Brugerhåndbog til Oplysninger om system
til macOS Sequoia
Når du åbner Oplysninger om system, vises en systemrapport med detaljerede oplysninger om din Mac.
Rapporten indeholder:
Den hardware, der er installeret i eller sluttet til din computer.
Computerens netværksforbindelser, inkl. de aktive tjenester, dens IP-adresser (Internet Protocol) og typen og hastigheden på netværksforbindelserne.
Computerens software, inkl. operativsystem, apps og kerneudvidelser. (Du kan se oplysninger om version, ændringsdatoer og placeringer for hvert softwareemne.)
Åbn Oplysninger om system for mig
Siri: Sig f.eks.: “Åbn Oplysninger om system.” Læs, hvordan du bruger Siri.
Åbn en systemrapport
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Generelt i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Om, og klik på Systemrapport.
Åbn indstillingerne til Om for mig
Tip: Du kan også holde Alternativtasten nede og vælge Apple > Oplysninger om system for at åbne systemrapporten.
Gør et af følgende for at se, udskrive eller sende din rapport til Apple:
Se en længere rapport: Vælg Arkiv > Vis flere oplysninger. Rapporten kan fylde et par megabyte.
Se en kortere rapport: Vælg Arkiv > Vis færre oplysninger. Rapporten indeholder de fleste hardware- og netværksoplysninger, men udelader de fleste softwareoplysninger.
Udskriv en systemrapport: Vælg Arkiv > Udskriv.
Gem en systemrapport: Vælg Arkiv > Gem, skriv et navn, og vælg en placering til rapporten.
Send en systemrapport til Apple: Vælg Arkiv > Send til Apple. Hvis du ringer til Apple-support, kan du hjælpe supportmedarbejderen, hvis du har en kopi af din systemkonfiguration.
Du kan også se mere i det følgende for at få flere oplysninger om din Mac:
Hvis du vil gennemse oplysninger om hukommelsesforbrug på din Mac: Åbn Aktivitetsovervågning.
Hvis du vil se oplysninger om garanti og reparation for din Mac: Åbn Om.
Hvis du vil se oplysninger om at se og optimere lagringsplads på din Mac: Åbn Lagringsplads.