel, at man ville gå over til en mere målrettet militær strategi, der reducerede antallet af dræbte pr. dag. I februar meddelte israelerne, at de ville udvide krigen til Rafah-området, hvilket førte til international bekymring over de humanitære omkostninger herved.[31]

Den 18. marts erklærede en rapport, støttet af bl.a. EU, WHO og UNICEF, at over en million mennesker i Gaza var på vej ind i hungersnød. Ifølge Andreas Hansen, nordisk chef for FN's fødevareprogram WFP, var der mange lastbiler fyldt med mad ved grænseovergangene til Gaza, som ikke fik lov til at komme ind i området.[4] Ifølge rapporten var hvert tredje barn under to år i det nordlige Gaza svært fejlernæret eller udmagret.[56]

20. maj 2024 udstedte anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) en anmodning om arrestordrer på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant samt de tre Hamasledere Yahya Sinwar, Mohammad Deif og Ismail Haniyeh for et formodet ansvar for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Et dommerpanel skulle efterfølgende tage stilling til, om arrestordrerne faktisk skulle udstedes.[57][58] I juli blev Haniyeh dræbt af et israelsk angreb i Irans hovedstad Teheran,[57] og i oktober blev Sinwar dræbt af israelske soldater i Rafah.[59]

Spredning til andre områder

[redigér | rediger kildetekst]

Selvom krigshandlingerne først og fremmest fandt sted i først Israel og siden Gazaområdet, var der også voldshandlinger og ofre andre steder. Den israelske hær IDF forøgede sine togter på Vestbredden, hvor den blokerede flere byområder og foretog bombetogter for første gang siden den anden intifada i 2000-2005. Desuden tiltog israelske bosætteres angreb på palæstinensere på Vestbredden. IDF havde også flere træfninger med den libanesiske milits Hizbollah ved den israelsk-libanesiske grænse, selvom både IDF og Hizbollah tøvede med at eskalere kampene. Den yemenitiske houthi-bevægelse sendte både missiler og droner mod det sydlige Israel og skibe i Det Røde Hav, hvilket førte til en international krise i Det Røde Hav 2023-24.[31]

Israel udførte i løbet af krigen en række luftangreb på Irans og dets allieredes militære installationer i flere lande, blandt andet i Syrien. 1. april 2024 blev et iransk konsulat beliggende ved Irans ambassade i Syriens hovedstad Damaskus bombet af formodede israelske fly, og flere højstående medlemmer af Irans revolutionsgarde dræbt.[60] Angrebet førte til et gengældelsesangreb af iranske droner og missiler mod militære mål i Israel natten mellem 13. og 14. april, der dog næsten alle blev skudt ned af det israelske luftforsvar.[61][62]

I september 2024 blev krigen for alvor spredt til Libanon, da tusindvis af såkaldte personsøgere tilhørende medlemmer af den libanesiske Hizbollah-milits eksploderede. En lang række eksperter vurderede, at Israel stod bag dette angreb, selvom landet ikke officielt indrømmede det.[58] Få dage senere iværksatte Israel omfattende luftangreb på Beirut, og 1. oktober påbegyndte den israelske hær en landoffensiv i det sydlige Libanon vendt imod Hizbollah.[58]

Antal dræbte og andre tab

[redigér | rediger kildetekst]

Palæstinensiske tab

[redigér | rediger kildetekst]

På årsdagen for krigen 7. oktober 2024 var over 41.000 palæstinensere blevet meldt dræbt i Gazastriben.[57] Ifølge den israelske hær har den dræbt 14-15.000 Hamas-militante.[63] Derudover var ca. 100.000 indbyggere i Gaza sårede, og mere end 10.000 meldtes savnet.[13] Det er blevet anslået, at tusindevis af lig er begravet under murbrokker.[64][65] Desuden var ca. 750 personer blevet dræbt og mere end 6.000 personer såret på Vestbredden.[13]

I december 2023 var 85 procent af befolkningen i Gaza fordrevet fra deres hjem som følge af bombardementerne,[66] hvoraf en meget stor andel var kvinder og børn. Ifølge OCHR er 52 procent af de identificerede dræbte i Gazastriben kvinder og børn.[67]

I januar 2024 skrev The Guardian, at mellem 50 og 62 % af alle bygninger i Gaza var beskadiget eller ødelagt. Verdensbanken skrev samme måned i en rapport, at 45 % af beboelsesbygningerne i Gaza var ødelagt i sådan en grad, at de ikke kunne restaureres.[55]

Israelske tab

[redigér | rediger kildetekst]

Det israelske militær IDF oplyste 16. april 2024, at 260 israelske soldater var blevet dræbt i kamp siden krigens start.[68]

Internationale reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Hamas' angreb den 7. oktober mødte udbredt fordømmelse verden over og betragtet som terrorisme imod civile af blandt andet de fleste vestlige lande samt Indien og Sydkorea. Nogle lande, især en række arabiske lande samt Tyrkiet, Rusland og Kina afstod fra at fordømme Hamas specifikt og opfordrede i stedet til tilbageholdenhed i konflikten. Blandt andet den amerikanske præsident Joe Biden erklærede i starten af krigen sin utvetydige støtte til Israel.[31]

Efterhånden som krigen førte til en stor humanitær krise i Gazastriben, blev Israel imidlertid mødt af stigende pres for at tillade mere humanitær hjælp, og flere modstandere af krigen beskyldte Israel for at bedrive folkemord.[31]

Afstemninger i FN

[redigér | rediger kildetekst]
Den 12. december 2023 vedtog FN's generalforsamling resolution ES-10/22, der opfordrede til øjeblikkelig våbenhvile og øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af gidslerne.      Stemte for      Stemte imod      Stemte ikke      Fraværende      Ikke medlem

Såvel FN's sikkerhedsråd som generalforsamling har flere gange behandlet spørgsmålet om en våbenhvile i konflikten. Den 27. oktober 2023 stemte et stort flertal i generalforsamlingen for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile og et krav om, at humanitær bistand skulle kunne komme ind i Gaza og civile beskyttes. 120 lande stemte for resolutionen, mens 45 lande, deriblandt Danmark, undlod at stemme, og 14 lande, deriblandt Israel og USA, stemte imod.[69] Resolutionen var dog ikke bindende, men sendte et politisk signal.[70] Den 12. december stemte et endnu mere overvældende flertal for en ny resolution om våbenhvile. Denne gang stemte 153 lande, deriblandt Danmark, for resolutionen, mens 10 lande, deriblandt Israel og USA, stemte imod.[71]

I FN's sikkerhedsråd, der kan vedtage juridisk bindende resolutioner, er resolutioner om en våbenhvile blevet bremset flere gange af et veto enten fra USA[72] eller, da USA i marts fremsatte en resolution om våbenhvile, af Rusland og Kina.[73] Den 25. marts 2024 lykkedes det dog for sikkerhedsrådet at vedtage en resolution, der krævede øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og samtidig en øjeblikkelig løsladelse af alle gidslerne fra angrebet 7. oktober 2023. Resolutionen var fremsat af alle de ti ikke-permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. 14 af rådets 15 medlemmer stemte for resolutionen. Det 15. medlem, USA, undlod at stemme og nedlagde altså ikke veto.[74]

Meningsmålinger i andre lande

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark svarede et flertal i oktober 2023, at de havde mest sympati med Israel. 41% havde mest sympati med Israel, 16% havde mest sympati med palæstinenserne, og 37% havde ikke mere sympati over for nogen af parterne.[75] En måned efter, i november 2023, var andelen, der havde mest sympati med Israel, faldet til 33%, mens andelen, der havde mest sympati med palæstinenserne, var steget til 22%.[76] Halvdelen af danskerne mente desuden i november 2023, at Israels militære modsvar på Hamas' angreb d. 7. oktober var for voldsomt.[75]

I oktober 2024 svarede 50 % af de adspurgte danskere i en meningsmåling fra Gallup, at de var uenige eller overvejende uenige i, at Israel anvendte rimelige metoder, mens 68 % svarede, at de var uenige eller overvejende uenige i, at Hamas anvendte rimelige metoder i krigen. I samme meningsmåling mente 39 %, at Danmark burde anerkende staten Palæstina, mens 18 % var imod, og 43 % svarede "ved ikke".[77]

USA

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2023 var den amerikanske befolkning splittede over Israels militære reaktion i Gazakrigen, dog med en lille overvægt af positivt stemte amerikanere. I marts 2024 havde holdningen i USA imidlertid ændret sig, da kun hver tredje amerikaner bakkede op om Israels militære ageren, mens 55% ikke kunne bakke op.[78] I en måling i januar 2024 var USA det eneste rige land blandt dem, som indgik i undersøgelsen, hvor flertallet ser positivt på Israel generelt.[79] Selvom opbakningen i USA var relativt stor, faldt andelen af amerikanere, der så positivt på Israel, faldet med 15 % mellem februar 2023 og februar 2024, og faldet var størst for de yngre befolkningsgrupper.[80] Fra januar til april 2024 steg andelen blandt amerikanere, der mente, at USA støttede Israel for meget, med omtrent 30%.[81]

Boykot og økonomiske sanktioner

[redigér | rediger kildetekst]
Et banner er hængt op i på an gavl på Nørrebro med opfordringen til boykot af Israel. Billedet er fra 2014 og dermed før den nuværende krig.

Internationale pro-palæstinensiske grupper har opfordret til boykot af virksomheder og organisationer, der på forskellige måder tjener penge på krigen i Gaza.[82] Nogle har opfordret til boykot af alle israelske produkter, for at lægge økonomisk pres på Israel samlet set, mens organisationer som amerikanske Boycott, Divestment, Sanctions (BDS) anbefaler en række udvalgte virksomheder for at sikre størst mulig effekt.[83][84] En global undersøgelse konkluderede i juni 2024, at omtrent hver tredje forbruger verden over boykotter specifikke brands som følge af Israels krig i Gaza.[85] Tal fra eksempelvis Irland viser, at 31% svarer, at irere er begyndt at boykotte, og sandsynligheden for at boykotte stiger, jo yngre man er.[86]

I Danmark har flere opfordret til boykot,[87] og studenterorganisationen bag en teltlejr på Københavns Universitet havde som målsætning, at universitetet skulle trække investeringer ud af virksomheder, der opererer i den besatte Vestbred,[88] hvilket KU senere lovede at efterleve.[89] Knap 1000 forskere og akademiske medarbejdere fra Norden opfordrede i november 2023 i et fælles brev til boykot af israelske akademiske institutioner, indtil "Israel afslutter sin krig mod Gaza og sætter en stopper for sin ulovlige besættelse af og apartheidstyre i Palæstina."[90]

Enkelte lande har helt stoppet samhandlen med Israel,[91] og i flere lande er der folkelig opbakning for økonomiske sanktioner. I Irland svarer 76%Pr. juni 2024 i en survey, at EU burde indføre økonomiske sanktioner mod Israel.[86] I Storbritannien er 56 %Pr. april 2024 for et forbud mod eksport af våben og militært udstyr til Israel.[92] I Tyskland støtter 51 %Pr. juni 2024 økonomiske sanktioner som følge af den militære offensiv i Gaza.[93]

Islamofobi og antisemitisme

[redigér | rediger kildetekst]

Stærke følelser om krigen i en række vestlige lande førte til en bølge af islamofobi, antisemitisme og antiarabisk og antipalæstinensisk racisme.[31] I løbet af konfliktens første uger registrerede den amerikanske organisation Council on American-Islamic Relations (CAIR) 774 islamofobiske hændelser i USA imod 63 rapporteret i hele august. I det samme tidsrum rapporterede Anti-Defamation League 312 antisemitiske hændelser i USA imod 64 hændelser i den tilsvarende periode året før.[31]

Anklager om krigsforbrydelser og folkedrab

[redigér | rediger kildetekst]

Voldsomme civile tab har ført til, at både Israel og Hamas er blevet anklaget for krigsforbrydelser.[94][33]

Folkedrabssag ved Den Internationale Domstol

[redigér | rediger kildetekst]

Krigen resulterede i, at Israel i januar 2024 blev anklaget for folkemord i Gaza af Sydafrika, som indbragte sagen for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, der er FN's øverste juridiske organ. 11. januar 2024 startede sagen ved domstolen.[95] Sydafrika fremførte her sin anklage om folkemord på palæstinenserne. Landet lagde vægt på det meget store antal døde og sårede i Gaza og faren for en hungersnød, som kan få store konsekvenser for den palæstinensiske befolkning. Hele den palæstinensiske befolkning manglede på det tidspunkt mad, og fire ud af verdens fem ekstremt sultende befandt sig i Gaza ifølge Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Sydafrikas mål var i første omgang at få domstolen til at erklære, at Sydafrika havde en "plausibel sag", hvilket kunne føre til et påbud mod Israel om foreløbig at indstille deres kamphandlinger.[96]

Den 26. januar offentliggjorde domstolen sin første kendelse i sagen. Den besluttede at gå videre med sagen og pålagde Israel omgående at sikre, at landet ikke begik folkedrabshandlinger i Gaza, blandt andet ved at give adgang til mere nødhjælp.[97] Domstolen pålagde også, med henvisning til den israelske forsvarsminister Yoav Gallants ord om, at palæstinenserne var "menneskelige dyr", Israel at forebygge og straffe israelske tilskyndelser til folkemord. Domstolen gav den israelske regering pålæg om at afgive en statusrapport til domstolen efter en måned.[97][98]

28. marts 2024 beordrede domstolen i en ny kendelse Israel til at gøre alt, hvad landet kunne, for at sikre, at basale fødevareforsyninger kunne komme ind til civilbefolkningen i Gazastriben uden yderligere forsinkelser.[99]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Israel carrying out artillery strikes in Syria after mortar fire". The Times of Israel. Hentet 10. oktober 2023.
  2. ^ Israeli army confirms bombing of Damascus and Aleppo Intl Airports in two simultaneous attacks (engelsk), hentet 12. oktober 2023
  3. ^ a b c d e f "What is happening in Israel and Gaza, and what is Hamas?". BBC News. Hentet 12. november 2023.
  4. ^ a b Gaza står overfor akut hungersnød, konkluderer rapport: 'Jeg har aldrig set noget lignende'. Nyhed på dr.dk 18. marts 2024.
  5. ^ "الجبهة الشعبية: قرار الإدارة الأمريكية بتوفير الدعم للكيان هدفه تطويق النتائج الاستراتيجية لمعركة طوفان الأقصى". alahednews.com.lb (arabisk). Arkiveret fra originalen 9. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  6. ^ a b "Al-Qassam fighters engage IOF on seven fronts outside Gaza: Statement". Al Mayadeen English. 8. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  7. ^ "Qassam Brigades announces control of 'Erez Crossing'". Roya News. 7. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2023. Hentet 7. oktober 2023.
  8. ^ "Israel Army Fires Artillery at Lebanon as Hezbollah Claims Attack". Asharq Al-Awsat (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  9. ^ "Palestinian Al Quds Brigades claim responsibility for attack at Lebanon-Israel border".
  10. ^ "Hamide Rencüs: İsrail ilk defa Gazze sınırındaki kontrolü kaybetmiş durumda". bianet.org. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  11. ^ "How Hamas secretly built a 'mini-army' to fight Israel". Reuters. 13. oktober 2023. Hentet 13. oktober 2023.
  12. ^ International Institute for Strategic Studies (25. februar 2021). The Military Balance 2021. London: Routledge. s. 344. ISBN 978-1-032-01227-8. Arkiveret fra originalen 21. januar 2022. Hentet 13. oktober 2023.
  13. ^ a b c d e f Israel-Gaza war in maps and charts: Live tracker. aljazeera.com 19. oktober 2024.
  14. ^ "Israel killed at least 1,000 Gaza infiltrators, reinforcing nationwide, military says". Reuters. 11. oktober 2023. Hentet 14. oktober 2023.
  15. ^ a b {{cite news |title=Israeli attacks on Lebanon in maps and charts: Live tracker|url=https://www.aljazeera.com/news/2024/9/24/israel-attacks-lebanon-in-maps-and-charts-live-tracker
  16. ^ a b Andersen, Lars Erslev: artiklen "Palæstina" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. februar 2024.
  17. ^ a b c Nakhoul, Samia & Saul, Jonathan (d. 10. oktober 2023): "How Hamas duped Israel as it planned devastating attack". Reuters. Hentet: 12-10-2023
  18. ^ a b c Granados, Samuel et al. (d. 10. oktober 2023): "How Hamas breached Israel's 'Iron Wall'". Washington Post. Hentet 12-10-2023
  19. ^ Eskalation mit der Hamas fra Zdf.de (tysk) ("Die radikal-islamische Hamas hat Israel überfallen, Hunderte getötet und Geiseln genommen. Israel mobilisiert seine Armee und fliegt Luftschläge in Gaza ..."
    (dansk): "Den radikale islamiske gruppe Hamas har angrebet Israel, dræbt hundredvis og taget gidsler. Israel mobiliserer sin hær og udfører luftangreb i Gaza ..."
  20. ^ McKernan, Bethan (7. oktober 2023). "Hundreds die and hostages held as Hamas assault shocks Israel". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0029-7712. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2023. Hentet 7. oktober 2023.
  21. ^ Ian Parmeter: Hvorfor angreb Hamas, og hvorfor netop nu? Forskerne formidler, videnskab.dk 10. oktober 2023.
  22. ^ "Hamas announces 'Al-Aqsa Storm,' claims to have fired 5,000 rockets". CNN. 7. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2023. Hentet 7. oktober 2023.
  23. ^ Gillett, Francesca (8. oktober 2023). "How an Israel music festival turned into a nightmare after Hamas attack". BBC News. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  24. ^ Tabachnick, Cara (8. oktober 2023). "Israelis search for loved ones with posts and pleas on social media". CBS News. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  25. ^ "Thousands flee rocket and gunfire at all-night desert 'Nature Party'; dozens missing". The Times of Israel. 7. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2023. Hentet 8. oktober 2023.
  26. ^ McKernan, Bethan (7. oktober 2023). "Hamas launches surprise attack on Israel as Palestinian gunmen reported in south". The Guardian. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2023. Hentet 7. oktober 2023.
  27. ^ "Video appears to show Hamas taking Israeli civilian hostage". NBC News. 7. oktober 2023.
  28. ^ George, Susannah; Dadouch, Sarah; Parker, Claire; Rubin, Shira (2023-10-09). "Israel formally declares war against Hamas as more than 1,000 killed on both sides". Washington Post (amerikansk engelsk). ISSN 0190-8286. Hentet 2023-10-12.
  29. ^ Lawati, Abbas Al & Ebrahim, Nadeen (12. oktober 2023): "Israel is at war with Hamas. Here’s what to know". CNN. Hentet 12-10-2023
  30. ^ a b c d e f g h i j The Editors of Encyclopaedia Britannica: artiklen "Israel-Hamas War". Encyclopedia Britannica, version dateret 22. marts 2024, besøgt 23. marts 2024.
  31. ^ Israelsk landoffensiv rejser store spørgsmål om tiden efter Hamas. Ritzautelegram på kristeligt-dagblad.dk 20. oktober 2023.
  32. ^ a b Corder, Mike; Frankel, Julia (13. oktober 2023). "Experts say Hamas and Israel are committing war crimes in their fight". AP News. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2023. Hentet 18. oktober 2023.
  33. ^ "Hamas tells Gaza residents to stay put as Israel ground offensive looms". Reuters. 13. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2023. Hentet 14. oktober 2023.
  34. ^ "Israel intensifies bombardment in southern Gaza, including areas it had deemed safe". Canadian Broadcasting Corporation. Arkiveret fra originalen 11. december 2023. Hentet 11. december 2023.
  35. ^ "Israel continues bombarding Gaza, including places it told Palestinians to evacuate to". PBS NewsHour. 9. december 2023. Arkiveret fra originalen 11. december 2023. Hentet 11. december 2023.
  36. ^ Bradley, Jane (5. december 2023). "Israel-Gaza: 'There is no safe place in Gaza', warns humanitarian organisations, as Israel moves assault to the south". The Scotsman. Arkiveret fra originalen 11. december 2023. Hentet 11. december 2023.
  37. ^ Abou-Ghazala, Yahya (13. oktober 2023). "In Gaza, Palestinians have no safe place from Israel's bombs". CNN. Arkiveret fra originalen 1. november 2023. Hentet 11. december 2023.
  38. ^ "Gaza Cut Off From Food, Water, 'Anything Which Is Necessary for Any Sort of Life'". VOA. 8. december 2023.
  39. ^ "'Barely a drop to drink': children in the Gaza Strip do not access 90 per cent of their normal water use". UNICEF. 20. december 2023.
  40. ^ a b Abu Alouf, Rushdi; Slow, Oliver (10. oktober 2023). "Gaza 'soon without fuel, medicine and food' – Israel authorities". BBC News. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2023. Hentet 11. oktober 2023.
  41. ^ Ioanes, Ellen (14. oktober 2023). "Gaza's spiraling humanitarian crisis, explained". Vox. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2023. Hentet 16. oktober 2023.
  42. ^ "Gaza health officials say they lost the ability to count dead as Israeli offensive intensifies". AP News (engelsk). 21. november 2023. Arkiveret fra originalen 25. november 2023. Hentet 25. november 2023.
  43. ^ Associated Press. "Live updates: Israel-Hamas truce begins with swap of hostages and prisoners; more expected Saturday". ABC News (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. november 2023. Hentet 25. november 2023.
  44. ^ "Under US Pressure, Israel Agrees to Allow Limited Fuel Into Gaza Strip". Voice of America (engelsk). 17. november 2023. Arkiveret fra originalen 18. november 2023. Hentet 18. november 2023.
  45. ^ Al-Mughrabi, Nidal (5. november 2023). "Besieged Gaza residents face bombardment and hardship". Reuters (engelsk). Arkiveret fra originalen 8. november 2023. Hentet 8. november 2023.
  46. ^ Graham-Harrison, Emma (17. november 2023). "Gaza faces 'immediate possibility' of starvation as disease spreads, UN says". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 17. november 2023. Hentet 17. november 2023.
  47. ^ "The UN stops delivery of food and supplies to Gaza as a communications blackout hinders coordination". AP News (engelsk). 17. november 2023. Arkiveret fra originalen 16. december 2023. Hentet 17. december 2023.
  48. ^ "Urgently investigate inhumane treatment and enforced disappearance of Palestinians detainees from Gaza". Amnesty International (engelsk). 20. december 2023. Arkiveret fra originalen 22. december 2023. Hentet 22. december 2023.
  49. ^ "Hungry, thirsty and humiliated: Israel's mass arrest campaign sows fear in northern Gaza". AP News (engelsk). 14. december 2023. Arkiveret fra originalen 21. december 2023. Hentet 22. december 2023.
  50. ^ Stack, Liam; Abdulrahim, Raja; Lajka, Arijeta (8. december 2023). "Israel Defends Mass Detention of Gazan Men Amid Outrage". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 21. december 2023. Hentet 22. december 2023.
  51. ^ "Mass arrests of Palestinians in occupied West Bank". Al Jazeera (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. november 2023. Hentet 22. december 2023.
  52. ^ Srivastava, Mehul; Khaled, Mai; Saleh, Heba (21. oktober 2023). "Small aid convoy reaches Gaza after Hamas releases two hostages". Financial Times. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2023. Hentet 21. oktober 2023.
  53. ^ Ables, Kelsey. "A hunger Gazans have 'never, ever' experienced grows in the territory". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 16. december 2023.
  54. ^ a b Op mod 14.000 børn er slået ihjel, og en million er blevet hjemløse: Forstå Gazakrigen i tal. Artikel på information.dk 6. april 2024.
  55. ^ Mikkel Østrup-Jeppesen: »Det er en virkelig stejl og chokerende kurs«: En labyrint med forhindringer betyder »nært forestående hungersnød«. Artikel på politiken.dk 22. marts 2024.
  56. ^ a b c Andersen, Lars Erslev; Den Store Danske: artiklen "Palæstina" i Lex på lex.dk. Hentet 19. oktober 2024.
  57. ^ a b c OVERBLIK Ét år siden Hamas angreb Israel - sådan er krigen forløbet. Artikel på dr.dk 8. oktober 2024.
  58. ^ Israel satte sine bedste ind i jagten på Sinwar. Men det var almindelige værnepligtige, der fandt ham. Artikel på politiken.dk 18. oktober 2024.
  59. ^ Iran says Israel bombs its embassy in Syria, kills commanders. Reuters-telegram 2. april 2024.
  60. ^ What Iran launched at Israel in its unprecedented attack, and what made it through the air defenses. Artikel på cbsnews.com 16. april 2024.
  61. ^ Lasse Ellegaard: Israels krigskabinet er splittet om svaret på Irans luftangreb. Artikel på information.dk 17. april 2024.
  62. ^ https://www.timesofisrael.com/un-drastically-revises-downward-number-of-identified-women-children-killed-in-gaza/
  63. ^ "Gaza death toll: why counting the dead has become a daily struggle". 22. december 2023.
  64. ^ "Gaza war 'most dangerous ever' for journalists, says rights group". Reuters. 21. december 2023.
  65. ^ Analyse: Israel er milevidt fra at vinde krigen – nu har de også tabt kampen om verdens opbakning. Artikel på berlingske.dk 13. december 2023.
  66. ^ https://www.timesofisrael.com/un-drastically-revises-downward-number-of-identified-women-children-killed-in-gaza/
  67. ^ Swords of Iron: IDF Casualties. www.gov.il, dateret 16 . april 2024.
  68. ^ Flertal i FN beder om øjeblikkelig våbenhvile mellem Israel og Hamas. Nyhed på dr.dk 27. oktober 2023.
  69. ^ FN opfordrer til øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza. nyheder.tv2.dk 28. oktober 2023.
  70. ^ »Historisk« eller »hyklerisk«: Danmark går sammen med andre FN-lande for at presse Israel og USA. Artikel på politiken.dk 13. december 2023.
  71. ^ For tredje gang nedlægger USA veto mod Gaza-resolution. Artikel på jyllands-posten.dk 20. februar 2024.
  72. ^ USA's forslag om våbenhvile og gidselaftale i Gaza bliver stemt ned i Sikkerhedsrådet. Nyhed på dr.dk 22. marts 2024.
  73. ^ FN's Sikkerhedsråd vedtager resolution, der kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Nyhed på dr.dk 25. marts 2024, opdateret 11. april 2024.
  74. ^ a b Christensen, Maiken Brusgaard (24. november 2024). "Israels modsvar er "for voldsomt", mener næsten halvdelen af danskerne". TV 2 Nyhederne. Hentet 16. juni 2024.
  75. ^ Dahlager, Lars (24. november 2024). "Hver anden dansker mener, Israels modsvar er på »et for voldsomt niveau«". Politiken. Hentet 16. juni 2024.
  76. ^ Ny Gallup-måling: Danskerne hælder til at anerkende Palæstina som selvstændig stat. Artikel på berlingske.dk 14. oktober 2024.
  77. ^ Jones, Jeffrey M. (27. marts 2024). "Majority in U.S. Now Disapprove of Israeli Action in Gaza". Gallup News. Hentet 16. juni 2024.
  78. ^ Gordon, Anna (17. januar 2024). "New Polling Shows How Much Global Support Israel Has Lost". TIME. Hentet 16. juni 2024.
  79. ^ Jones, Jeffrey M. (4. marts 2024). "Americans' Views of Both Israel, Palestinian Authority Down". Gallup News. Hentet 16. juni 2024.
  80. ^ Langer, Gary (3. maj 2024). "Americans' views divided on US policy toward Israel-Hamas war: POLL". ABC News. Hentet 16. juni 2024.
  81. ^ Sallon, Hélène (13. juni 2024). "American brands in Middle East under pressure from Israel boycotts". Le Monde. Hentet 16. juni 2024.
  82. ^ Rajvanshi, Astha; Serhan, Yasmeen (14. februar 2024). "What to Know About the Global Boycott Movement Against Israel". TIME. Hentet 16. juni 2024.
  83. ^ BDS. "Know what to boycott". bdsmovement.net. Arkiveret fra originalen 19. juni 2024. Hentet 16. juni 2024.
  84. ^ "One-third of consumers boycott brands due to Israel war on Gaza, global survey reveals". Middle East Monitor. 14. juni 2024. Hentet 16. juni 2024.
  85. ^ a b Ryan, Órla (6. juni 2024). "Vast majority of Irish people think the EU should impose sanctions on Israel". The Journal. Hentet 16. juni 2024.
  86. ^ Korsager, Jonathan; Rosenqvist, Erna Bojesen (18. april 2024). "Opfordring til boykot spreder sig på sociale medier, men eksperter tvivler på effekten". TV 2 Echo. Hentet 16. juni 2024.
  87. ^ Buhr, Carl; Lilmoës, Jonathan Lykke (6. maj 2024). "Demonstranter rejser teltlejr med krav til dansk universitet: - Forsigtig dialog er ikke længere nok". Avisen Danmark. Hentet 16. juni 2024.
  88. ^ Juhl, Martin (28. maj 2024). "Københavns Universitet trækker investeringer fra besatte områder". Uniavisen. Hentet 16. juni 2024.
  89. ^ "Knap tusind forskere opfordrer til boykot af israelsk forskning". Politiken. Ritzau. 14. november 2023. Hentet 16. juni 2024.
  90. ^ Martin, Nik; Ünveren, Burak (3. maj 2024). "Israel sanctions: Who has imposed curbs over Gaza war?". DW. Hentet 16. juni 2024.
  91. ^ Wintour, Patrick (3. april 2024). "Majority of voters in UK back banning arms sales to Israel, poll finds". The Guardian. Hentet 16. juni 2024.
  92. ^ "Anerkennung von Staat Palästina: So viele Deutsche sind dafür". Berliner Zeitung. DPA. 7. juni 2024. Hentet 16. juni 2024.
  93. ^ "Israel/occupied Palestinian territory: UN experts deplore attacks on civilians, call for truce and urge international community to address root causes of violence". Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2023. Hentet 15. oktober 2023.
  94. ^ Sydafrika anklager ved FN-domstol Israel for apartheid i Gaza. Artikel på berlingske.dk 11. januar 2024.
  95. ^ Deres stærkeste argument mod Israel er ødelæggelserne »på jorden«: Det kan være nok til at nå målet og »stoppe krigen grundlæggende«. Artikel på berlingske.dk 22. januar 2024.
  96. ^ a b Den Internationale Domstol går videre med sag om folkedrab i Gazastriben. Nyhed på DR.dk 26. januar 2024.
  97. ^ Anders Jerichow: Nyhedsanalyse: Israel får sværere ved at ignorere kritik fra sine bedste venner efter hård kendelse i Haag. Politiken.dk 26. januar 2024.
  98. ^ International domstol beordrer Israel at sikre madforsyning i Gaza. Nyhed på dr.dk 28. marts 2024.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gazakrigen_2023-nu&oldid=11893207"