[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

GNU Free Documentation License

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
GFDL Logo

GNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft-licens til åbent indhold, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet. Den er pendanten til GNU General Public License for åbent indhold. Den seneste version er 1.3. For at et dokument kan være dækket af GFDL skal man specifikt inkludere en note om ophavsret under GFDL.

Licensen er designet til softwaredokumentation, lærebøger, og andet reference- og instruktionsmateriale, men kan anvendes til ethvert tekstbaseret værk, uanset indholdet. Licensen indebærer, at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale. Disse kopier må sælges, men hvis de massefremstilles, skal de være til stede i et format som gør det muligt at foretage yderligere ændringer.

Wikipedia er det største referenceprojekt som bruger licensen på nuværende tidspunkt. Alle Wikipedia-artikler er indtil 2009 udgivet til offentligheden under GNU Free Documentation License. Fra 2009 bruger wikipedia dog tillige Creative Commons-licensen. Se Wikipedias tekst om ophavsret for flere oplysninger. Wikipedia har også en kopi af teksten til GNU Free Documentation License, sådan som det er krævet af GFDL.

Sekundære afsnit

[redigér | rediger kildetekst]

Licensen adskiller eksplicit "dokumentet" fra "sekundære afsnit", som ikke må integreres i dokumentet, men som er på forsiden, indledende afsnit eller som appendiks. Sekundære afsnit kan indeholde information om forfatterens eller udgiverens stilling i forhold til indholdet, men intet omkring indholdet selv. Mens dokumentet kan redigeres som man har lyst, og essentielt er dækket af en licens der ligner (men ikke er kompatibel med) GNU General Public License, så har nogle af de sekundære afsnit forskellige restriktioner, primært designet til at kunne kreditere de tidligere forfattere.

Mere specifikt skal forfatterne af tidligere versioner krediteres, og visse "invariante afsnit" specificeret af den oprindelige forfatter, og som omhandler dennes relation til indholdet, må ikke ændres. Hvis indholdet ændres, skal titlen ændres (med mindre de oprindelige forfattere giver tilladelse til at bevare titlen). Licensen har også bestemmelser for håndtering af tekst på forsider og bagsider af bøger, såvel som historik ("History"), takke-afsnit ("Acknowledgements"), dedikationer ("Dedications") og påtegninger ("Endorsements").

Anvendelse af GFDL

[redigér | rediger kildetekst]
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt

[redigér | rediger kildetekst]

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt kan generelt ikke anvendes i et dokument under GFDL-licens, f.eks. en Wikipedia artikel, fordi licensen ikke udelukker kommerciel genanvendelse. Dog er der visse specifikke tilfælde, hvor kommerciel anvendelse falder ind under det amerikanske begreb Fair Use eller tilsvarende regler i andre lande, f.eks. danske regler for citering. Et godt eksempel på en sådan fri og kommerciel anvendelse er parodiering.

Kritik af GFDL

[redigér | rediger kildetekst]

Mange mennesker og grupper, bl.a. Debian projektet (som er baseret på deres Debian Free Software Guidelines), anser GFDL for en ikke-fri licens. Begrundelsen er at GFDL tillader "invariant" tekst som ikke må ændres eller fjernes, og at forbuddet mod systemer til administration af digitale rettigheder også påvirker legitime anvendelser.

Der er blevet gjort en række indvendinger mod GNU FDL, og visse kritikere har anbefalet at anvende alternative licenser (såsom Creative Commons licensen) eller endda GNU GPL. Debian projektet har en detaljeret oversigt over indvendinger Arkiveret 10. januar 2018 hos Wayback Machine, og Nathanael Nerode har også opsummeret sine indvendinger Arkiveret 9. oktober 2003 hos Wayback Machine. Blandt de ofte fremførte argumenter mod GFDL er:

For bred DRM-klausul

[redigér | rediger kildetekst]

GNU FDL indeholder den følgende bestemmelse:

You may not use technical measures to obstruct or control the reading or further copying of the copies you make or distribute. (Du må ikke benytte tekniske midler til at forhindre eller kontrollere aflæsningen eller fremstillingen af yderligere kopier af de eksemplarer du fremstiller eller distribuerer).

En kritik af denne formulering er at den er for bred, fordi den også gælder for private kopier der ikke distribueres. Det betyder at du ikke må gemme kopier af dokumenter i et proprietært filformat eller bruge kryptering.

Richard Stallman sagde Arkiveret 3. juli 2017 hos Wayback Machine om den ovenstående formulering debian-legal Arkiveret 8. september 2005 hos Wayback Machine mailinglisten:

"Det betyder at du ikke kan publicere dem ved hjælp af DRM systemer for at begrænse indehaverne af eksemplarerne. Det er ikke meningen at den skal referere til anvendelsen af kryptering eller adgangskontrol til filer. Jeg vil tale med vores advokat og se om den sætning skal præciseres."

Invariante afsnit

[redigér | rediger kildetekst]

Et værk under GNU FDL kan hurtigt blive besværliggjort fordi titlen skal ændres, og en liste over tidligere titler skal bevares. Dette kan føre til en situation hvor der er en hel serie af titelblade og dedikationer, i hver og en kopi af en bog hvis den har en lang forhistorie. Disse sider kan aldrig fjernes, i hvert fald ikke før værket bliver offentligt eje når ophavsretten udløber.

Inkompatibel med GPL begge veje

[redigér | rediger kildetekst]

GNU FDL er inkompatibel begge veje med GPL: dvs. materiale under GNU FDL kan ikke blive en del af et program under GPL, og teksten fra et GPL program kan ikke komme under GFDL. Af denne grund er stumper af kode ofte under dobbelt licens så de kan optræde i dokumentationen.

Byrder ved trykning

[redigér | rediger kildetekst]

GNU FDL kræver at man ved trykning af et dokument dækket af licensen skal inkludere: "this License, the copyright notices, and the license notice saying this License applies to the Document are reproduced in all copies" (denne licens, angivelser af ophavsret, og licensens bemærkning om at dokumentet er omfattet af licensen er gengivet i alle eksemplarer). Det vil sige at hvis du printer en kopi af en artikel hvor teksten er dækket af GNU FDL, skal du også inkludere en angivelse af ophavsret og en fysisk udprintning af GNU FDL som i sig selv er et dokument af en betydelig størrelse.

GFDL blev frigivet som udkast i sidste del af 1999. Efter nogle revisioner blev version 1.1 frigivet i marts 2000, og version 1.2 i november 2002.

Andre licenser for åbent indhold

[redigér | rediger kildetekst]

Visse af disse blev udviklet uafhængigt af GNU FDL, mens andre udvikledes som svar på det man anså som fejl i GNU FDL.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Ressourcer der diskuterer GFDL: