[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Elith Reumert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elith Reumert
Personlig information
Fulde navnElith Poul Ponsaing Reumert
Født9. januar 1855 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død24. juni 1934 (79 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleAthalia Reumert Rediger på Wikidata
BørnPoul Reumert Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør, skuespiller, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Elith Poul Ponsaing Reumert (9. januar 1855 i København - 24. juni 1934 i smst.) var en dansk skuespiller og forfatter, gift med Athalia Flammé, far til Poul Reumert.

Reumert blev student og debuterede 30. september 1876 som Marcel i "Arbejderliv" på Det Kongelige Teater, hvis ledelse, vildledt af hans smukke sydlandske ydre, troede, at han var romantisk lyriker og gav ham et derhen hørende repertoire, medens han først fra nytår 1882 brød igennem på Folketeatret som en elskværdig fremstiller af muntre galninge og selvtilfredse bonvivanter og ræsonnører.

I et stort repertoire, der bl.a. blev forøget med hans bearbejdelse af Nøddebo Præstegaard (1888), hvori han selv kreerede Nikolajs rolle, lærte han efterhånden at behandle replikken med megen naturlighed, og samtidig gav den ham lejlighed til at vise særegen evne for fremstillingen af landlige typer, f.eks. bondekarlen i En Vilje.

Da han i 1890 vendte tilbage til Det Kongelige Teater, brød han igennem som Hasle i En Skavank og fik efterhånden sit særlige område som Holbergskuespiller; hans Jacob von Thyboe, Ulysses og doktoren i Barselstuen var morsomme og livfulde komediefigurer, og et mesterværk af landlig stupiditet var hans ridefoged i Erasmus Montanus.

Reumert tog afsked 1912; hans sidste optræden fandt sted 14. december 1911 som faktor Holm i Hvo, som elsker sin Fader. Allerede i studenterdagene fik Reumert trykt digte, og samtidig med sin virksomhed på Folketeatret fik han foruden Nøddebo Præstegaard opført et par småstykker; siden spillede Dagmarteatret Amoriner (1891) og Det Kongelige Teater Før Daggry (1894) og Højgaards Pensionat (1903).

Desuden udgav Reumert nogle elskværdige romaner, f.eks. Skøn Jomfru og Mod Stjernerne, samt i de senere år flere historiske biografier, deriblandt Louise Phister samt En Raceslægt, som handler om familien Heger, og Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschläger. Reumert besøgte flere gange Amerika og England som fortolker af H.C. Andersenengelsk.

  • Steen Kaargaard Nielsen & Claus Byrith, Danmarks første lydoptagelser : Edisons fonograf i 1890'ernes København, ISBN 978 87 7124 965 1, s. 240-243.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Elith Reumert kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.