Ferenc Krausz
| Ferenc Krausz | |
|---|---|
21. maj 2007 | |
| Personlig information | |
| Født | 17. maj 1962 (62 år)  Mór[1], Ungarn |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Budapest Universitet for Teknologi og Økonomi (1981-1985), Eötvös Loránd-universitetet (1981-1985), Wien Tekniske Universitet (1988-1991) |
| Medlem af | Ungarsk Videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi, Academia Europaea (fra 2012), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 2016), Ruslands Videnskabernes Akademi (fra 2011) |
| Beskæftigelse | Elektroingeniør, universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, laserfysiker[2] |
| Fagområde | Attofysikk[3] |
| Arbejdsgiver | Munich-Centre for Advanced Photonics (2006-2009, 2010-2019), Ludwig-Maximilians-Universität München, Wien Tekniske Universitet, Max-Planck-Institut für Quantenoptik (fra 2004, 2007-2009) |
| Arbejdssted | München, Wien, Garching bei München |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Zeiss Research Award (1998), fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden (2011), Sankt Stefans-ordenen, Preis der Stadt Wien für Naturwissenschaften (2006), Quantum Electronics Award (2006) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ferenc Krausz (født 17. maj 1962[4]) er en ungarsk fysiker, der arbejder med attosekund-videnskab. Han er direktør for Max Planck Institute of Quantum Optics og professor i eksperimentalfysik ved Ludwig-Maximilians-Universität München i Tyskland. Hans forskningsgruppe har genereret og målt den første attosekund-puls og brugt det til at fange en elektron bevægelser inden i atomer, der grundlagde attofysik.[4] I 2023 modtog han nobelprisen i fysik sammen med Pierre Agostini og Anne L'Huillier.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c "Nobel Prize in physics goes to Pierre Agostini, Ferenc Krausz and Anne L'Huillier for research into electrons in flashes of light". CNN. 3. oktober 2023. Hentet 3. oktober 2023.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |