[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Centrum-Demokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se CD (flertydig). (Se også artikler, som begynder med CD)
Centrum-Demokraterne  
 
PartilederBen Haddou (sidste formand)
 
Grundlagt7. november 1973
Nedlagt1. februar 2008
PartiavisCD-Nyt
UngdomsorganisationCentrumdemokraternes Ungdom
 
Politisk ideologiCentrisme
Politisk placeringCentrum-højre, Centrum-venstre
Europæisk samarbejdsorganEuropean People's Party
Partifarve(r)Lilla
PartibogstavD (tidligere M)
 
Websitewww.centrumdemokraterne.dk (nedlagt)

Centrum-Demokraterne (D), forkortet CD, var et dansk borgerligt midterparti,[1][2][3] stiftet den 7. november 1973 af det hidtidige socialdemokratiske folketingsmedlem og borgmester i Gladsaxe, Erhard Jakobsen.

Erhard Jakobsen stiftede Centrum-Demokraterne i protest mod venstredrejningen af Socialdemokratiet og en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen.

Dagen efter stiftelsen valgte statsminister Anker Jørgensen (S) at udskrive valg, efter at Erhard Jakobsen ikke nåede frem til en afstemning i Folketinget om en lov om formueskat. Erhard Jakobsen forklarede, at hans bil løb tør for benzin.[4][5] Dette blev betvivlet af de fleste.[6] Regeringen (Anker Jørgensen I) havde kun flertal på et enkelt mandat, og Anker Jørgensen valgte at udskrive valg, fordi han fandt, at regeringens parlamentariske situation samlet set var blevet for ustabil.[4]

Centrum-Demokraterne slog sig op på at varetage især boligejernes og bilisternes interesser. Partiet var under først Erhard Jakobsens og siden (fra 1989) hans datter Mimi Jakobsens ledelse kendetegnet ved ikke at have et nedskrevet partiprogram. Det var først fra midten af 1990'erne, at et egentligt partiprogram blev nedfældet på papir.

Regeringsdeltagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Centrum-Demokraterne var med i Firkløverregeringen fra 1982 til 1988 og havde flere ministerposter. Blandt andet var Arne Melchior trafikminister. Partistifteren Erhard Jakobsen fik først en ministerpost 10. september 1987, da han blev minister for økonomisk samordning i Regeringen Poul Schlüter II. En regeringsrokade d. 3. juni 1988 resulterede i, at Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti røg ud af regeringen og blev udskiftet med Radikale Venstre.

Efter at Tamilsagen tvang Poul Schlüter til at træde tilbage, skiftede CD side og var januar 1993 til december 1996 med i to socialdemokratisk ledede regeringer under Poul Nyrup Rasmussen. CD gik i opposition i slutningen af 1996 for at sikre en klarere borgerlig profil.

Nedtur og opløsning

[redigér | rediger kildetekst]

Centrum-Demokraterne opnåede ikke valg til Folketinget ved valget i 2001. Da partiet heller ikke passerede spærregrænsen ved det følgende valg i 2005, besluttede Mimi Jakobsen at trække sig som partiformand. På et ekstraordinært landsmøde 25. juni 2005 blev den tidligere formand for FDB, økonomen Bjarne Møgelhøj, valgt som partiets nye formand. Ved kommunalvalget 15. november 2005 lykkedes det ikke partiet at få sine kandidater valgt.

Partiet fik stor opmærksomhed ved i 2006 at søge efter folketingskandidater gennem avisannoncer. Partiet opfordrede endda eksisterende folketingsmedlemmer til at skifte til CD. Der blev ligeledes lavet en meningsmåling, der viste, at partiet ville få 20% af stemmerne, hvis Naser Khader blev partiformand. Men det tilbud afslog den populære radikale politiker blankt. I december 2006 meldte Mimi Jakobsen sig ud af CD og ind i Socialdemokratiet på grund af utilfredshed med ledelsens tilbud til Naser Khader. I august 2007 meldte Mimi Jakobsens efterfølger Bjarne Møgelhøj sig ligeledes sig ud af partiet for at kunne melde sig ind i Naser Khaders nystiftede parti Ny Alliance. Udmeldelsen kom efter at Bjarne Møgelhøj havde foreslået at nedlægge CD i forbindelse med Ny Alliances stiftelse. Ny formand blev Ben Haddou.

Fra 28. september-24. oktober 2007 var partiet kortvarigt atter repræsenteret i Folketinget, idet den tidligere DF'er Louise Frevert meldte sig ind i partiet. Både Frevert og Haddou har tidligere repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation. Haddou var stadig suppleant for de Konservative i Borgerrepræsentationen, hvor Frevert var løsgænger og dermed repræsenterede CD fuldgyldigt. Partiet nåede ikke at indsamle underskrifter nok til at opstille til folketingsvalget 2007.

I december 2007 meddelte partiets hovedbestyrelse, at der ville blive indkaldt til ekstraordinært landsmøde i januar 2008 med forslag om nedlæggelse af partiet. Et flertal i hovedbestyrelsen ønskede at "begynde på en frisk" og danne et nyt parti. Den 27. januar 2008 blev det med to tredjedeles flertal besluttet at nedlægge partiet pr. 1. februar 2008.[7] Partiet havde ligeledes en daværende ungdomsorganisation, Centrumdemokraternes Ungdom, der også blev nedlagt ved generalforsamlingen.

Partiformænd

[redigér | rediger kildetekst]
Partiformand Tiltrædelsesår Fratrædelsesår
Erhard Jakobsen 1973 (partiet grundlægges) 1989
Mimi Jakobsen 1989 2005
Bjarne Møgelhøj 2005 2007
Ben Haddou 2007 2008 (partiet nedlægges)

Valgresultater

[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Valgår Formand Stemmer Procent Mandater +/-
1973 Erhard Jakobsen 236.784 7,8 %
14 / 175
Stigning14
1975 66.316 2,2 %
4 / 175
Fald10
1977 200.347 6,4 %
11 / 175
Stigning7
1979 102.132 3,2 %
6 / 175
Fald5
1981 258.522 8,3 %
15 / 175
Stigning9
1984 154.553 4,6 %
8 / 175
Fald7
1987 161.070 4,8 %
9 / 175
Stigning1
1988 155.464 4,7 %
9 / 175
Uændret
1990 Mimi Jakobsen 165.556 5,1 %
9 / 175
Uændret
1994 94.496 2,8 %
5 / 175
Fald4
1998 146.802 4,3 %
8 / 175
Stigning3
2001 61.031 1,8 %
0 / 175
Fald8
2005 33.880 1,0 %
0 / 175
Uændret

Europaparlamentsvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Europaparlamentsvalg
Valg Spidskandidat Gruppe Stemmer % Mandater +/-
1979 Erhard Jakobsen EPP 107.790 6,2 %
1 / 15
Stigning1
1984 131.984 6,6 %
1 / 15
Uændret
1989 142.190 8,0 %
2 / 16
Stigning1
1994 Peter Duetoft Ingen 18.365 0,9 %
0 / 16
Fald2
1999 Mimi Jakobsen 68.717 3,5 %
0 / 16
Uændret
Valg Stemmer % Mandater +/-
1974 43.946 2,1 %
24 / 4.753
Stigning24
1978 32.200 1,2 %
13 / 4.759
Fald11
1981 45.197 0,9 %
8 / 4.769
Fald5
1985 20.636 0,8 %
4 / 4.773
Fald4
1989 40.810 1,5 %
23 / 4.737
Stigning19
1993 15.810 0,6 %
2 / 4.703
Fald21
1997 14.688 0,5 %
4 / 4.685
Stigning2
2001 15.024 0,4 %
3 / 4.647
Fald1
Strukturreformen
2005 1.738 0,06 %
0 / 2.522
Fald3

Amtsråds- og regionsrådsvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Valg Stemmer % Mandater +/-
1974 42.744 2,4 %
2 / 370
Stigning2
1978 40.636 1,8 %
1 / 370
Fald1
1981 39.408 1,7 %
2 / 370
Stigning1
1985 30.229 1,3 %
1 / 374
Fald1
1989 57.955 2,5 %
4 / 374
Stigning3
1993 23.720 1,0 %
0 / 374
Fald4
1997 24.362 1,0 %
0 / 374
Uændret
2001 24.895 0,8 %
0 / 374
Uændret
Strukturreformen
2005 5.287 0,19 %
0 / 205
Uændret
  1. ^ "Centrum-Demokraterne 1973-2008". Aarhus Universitet. 24. november 2023. Hentet 13. oktober 2024.
  2. ^ "CD lukker efter 34 år". TV 2. 27. januar 2008. Hentet 13. oktober 2024.
  3. ^ Ritzau (23. juni 2005). "Kampvalg om lederskab i CD". Kristeligt Dagblad. Hentet 13. oktober 2024.
  4. ^ a b "Ministeriet Anker Jørgensen I, 1972-1973". danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund. Hentet 2018-05-15.
  5. ^ Erhard Jakobsens datter Mimi Jakobsen bakkede i DR2-udsendelsen 24 timer, vi aldrig glemmer – Jordskredsvalget 1973, udsendt første gang 1. november 2009, op om forklaringen og sagde, at Erhard Jakobsens kone forinden havde taget reservedunken, hvorfor han ikke kunne tanke op, da bilen løb tør for benzin.
  6. ^ "Centrum-Demokraterne 1973-2008". danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund. Hentet 2018-05-15.
  7. ^ Tv2 – CD nedlægger sig selv