Yunnan

Yunnan, (kin. 'syd for skyerne'), provins i det sydvestlige Kina; 394.000 km², 45,97 mio. indb. (2010); hovedstad Kunming. Ca. 20 etniske mindretal udgør tilsammen en tredjedel af befolkningen; flere af dem lever i formelt selvstyrende områder mod vest og syd, mens han-kineserne især bor i den østlige del.

Yunnan kan opdeles i to naturgeografiske regioner. Den vestlige Canyonregion består af Hengduanbjergene, en sydlig udløber fra Det Tibetanske Plateau, der med parallelle nord-syd-gående bjergkæder udgår fra provinsens nordvestlige hjørne. Højden falder fra 3500-5000 m mod nord til 1500-2500 m mod syd. Den dominerende kæde, Yun Ling ('Skybjergene'), har bidraget til provinsens navn. Her løber tæt på hinanden og i dybt nedskårne dale de øvre løb af tre af Øst- og SØ-Asiens største floder: Nu Jiang (Salween), Lancang (Mekong) og Jinsha Jiang (Chang Jiang (Yangtze Kiang)). Den østlige Plateauregion ligger i gnsntl. 2000 m højde og gennemskæres af tre store floder: den førnævnte Jinsha Jiang foruden Nanpan Jiang (kildeflod til Perlefloden) og Yuan Jiang (Vietnams Røde Flod). Mange steder er der karstlandskaber med huler, underjordiske vandløb og spektakulære klippeformationer. Flere områder er geologisk aktive med hyppige jordskælv og varme kilder. Klimaet varierer meget med højden og placeringen, men er især subtropisk monsunklima.

Befolkningen bor overvejende på fladere områder mellem bjergene; det største er Dianchi (Kunmingbækkenet) med hovedstaden Kunming. Mod syd ligger Gejiu, Kinas tinhovedstad, i et af flere minedriftområder. Kornproduktion optager 52% af landbrugsarealet, især ris og majs, men der dyrkes meget andet under de varierede naturforhold, bl.a. gummi, te, sukkerrør, kaffe og bananer foruden en væsentlig del af Kinas meget store tobaksproduktion.

Den moderne udvikling indledtes under modstandskampen mod Japan i 1930'erne, og under krigen med Japan 1937-45 var den nationalistiske regering flygtet hertil. Provinsen fungerede som nationalistregeringens sikre bagland og forsyningsbase via Burmavejen for de allierede vestmagter. Integration med det øvrige Kina fandt dog først sted efter kommunisternes magtovertagelse i 1949, bl.a. symboliseret ved store jernbanebyggerier under Kulturrevolutionen. Siden 1990'erne har Kinas åbning mod omverdenen betydet, at Yunnans tilbagestående minoritetsområder med grænser mod nabolandene har fået forøget deres udviklingsmuligheder.

Yunnan var i 700-1300-t. hjemsted for de uafhængige kongedømmer Nanzhao og Dali og blev først i 1200-t. under Yuandynastiet en del af Kina. Trods kinesisk indvandring forblev Yunnan en provins med mange etniske minoriteter. I 1600-1700-t. fandt der kobberudvinding sted. 1800-t. var præget af opiumsdyrkning og muslimske oprør.