Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film
Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film er en filmpris, der blev uddelt af Filmmedarbejderforeningen som en af Bodilpriserne. Prisen blev oprindeligt uddelt under navnet Bedste europæiske film og blev uddelt under dette navn ved den første bodiluddeling i 1948 og indtil 2000, hvorefter kategorien skiftede navn til Bedste ikke-amerikanske film for at kunne omfavne alle film, produceret udenfor USA (og Danmark).[1] Prisen blev uddelt sidste gang ved uddelingen i 2023, hvorefter det blev besluttet i stedet at opdele priserne til udenlandske film i kategorierne Bodilprisen for bedste engelsksprogede film og Bodilprisen for bedste ikke-engelsksprogede film.
Dommerkomiteen kunne vælge ikke at uddele prisen, hvis den ikke fandt nogen film værdige; den situation opstod imidlertid aldrig.
Frankrig er den nation, der har modtaget flest priser i denne kategori med i alt 20 priser, efterfulgt af Sverige med 13 priser og Storbritannien og Italien, begge med 11 priser. Den svenske instruktør Ingmar Bergman holder rekorden for at være modtager af flest priser i denne kategori med i alt 4 priser (1957, 1959, 1974 og 1979). Han er efterfulgt af franske François Truffaut, italienske Federico Fellini og polske Krzysztof Kieslowski, der hver har 3 priser.
1940'erne
[redigér | rediger kildetekst]År | Film | Instruktør | Land |
---|---|---|---|
1948 | En sag om liv eller død | Michael Powell og Emeric Pressburger | Storbritannien |
1949 | Hamlet | Laurence Olivier | Storbritannien |
1950'erne
[redigér | rediger kildetekst]År | Film | Instruktør | Land |
---|---|---|---|
1950 | Øjenvidnet | Carol Reed | Storbritannien |
1951 | Cykeltyven | Vittorio De Sica | Italien |
1952 | Skyggen af en mand | Anthony Asquith | Storbritannien |
1953 | Kun en mor | Alf Sjöberg | Sverige |
1954 | Forbudte lege | René Clément | Frankrig |
1955 | Umberto D. | Vittorio De Sica | Italien |
1956 | La Strada | Federico Fellini | Italien |
1957 | Sommernattens smil | Ingmar Bergman | Sverige |
1958 | I en udkant af Paris | René Clair | Frankrig |
1959 | Ved vejs ende | Ingmar Bergman | Sverige |
1960'erne
[redigér | rediger kildetekst]År | Film | Instruktør | Land |
---|---|---|---|
1960 | Ung flugt | François Truffaut | Frankrig |
1961 | Historien om en soldat | Grigorij Tjukhraj | Sovjetunionen |
1962 | Rocco og hans brødre | Luchino Visconti | Italien |
1963 | Jules og Jim | François Truffaut | Frankrig |
1964 | 8½ | Federico Fellini | Italien |
1965 | Silkehud | François Truffaut | Frankrig |
1966 | Spillets regler | Jean Renoir | Frankrig |
1967 | Blondinens kærlighed | Milos Forman | Tjekkoslovakiet |
1968 | Dagens skønhed | Luis Buñuel | Spanien |
1969 | Playtime | Jacques Tati | Frankrig |
1970'erne
[redigér | rediger kildetekst]År | Film | Instruktør | Land |
---|---|---|---|
1970 | Oprøret i Ådalen | Bo Widerberg | Sverige |
1971 | Slagteren | Claude Chabrol | Frankrig/ Italien |
1972 | Døden i Venedig | Luchino Visconti | Italien |
1973 | Nybyggerne | Jan Troell | Sverige |
1974 | Hvisken og råb | Ingmar Bergman | Sverige |
1975 | Amarcord | Federico Fellini | Frankrig/ Italien |
1976 | Profession: Reporter | Michelangelo Antonioni | Italien |
1977 | 1900 | Bernardo Bertolucci | Italien |
1978 | Providence | Alain Resnais | Frankrig/ Østrig |
1979 | Høstsonaten | Ingmar Bergman | Sverige |
1980'erne
[redigér | rediger kildetekst]År | Film | Instruktør | Land |
---|---|---|---|
1980 | Bliktrommen | Volker Schlöndorff | Tyskland |
1981 | Max Havelaar | Fons Rademakers | Holland/ Indonesien |
1982 | Den franske løjtnants kvinde | Karel Reisz | Storbritannien |
1983 | Den enfoldige morder | Hans Alfredson | Sverige |
1984 | Carmen | Carlos Saura | Spanien |
1985 | Paris, Texas | Wim Wenders | Frankrig/ Vesttyskland/ Storbritannien |
1986 | Ran | Akira Kurosawa | Frankrig/ Japan |
1987 | Mit liv som hund | Lasse Hallström | Sverige |
1988 | Round Midnight | Bertrand Tavernier | Frankrig |
1989 | Vi ses igen | Louis Malle | Frankrig |
1990'erne
[redigér | rediger kildetekst]År | Film | Instruktør | Land |
---|---|---|---|
1990 | En lille film om kunsten at dræbe | Krzysztof Kieslowski | Polen |
1991 | Dekalog | Krzysztof Kieslowski | Polen |
1992 | Life Is Sweet | Mike Leigh | Storbritannien |
1993 | Howards End | James Ivory | Storbritannien |
1994 | The Piano | Jane Campion | Australien/ Frankrig/ New Zealand |
1995 | Rød | Krzysztof Kieslowski | Polen |
1996 | L'America | Gianni Amelio | Italien |
1997 | Trainspotting | Danny Boyle | Storbritannien |
1998 | Det' bare mænd | Peter Cattaneo | Storbritannien |
1999 | My Name Is Joe | Ken Loach | Storbritannien |
2000'erne
[redigér | rediger kildetekst]2010'erne
[redigér | rediger kildetekst]2020'erne
[redigér | rediger kildetekst]Opgørelse
[redigér | rediger kildetekst]Land | Antal vundne | Antal nomineringer |
---|---|---|
Frankrig | 20 | 45 |
Sverige | 14 | 19 |
Italien | 11 | 19 |
Storbritannien | 11 | 39 |
Tyskland | 6 | 12 |
Spanien | 4 | 9 |
Østrig | 3 | 5 |
Polen | 3 | 4 |
Mexico | 2 | 5 |
Australien | 2 | 4 |
Canada | 1 | 3 |
Holland | 1 | 1 |
Iran | 1 | 3 |
Israel | 1 | 1 |
Indonesien | 1 | 1 |
Japan | 1 | 3 |
Kina | 1 | 2 |
New Zealand | 2 | 2 |
Sovjetunionen | 1 | 1 |
Sydkorea | 1 | 5 |
Tjekkoslovakiet | 1 | 1 |
Belgien | 0 | 4 |
Brasilien | 0 | 1 |
Finland | 0 | 1 |
Hongkong | 0 | 1 |
Libanon | 0 | 1 |
Norge | 0 | 3 |
Rumænien | 0 | 1 |
Rusland | 0 | 2 |
Taiwan | 0 | 1 |
Tyrkiet | 0 | 2 |
Ungarn | 0 | 1 |
Bosnien-Hercegovina | 0 | 1 |
Instruktør | Antal vundne film | Antal nomineringer | Land |
---|---|---|---|
Ingmar Bergman | 4 | 4 | Sverige |
François Truffaut | 3 | 3 | Frankrig |
Federico Fellini | 3 | 3 | Italien |
Krzysztof Kieslowski | 3 | 3 | Polen |
Pedro Almodóvar | 2 | 4 | Spanien |
Michael Haneke | 2 | 4 | Østrig/ Frankrig |
Ruben Östlund | 2 | 3 | Sverige |
Vittorio De Sica | 2 | 2 | Italien |
Ken Loach | 1 | 4 | Storbritannien |
Mike Leigh | 1 | 3 | Storbritannien |
Kilder/Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bodilprisens hjemmeside Arkiveret 7. oktober 2014 hos Wayback Machine
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]