In: Mortensen, E. & Raja, R. (eds.) 2019. Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer. Aarhus: Aarhus University Press., 2019
Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer focusses on some of the huge names in Denma... more Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer focusses on some of the huge names in Denmark within archaeology. The book revolves around those archaeologists who have been searching for the cities of the past in Denmark as well as abroad, and who have put their mark on the development of the study of past cities and those people constructing them, living in them, using them, and destroying them.
In eight chapters as well as an introduction, ten researchers write about important archaeological achievements, great personalities, and excavation projects which shed light on past urban societies and which are still the basis for new research and fieldwork projects. We are going with P.O. Brøndsted to the Greek island of Kea, with K.F. Kinch to southern Macedonia and Rhodes, with Harald Ingholt to Palmyra, with Frederik Poulsen and Ejnar Dyggve to Kalydon, with P.V. Glob to Bahrain, with P.J. Riis to Hama and Tell Sukas, with Kristian Jeppesen to Bodrum, and in the end we return to Ribe, where we meet many important Danish archaeologists. The reader will also be introduced to the archaeologists’ daily life during fieldwork, to wars and local politics effecting the work, to the new results from Danish archaeological excavations in Denmark and abroad, and much more.
The book has received publication support from Aarhus University Research Foundation, the Carlsberg Foundation, Landsdommer V. Gieses Legat, the Lillian and Dan Fink Foundation, and the New Carlsberg Foundation.
Bookmarks Related papers MentionsView impact
Uploads
The article revolves around narratives that were shaped, adapted and maintained by past and present heroes in the city of Aphrodisias. The focus is on two different years, AD 14 and AD 100, and the intention is to see when, how and why certain narratives developed in a limited time period - in this case at the onset of Roman rule in Asia Minor.
Det store Artemistempel i Ephesos var et af den antikke verdens syv vidundere. I denne artikel samles ny og gammel forskning samt de mange myter og fortællinger overleveret fra de skriftlige kilde i en beretning om templets og helligdommens opståen, virke, endeligt og genopdagelse. Der er også fokus på den populære gudinde Artemis Ephesia og byen Ephesos.
The great Artemis Temple in Ephesos was one of the seven wonders of the ancient world. In this article, new and old research as well as the many myths and stories surrounding handed down by ancient authors is examined in order to tell the story of the temple and the sanctuary: its origin, its function, its end and its rediscovery. There is also a focus on the popular goddess Artemis Ephesia and the city of Ephesos.
I dag er listen over antikkens syv vidundere fastlås - men sådan har det ikke altid være. Listens opståen, overlevering og kanonisering er i fokus i artiklen, og magien ved tallet 7 diskuteres.
Today the list of the seven wonders of the ancient world is fixed - but it has not always been so. In the article, the emergence of the list, the tradition relating to it and its canonisation are in focus, and the magic surrounding the numeral 7 is discussed.
Hvorfor var der ikke fem, seks eller otte? Listen har set meget forskellig ud gennem tiden, indeholdt op mod 30 vidundere og også rummet Noahs Ark i en periode. Først i renæssancen lagde man sig fast på de nuværende syv.
Udgivet i A. Lichtenberger & R. Raja 2017: Gerasa/Jerash - fra den urbane periferi (Aarhus: Fællestrykkeriet Aarhus Universitet), 26-31.
I 'Antikkens 7 Vidundere' fortæller otte arkæologer om underværkerne; om opførelse, virke og religion; om mystik og magtkampe; om ødelæggelse og berømmelse og om det liv, verdens tabte vidundere endnu lever.
Aarhus Universitetsforlag, 2017.
These different types of heroes were all used in the diplomatic affairs of the cities and in their constant struggle for prestige. Thus, in the minds of the people the various heroes were most likely tightly connected. I wish to examine whether this connection is also evident when looking at the topographical contexts of their memorials.
"
Disse mere eller mindre mytiske ktistai blev en del af en fælles tradition, og de blev dyrket og erindret på forskellig vis. I mit oplæg vil jeg inddrage skriftlige kilder, indskrifter og bygninger fra forskellige lilleasiatiske byer, som vidner om deres plads i den kollektive erindring og identitet.
Die Methode erfordert zwei Personen und eine Totalstation. Eine Person misst mittels der infraroten Einstellungen der Totalstation Festpunkte, die von der anderen Person mit einem Reflektor ausgewählt werden. Verglichen mit dem Stand der modernsten 3D Scannern, ein-Mann-bedienten Robot-Systemen und GPS, kann die Methode vielleicht als ein Rückschritt vorkommen. Einige Aspekte machen die Methode jedoch sehr attraktiv. Vor allem wird das hands-on Erlebnis bewahrt. Wie bei früheren traditionellen Handzeichnung ergibt sich die Möglichkeit besondere Observationen zu machen wenn dicht am Fundmaterial gearbeitet wird. So können zum Beispiel Meißelspuren, Stoßspuren und erodierte Hebebossen entdeckt werden. Gleichzeitig ist die Methode präzise, relativ preisgünstig und der Detaillierungsgrad kann an die verfügbare Zeit angepasst werden. Die Flexibilität der Methode gibt den Forschern die Gelegenheit ihre Arbeit an jede Situation anzupassen, ob es sich um Fundreste auf dem Land, in flachem Wasser, in einer Höhle oder unter anderen Strukturen handelt. Leichte Weiterbearbeitung in 3D Software ergibt eindrucksvolle Drahtgittermodelle, die sehr leicht zu publizieren oder in Rekonstruktionsmodellierungen einzuarbeiten sind.
Das Potential archäologisches Material in dieser Weise zu zeichnen ist immens und es erlaubt dem Forscher jede Phase des Prozesses zu kontrollieren. Mit diesem Poster möchten wir gern einige Ergebnisse präsentieren.
The article revolves around narratives that were shaped, adapted and maintained by past and present heroes in the city of Aphrodisias. The focus is on two different years, AD 14 and AD 100, and the intention is to see when, how and why certain narratives developed in a limited time period - in this case at the onset of Roman rule in Asia Minor.
Det store Artemistempel i Ephesos var et af den antikke verdens syv vidundere. I denne artikel samles ny og gammel forskning samt de mange myter og fortællinger overleveret fra de skriftlige kilde i en beretning om templets og helligdommens opståen, virke, endeligt og genopdagelse. Der er også fokus på den populære gudinde Artemis Ephesia og byen Ephesos.
The great Artemis Temple in Ephesos was one of the seven wonders of the ancient world. In this article, new and old research as well as the many myths and stories surrounding handed down by ancient authors is examined in order to tell the story of the temple and the sanctuary: its origin, its function, its end and its rediscovery. There is also a focus on the popular goddess Artemis Ephesia and the city of Ephesos.
I dag er listen over antikkens syv vidundere fastlås - men sådan har det ikke altid være. Listens opståen, overlevering og kanonisering er i fokus i artiklen, og magien ved tallet 7 diskuteres.
Today the list of the seven wonders of the ancient world is fixed - but it has not always been so. In the article, the emergence of the list, the tradition relating to it and its canonisation are in focus, and the magic surrounding the numeral 7 is discussed.
Hvorfor var der ikke fem, seks eller otte? Listen har set meget forskellig ud gennem tiden, indeholdt op mod 30 vidundere og også rummet Noahs Ark i en periode. Først i renæssancen lagde man sig fast på de nuværende syv.
Udgivet i A. Lichtenberger & R. Raja 2017: Gerasa/Jerash - fra den urbane periferi (Aarhus: Fællestrykkeriet Aarhus Universitet), 26-31.
I 'Antikkens 7 Vidundere' fortæller otte arkæologer om underværkerne; om opførelse, virke og religion; om mystik og magtkampe; om ødelæggelse og berømmelse og om det liv, verdens tabte vidundere endnu lever.
Aarhus Universitetsforlag, 2017.
These different types of heroes were all used in the diplomatic affairs of the cities and in their constant struggle for prestige. Thus, in the minds of the people the various heroes were most likely tightly connected. I wish to examine whether this connection is also evident when looking at the topographical contexts of their memorials.
"
Disse mere eller mindre mytiske ktistai blev en del af en fælles tradition, og de blev dyrket og erindret på forskellig vis. I mit oplæg vil jeg inddrage skriftlige kilder, indskrifter og bygninger fra forskellige lilleasiatiske byer, som vidner om deres plads i den kollektive erindring og identitet.
Die Methode erfordert zwei Personen und eine Totalstation. Eine Person misst mittels der infraroten Einstellungen der Totalstation Festpunkte, die von der anderen Person mit einem Reflektor ausgewählt werden. Verglichen mit dem Stand der modernsten 3D Scannern, ein-Mann-bedienten Robot-Systemen und GPS, kann die Methode vielleicht als ein Rückschritt vorkommen. Einige Aspekte machen die Methode jedoch sehr attraktiv. Vor allem wird das hands-on Erlebnis bewahrt. Wie bei früheren traditionellen Handzeichnung ergibt sich die Möglichkeit besondere Observationen zu machen wenn dicht am Fundmaterial gearbeitet wird. So können zum Beispiel Meißelspuren, Stoßspuren und erodierte Hebebossen entdeckt werden. Gleichzeitig ist die Methode präzise, relativ preisgünstig und der Detaillierungsgrad kann an die verfügbare Zeit angepasst werden. Die Flexibilität der Methode gibt den Forschern die Gelegenheit ihre Arbeit an jede Situation anzupassen, ob es sich um Fundreste auf dem Land, in flachem Wasser, in einer Höhle oder unter anderen Strukturen handelt. Leichte Weiterbearbeitung in 3D Software ergibt eindrucksvolle Drahtgittermodelle, die sehr leicht zu publizieren oder in Rekonstruktionsmodellierungen einzuarbeiten sind.
Das Potential archäologisches Material in dieser Weise zu zeichnen ist immens und es erlaubt dem Forscher jede Phase des Prozesses zu kontrollieren. Mit diesem Poster möchten wir gern einige Ergebnisse präsentieren.
In this paper I will examine what kind of stories the buildings tell us and how these stories are pre-served. Regarding place and time I am concerned with the public buildings in different cities of southwestern Turkey in the Roman period. This area had cities of very different origin – some were native cities, others were Greek and could have existed for several centuries, while yet others were founded by Hellenistic kings. These cities developed and changed through centuries and with the Roman control of the area yet another change occurred. This gave way for a new collective identity, and in developing their cities under Roman rule, the people chose to fasten on their mythological and historical past(s). The stories that shaped the public buildings would necessarily come from the elite of the society. Nevertheless the stories would affect the other people and with time become a part of their identity.
"
In eight chapters as well as an introduction, ten researchers write about important archaeological achievements, great personalities, and excavation projects which shed light on past urban societies and which are still the basis for new research and fieldwork projects. We are going with P.O. Brøndsted to the Greek island of Kea, with K.F. Kinch to southern Macedonia and Rhodes, with Harald Ingholt to Palmyra, with Frederik Poulsen and Ejnar Dyggve to Kalydon, with P.V. Glob to Bahrain, with P.J. Riis to Hama and Tell Sukas, with Kristian Jeppesen to Bodrum, and in the end we return to Ribe, where we meet many important Danish archaeologists. The reader will also be introduced to the archaeologists’ daily life during fieldwork, to wars and local politics effecting the work, to the new results from Danish archaeological excavations in Denmark and abroad, and much more.
The book has received publication support from Aarhus University Research Foundation, the Carlsberg Foundation, Landsdommer V. Gieses Legat, the Lillian and Dan Fink Foundation, and the New Carlsberg Foundation.
In eight chapters as well as an introduction, ten researchers write about important archaeological achievements, great personalities, and excavation projects which shed light on past urban societies and which are still the basis for new research and fieldwork projects. We are going with P.O. Brøndsted to the Greek island of Kea, with K.F. Kinch to southern Macedonia and Rhodes, with Harald Ingholt to Palmyra, with Frederik Poulsen and Ejnar Dyggve to Kalydon, with P.V. Glob to Bahrain, with P.J. Riis to Hama and Tell Sukas, with Kristian Jeppesen to Bodrum, and in the end we return to Ribe, where we meet many important Danish archaeologists. The reader will also be introduced to the archaeologists’ daily life during fieldwork, to wars and local politics effecting the work, to the new results from Danish archaeological excavations in Denmark and abroad, and much more.
The book has received publication support from Aarhus University Research Foundation, the Carlsberg Foundation, Landsdommer V. Gieses Legat, the Lillian and Dan Fink Foundation, and the New Carlsberg Foundation.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
Siden 1954 har Carlsbergfondet støttet danske arkæologers arbejde i Den Arabiske Golf. En af de helt centrale opdagelser i projektets tidlige år var fundet af den forhistoriske oldtidshovedstad Dilmun.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
Den antikke lokalitet Kalydon i Grækenland blev i 1920’erne og 1930’erne undersøgt i et dansk-græsk samarbejde. Kalydon ligger i den region, der hedder Aitolien. Byen er kendt fra flere mytologiske fortællinger – blandt andet myten om det kalydonske vildsvin, der hærgede regionen og derfor blev jagtet og dræbt af en gruppe af helte, deriblandt Meleager og Atalante.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
Den græske ø Rhodos har været et fokuspunkt for dansk arkæologisk og antikhistorisk forskning siden starten af 1900-tallet, hvor en dansk arkæologisk ekspedition drog til Rhodos for at udgrave og undersøge lokaliteten Lindos på øens sydøstkyst.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
I 1955 tog professor i klassisk arkæologi Poul Jørgen Riis på opfordring fra Syrien selv til Syrien for at undersøge lokaliteter, der kunne være relevante for en arkæologisk udgravning. Det blev grunden til Fønikienekspeditionen, der med støtte fra Carlsbergfondet startede i 1958 og fortsatte frem til 1963.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
I 1930’erne stod Carlsbergfondet bag en arkæologisk ekspedition til Hama i Syrien. Der blev under udgravningerne fundet en lang række genstande, både lertøj, skulpturer og indskrifter. Genstandene blev skænket til Nationalmuseet, hvor mange stadig den dag i dag kan opleves.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
Johannes Elith Østrup var en af de danske filologer, der fattede interesse for Den Arabiske Halvø og Mellemøsten i slutningen af 1800-tallet. Med støtte fra Carlsbergfondet rejste han i 1891 til Mellemøsten og Ægypten og gjorde bl.a. ophold i Palmyra. Hans største bedrift lå dog i den kortlægning af dele af den syriske ørken, som han publicerede i 1895.
I denne artikelserie baseret på bogen "Store danske arkæologer.
På jagt efter fortidens byer" gennemgås en lang række af de arkæologiske udgravningsprojekter, der gennem tiden har været støttet af Carlsbergfondet.
Carl Jacobsen, der grundlagde Ny Carlsberg Glyptotek og Ny Carlsbergfondet, var en af de første europæiske samlere, der fik øjnene op for Palmyra. Det resulterede i, at Danmark i dag råder over den største samling af palmyrenske gravportrætter uden for Syrien.