[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Richard Marx

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Richard Marx
Marx i Tyskland i 2005.
Information
FødtRichard Noel Marx[1]
16. september 1963 (61 år), Chicago, Illinois, USA[1]
Chicago, Illinois, USA Rediger på Wikidata
GenrePoprock, alternativ rock, softrock[2]
BeskæftigelseSinger-songwriter, musiker, producer, skuespiller
Aktive år1980-nu
PladeselskabCapitol, EMI, Manhattan, Signal 21, Zanzibar, Frontiers, Kobalt Label Services
Associeret medDick Marx, Fee Waybill, Matt Scannell, Luther Vandross, Keith Urban, Ringo Starr & His All-Starr Band
Instrumenter
vokal, guitar, keyboard, orgel, klaver, basguitar
Eksterne henvisninger
Official website

Richard Noel Marx (født 16. september 1963 i Chicago, Illinois) er en amerikansk pop/rock singer-songwriter og producer, der har solgt over 30 millioner albums. Han havde en lang række hits i 1980'erne og 1990'erne, der bl.a. inkluderer "Endless Summer Nights," "Right Here Waiting," "Now and Forever" og "Hazard". Selvom nogle af hans største hits har været ballader, har mange af hans sange været klassiske rocksang€, såsom "Don't Mean Nothing," "Should've Known Better," "Satisfied" og "Too Late to Say Goodbye."

Marx har formået at skrive sig ind i historiebøgerne ved at være den første solokunstner, der havde syv singler på Top 5 på Billboard Hot 100 singles hitlisten (3, 3, 2, 1, 1, 1, 4). Hans pladesalg på verdensplan er over 30 millioner eksemplarer.[3] Bortset fra sange, som han har skrevet, komponeret og indspillet selv, har han skrevet og/eller komponeret og samarbejdet med at skrive og/eller komponeret og produceret for et udvalg af andre succesfulde musikere, heriblandt "This I Promise You" fra NSYNC og "Dance With My Father" fra Luther Vandross. Sidstnævnte sang modtog adskillige Grammy Awards.[4] Hans fjortende og seneste hitsingle, "Long Hot Summer", der blev sunget af Keith Urban, gav Marx æren af at have en sang, som han var med til at skrive på toppen af hitlisterne i fire forskellige årtier.[5]

Marx begyndte sin karriere som backing vocal for Lionel Richie samt som tv-reklame-sanger.

Den 8. januar 1989 giftede Marx si med sangeren, danseren og skuespillerinden Cynthia Rhodes.[1] Rhodes spillede og sang i filmen Staying Alive fra 1983, Flashdance fra 1983 og nok mest berømt fra succesfilmen Dirty Dancing fra 1987. Hun var var også med som "hovedrolle" i Marx' første musikvideo til sangen "Don't Mean Nothing." Rhodes var også kortvarigt forsanger i den anden sammensætning af synthpopbandet Animotion i slutningen af 1980'erne. Parret fik tre sønner — Brandon (født 1990), Lucas (født 1992) og Jesse (født 1994) — og havde tidligere boet i Lake Bluff ved Illinois. For nuværende bor Marx i Los Angeles. I en artikel fra den 4. april 2014 annoncerede parret at de gik fra hinanden efter 25 års ægteskab.[6] Den 23. december 2015 giftede Marx sig med Daisy Fuentes i Aspen, Colorado, hvilket blev bekræftet på hans officielle Facebookside.[7] Parret havde været kærester i mindst et år inden.

Uddybende Uddybende artikel: Richard Marx' diskografi
År Film/serie Rolle Noter
1980 Coach Of The Year Sig selv Krediteret som Richard Marks
2008 Ringo Starr & His All Starr Band Live 2006 Sig selv
2010 Tim and Eric Awesome Show, Great Job! Sig selv Episode: "Greene Machine"
2011 Stories to Tell Sig selv Filmet i Shepherd's Bush i London, England
2012 A Night Out with Friends Sig selv Filmet i Arcada Theatre i St. Charles, Illinois
2014 Back In The Day Nabo
  1. ^ a b c "Biography & Career Highlights". Richard Marx Online. Arkiveret fra originalen 26. maj 2007. Hentet 2007-04-09.
  2. ^ "'80s Soft Rock/Adult Contemporary Artists - Top 10 Soft Rock/Adult Contemporary Artists of the '80s". 80music.about.com. Arkiveret fra originalen 13. april 2014. Hentet 2014-03-12.
  3. ^ "Yamaha Announces Incredible Lineup for 2007 Dealer Concert". Yamaha. Hentet 2007-04-09.
  4. ^ Gary Eskow (1. september 2004). "Richard Marx". Mixonline. Arkiveret fra originalen 29. juni 2011. Hentet 19. august 2016.
  5. ^ "4 Decades Of Number 1 Songs!". Arkiveret fra originalen 20. august 2016. Hentet 2011-10-14.
  6. ^ "Richard Marx and Cynthia Rhodes Divorcing After 25 Years of Marriage". Wenner Media. 2014-04-04. Hentet 2014-04-04.
  7. ^ "Wedding Announcement". Richard Marx Music Official Facebook. 25. december 2015. Hentet 25. december 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne amerikanske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.