[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Fyrstendømmet Leiningen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fyrstendømmet Leiningen

Fürstentum Leiningen (tysk)
1803–1806
Fyrstendømmet Leiningens nationalvåben
Nationalvåben
Fyrstendømmet Leiningens placering
Fyrstendømmet Leiningen
HovedstadAmorbach
RegeringsformMonarki
Historisk periode19. århundrede
• Oprettet
1803
1806
• Nedlagt
1918
Amorbach Kloster i 1735

Fyrstendømmet Leiningen (tysk: Fürstentum Leiningen) var et kortlivet suverænt fyrstendømme i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1803 til 1806.[1] Dets område lå hovedsageligt i den nordlige del af den nuværende tyske delstat Baden-Württemberg mens en mindre del lå i den nuværende delstat Bayern. Den lille by Amorbach var fyrstendømmets hovedstad, og byens tidligere kloster var residens for fyrsten.

Oprettelse af fyrstendømmet Leiningen

[redigér | rediger kildetekst]

I 1779 blev greve Carl Friedrich Wilhelm af Leiningen-Dagsburg-Hardenburg (1724–1807) udnævnt til rigsfyrste.[1] Under Revolutionskrigene (1792–1803) erobrede og annekterede Frankrig de tyske stater vest for Rhinen.[1] De fordrevne fyrster fik løfte om kompensation med territorier øst for Rhinen. I Slutrapport fra den ekstraordinære rigsdag i 1803 blev de kirkelige stater nedlagte, og deres territorier blev fordelte mellem de verdslige fyrster. Fyrst Carl Friedrich Wilhelm af Leiningen-Dagsburg-Hardenburg fik tildelt et område, der tidligere delvist tilhørte ærkebiskoppen af Mainz og biskoppen af Würzburg.[1] Han antog titlen Rigsfyrste til Leiningen, pfalzgreve til Mosbach, greve til Düren, herre til Miltenberg, Amorbach, Bischofsheim, Boxberg, Schüpf og Lauda.

Mistet selvstændighed

[redigér | rediger kildetekst]

Rhinforbundet blev oprettet i 1806, og samtidigt blev Fyrstendømmet Leiningen mediatiseret og underlagt Storhertugdømmet Baden.[1] I 1810 blev Leiningen overflyttet til Storhertugdømmet Hessen, og i 1816 blev Leiningen en del af Kongeriget Bayern.[1]

Mediatiseret fyrstendømme

[redigér | rediger kildetekst]

Mellem 1818 og 1918 var fyrsterne af Leiningen standsherrer og arvelige medlemmer af Bayerns rigsråd (førstekammeret i landdagen). Fyrsterne mistede deres privilegier, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsætter brugen af fyrstetitlen dog, også efter 1918.

Fyrster til Leiningen

[redigér | rediger kildetekst]
Carl Friedrich Wilhelm, 1. Fyrste til Leiningen
1749 med Christiane Wilhelmine, Grevinde til Solms-Rödelheim
⚭ 1. gang 1787 med Henriette, Grevinde Reuß til Lobenstein-Ebersdorf
⚭ 2. gang 1803 med Victoria, Prinsesse af Sachsen-Coburg-Saalfeld
1829 med Maria, Grevinde von Klebelsberg
1858 med Marie, Prinsesse af Baden
1894 med Feodora, Prinsesse til Hohenlohe-Langenburg
  1. ^ a b c d e f "Leiningen". worldstatesmen.org.
  • Laurenz Hannibal Fischer: Die Verwaltungsverhältnisse des fürstlichen Hauses Leiningen, Amorbach 1828.
  • Eva Kell: Das Fürstentum Leiningen. Umbruchserfahrungen einer Adelsherrschaft zur Zeit der Französischen Revolution. Kaiserslautern 1993.
  • Sandra Schwab: Die Entschädigung des Hauses Leiningen durch den Reichsdeputationshauptschluß von 1803, Studienarbeit. GRIN Verlag für akademische Texte. Norderstedt 2007.
  • Ingo Toussaint: Die Grafen von Leiningen: Studien zur leiningischen Genealogie und Territorialgeschichte bis zur Teilung von 1317/18. J. Thorbecke Verlag, 1982.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Spire
Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.