Julia Watson

Water 58 DESIGN BY RADICAL INDIGENISM-Julia Watson on indigenous, nature-based technologies for climate-resilient design 24 WATER AFFAIRS-Henk Ovink on water and its capacity to connect people, interests, places and opportunities 66 ISLAND VULNERABILITY -Ilan Kelman on climate change that tells part, but not all, of the water story of islands

TEK Design by Radical Indeginism. Taschen, 420 sider, 389,95 kroner. R ødderne fra levende gummitraeer slynger sig omkring hinanden på tvaers hen over en flod i Megha-laya i Indien. Her bor khasi-folket i en dal syd for Tibet og lige nord for Bangladesh i et område, der rammes af klodens største regnskyl. Når monsunregnen saetter ind, bliver skovbunden omdannet til grønne øer mellem brusende vandstrømme, der ad-skiller landsbyer. Da er rodbroerne og-stigerne den eneste sikre infrastruktur. De forunderlige broer kan man laese om i den unge Harvard-baserede forsker og arkitekt Julia Watsons bog 'Lo-TEK-Design by Radical Indigenism'. Bogen indsamler eksempler fra hele verden på arkitektur, som er udviklet i et taet sam-spil mellem natur og mennesker. I bo-gen ordner hun dem efter fire typer mil-jøer: bjerge, skove, ørkener og vådområ-der. Rodbroerne i Meghalaya ser ud, som om det er skoven selv, der har ladet dem gro frem, men khasierne planlaegger år-tier i forvejen, hvor en bro skal krydse, planter nye gummitraeer og binder de-res lange rødder hen over floden. Gummitraeerne har også luftrødder, som traeerne suger fugt ud af luften med. Det sekundaere saet rødder bruger khasierne til at flette ned om og baere de tvaergående rødder. Der laegges flade sten ind i rummene mellem fletvaerket på brodaekket, og efter tredive år kan man have en fem meter bred bro, der spaender op til 30 meter og er i stand til at baere 50 mennesker. Stiger og broer af levende rødder er langt mere holdbare og modstandsdyg-tige i det fugtige klima, end tilsvarende af et dødt materiale ville vaere. Rodbroer-ne modstår de kraftige vandstrømme under monsunen, traeernes vaekst er af-haengig af de store vandmaengder, og de bliver kun staerkere, som de aeldes, hvor de tillige bliver grobund for en rig biodi-versitet. Ja, taenk sig, materialerne forny-er ligefrem sig selv, når de bliver slidt. Det er en form for design sammen med naturen, som ikke driver rovdrift på den. Den forbedrer livet for menne-sker, men giver kun mening helt lokalt, fordi den tager udgangspunkt i stedets helt saerlige forhold. Modstandsdygtighed Den gør alt det, vi efterspørger af vores kommende teknologier. Den højeste standard inden for baeredygtighed er altså sat af en oprindelig befolkning, der i århundreder har gjort det samme som deres forfaedre. Det saetter en 'ny' retning at følge for arkitekter, designere og ingeniører, fast-slår Julia Watson. Men den er ikke udtaenkt i et højtek-nologisk laboratorium. Den er skabt af århundredgamle traditioner i et tålmo-digt langtidsperspektiv, som vi helt har mistet i vores moderne verden. Broerne og stigerne er indlejret i fol-kets grundlaeggelsesmyte, idet den si-ger, at 'folket fra de syv hytter' steg ned fra himlen ad en stige af levende rødder. Det er typisk for oprindelige folk at have denne type verdensforklaringer, der omdanner deres miljøer til socio-økolo-giske systemer, skriver Julia Watson. Man sammenfletter åndelig og økolo-gisk viden. Broerne blev første gang beskrevet i 1840'erne, men har de seneste år fået sta-dig større opmaerksomhed og er delvist truet af en stigende slitage som følge af turisme. Så opmaerksomheden på dem, inklusive bogen og denne anmeldelse, er en tveaegget størrelse, som Watson gør opmaerksom på i alle bogens eksem-pler. Industriel risproduktion er kendt som noget af det mest uøkologiske land-brug. Men de traditionelle terrasserede rismarker i Asien som de palyanske på Filippinerne eller subak i Bali er de mest biodiverse og baeredygtige systemer, mennesket overhovedet har skabt. Her indgår insekter, fugle, fisk, udtørringer og oversvømmelser i et stabilt naerings-rigt kredsløb. Her har man kunnet vedli-geholde risproduktion på de samme marker år efter år i tusinder af år. Watson beskriver klart, hvordan de virker, og hvordan de haenger sammen med kulturen og trossystemet. Fine snit-og plantegninger medvirker til at un-derbygge og formidle systemerne til ar-kitekter og ingeniører. Men også disse tusind år gamle leven-de kulturminder er truet af befolknin-gens fraflytning, turisme og modernise-ring. Således blev de fleste balinesiske subakkers fine økologiske balancer på kort tid smadret i 1970'erne af en drøm om bedre udnyttelse og profitmaksime-ring ved hjaelp af kunstgødning og frem-mede risarter. Den fine balance opnået gennem århundreders overleverede er-faringer blev på få år ødelagt med kata-strofale konsekvenser for øens omgiven-de koraller, den lokale økonomi og soci-ale sammenhaengskraft.