Alkove
Alkoven (fra spansk alcoba som stammer fra arabisk: al- (artikel) og qubbah (القبة), hvælving) er en lukket sengeniche i væggen eller i et vægfast skab med skyde- eller fløjdøre; eller med et forhæng for. En alkove er typisk kortere end nutidige senge, da man før i tiden har anvendt et meget højt hovedleje, så man stort set har siddet op.[1] De er bredere med plads til flere. Alkoven lå ofte mellem stue og køkken.
Alkoven kaldes på Fyn indbygget seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng og i Sydslesvig indelukket seng. Betegnelsen hulseng forekommer også nogle steder jf. Jysk Ordbog.
En alkove kan også være et fritstående sengeskab, altså et møbel. Det forekom i Sverige.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bolig i tidlig enevælde. Historiefaget.dk. Hentet 28/12-2016
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hulseng Arkiveret 27. marts 2016 hos Wayback Machine i Jysk Ordbog. (Links besøgt januar 2009).
- Alkove i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af Chr. A. Jensen
- Seng i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af Chr. A. Jensen
- AntikABC.dk om Alkove, Online leksikon om antikviteter, kunst og kultur. (Link besøgt januar 2009).
