[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Bisamrotte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bisamrotte
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordater (Chordata)
KlasseMammalia (Pattedyr
OrdenRodentia (Gnavere)
FamilieCricetidae (Studsmus)
UnderfamilieArvicolinae
SlægtOndatra
ArtO. zibethicus
Videnskabeligt artsnavn
Ondatra zibethicus
(Linnaeus, 1766)
Hjælp til læsning af taksobokse

Bisamrotten (Ondatra zibethicus) er en mellemstor gnaver, der er hjemmehørende i Nordamerika. Den er introduceret i dele af Europa, Asien og Sydamerika. Bisamrotten findes i vådområder, hvor den lever af vandplanter. Den udgraver gange i diger og brinker eller bygger et bo i vandet. Den anvendes af mennesker for sit kød eller pels.

Forekomst i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Bisamrotten er i Danmark siden 2000 udbredt med en fast bestand i Sønderjylland. Den blev første gang registreret i 1989. Den menes at være kommet over grænsen fra Tyskland.[1]

Bisamrotten anses for at være en invasiv art i Danmark.

I Tyskland og Holland har bisamrotten været bekæmpet siden 1930'erne, da den ved sin gravende adfærd underminerer bl.a. diger og dæmninger.[1]

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas, side 126. ISBN 978-87-02-05506-1