[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Dr. No

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dr. No
Overblik
Dansk titelAgent 007: Mission drab
GenreThriller,
actionfilm,
spionagefilm,
eventyrfilm,
film baseret på romaner Rediger på Wikidata
Instrueret afTerence Young
Manuskript afRichard Maibaum
Johanna Harwood
Berkely Mather
Baseret påDr. No Rediger på Wikidata
MedvirkendeSean Connery
Joseph Wiseman
Ursula Andress
Jack Lord
FotograferingTed Moore
KlipPeter Hunt
ScenografiKen Adam Rediger på Wikidata
FilmmusikThe James Bond Theme / March of the Mandarins,
The James Bond Theme / The Blacksmith Blues,
Dr. No – Original Motion Picture Sound Track Album Rediger på Wikidata
Musik afMonty Norman
Produceret afAlbert R. Broccoli
Harry Saltzman
DistributørUnited Artists,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato5. oktober 1962 (London)
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde110 min.
OprindelseslandStorbritannien
SprogEngelsk
Fortsættes iFrom Russia with Love
Nomineringer og priser
Golden Globe for årets mest lovende kvindelige skuespiller Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Dr. No (Agent 007: Mission drab) er en britisk actionfilm fra 1962, der er den første film i EON Productions' serie om den hemmelige agent James Bond.

Filmen var resultatet af flere års arbejde, forhandlinger og stridigheder for producenterne Albert R. Broccoli, Harry Saltzman og United Artists. I 1962 var de kommet så vidt at deres første James Bond-biograffilm kunne se dagens lys. Valget faldt på den sjette af Ian Flemings Bond-romaner: Dr. No. Filmen følger stort set bogen.

At det blev den sjette bog – og ikke den første, Casino Royale – skyldtes, at rettighederne til Casino Royale var afhændet til anden side. Den blev dramatiseret som tv-filmen Casino Royale i 1954 som den første Bond-film og med Barry Nelson som den første Bond. Den blev dog ikke fulgt op af yderligere filmatiseringer dengang. I stedet blev det med EON Productions serie og Sean Connery i hovedrollen, at Bond slog igennem. Skønt det var en lavbudgetfilm med et budget på kun 1.000.000 USD, blev det en succes med en indtjening på 59.600.000 USD på verdensplan.

Strangways, Secret Service's mand på Jamaica, og hans assistent bliver myrdet. Den hemmelige agent James Bond, der har ret til at dræbe, bliver sendt dertil for at undersøge sagen. Snart efter bliver han dog udsat for flere attentatforsøg. Men sammen med Strangways' hjælper Quarrel finder han spor, der peger mod øen Crab Key og dens gådefulde herre Dr. No.

Honey Rider, Sylvia Trench og flere mindre kvindelige roller blev dubbet af Nikki van der Zyl.[1][2] I den indledende pistolløbssekvens, hvor James Bond kommer ind og skyder mod kameraet, er det stuntmanden Bob Simmons, der spiller Bond. Sekvensen blev genbrugt i From Russia with Love og Goldfinger.[3] Q, der her omtales som Major Boothroyd, blev spillet af Peter Burton. Ved indspilningen af efterfølgeren From Russia with Love var han imidlertid ikke ledig, så Desmond Llewelyn fik rollen i stedet, som han beholdt til sin død i 1999.[4][5]

Til filmen Dr. No blev det verdensberømte James Bond tema for første gang anvendt. "Sangen" er den første af to i James Bond-serien, der ikke har tekst; den anden er temaet til On Her Majesty's Secret Service.

Film: År: Musikansvarlig: Sangtitel: Komponeret af: Fremført af:
Dr. No 1962 Monty Norman James Bond Tema Monty Norman John Barry & orkester samt Monty Norman

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Bond's secret girl: Unknown artist dubbed the voices of 007's best-known beauties – but now she's banned from the movies spy's 50th birthday party!". The Daily Mail. Arkiveret fra originalen 26. februar 2014. Hentet 17. april 2014.
  2. ^ Roberts, Andrew (11. oktober 2015). "Nikki van der Zyl: The Bond girl you've never seen who voiced some of the films' best known heroines". The Independent. Arkiveret fra originalen 3. december 2017. Hentet 2. december 2017.
  3. ^ Pfeiffer, Lee & Lisa, Philip (1995). The Incredible World of 007: An Authorized Celebration of James Bond. Boxtree, 200.
  4. ^ Simpson, Paul (2002). The rough guide to James Bond. Rough Guides. s. 83. ISBN 9781843531425. Arkiveret fra originalen 21. september 2019. Hentet 25. marts 2011.
  5. ^ Inside Q's Lab (DVD). On Her Majesty's Secret Service Ultimate Edition, Disk 2: MGM/UA Home Entertainment Inc.{{cite AV media}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)