Aktiveringslås til Mac
Aktiveringslås er beregnet til at forhindre andre i at bruge din Mac, hvis den bliver stjålet, eller du mister den.
Om Aktiveringslås
Aktiveringslås hjælper med at holde din Mac sikker, selvhvis den bliver stjålet, eller du mister den, og kan forbedre dine muligheder for at få den tilbage igen. Med Aktiveringslås skal adgangskoden til din Apple-konto eller koden til enheden anvendes, før nogen kan slå Find fra, slette din Mac eller genaktivere og bruge din Mac. Aktiveringslås fortsætter med at forhindre andre i at genaktivere din Mac uden din tilladelse, også selvom du sletter din Mac via en anden enhed. Det eneste, du skal gøre, er at sørge for, at Find er slået til, og huske e-mailen eller telefonnummeret og adgangskoden til din Apple-konto.
Slå Find til for at aktivere Aktiveringslås
Hvis din Mac overholder systemkravene for Aktiveringslås, skal du blot slå Find til for at aktivere Aktiveringslås. Den forbliver aktiveret, så længe du bliver ved med at have Find slået til.
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger.
Klik på dit navn i indholdsoversigten.
Klik på iCloud til højre.
Klik på knappen Se alle (eller knappen Vis flere apps).
Klik på Find min Mac, og klik derefter på knappen for at slå den til.
Slå Find fra for at deaktivere Aktiveringslås
Slå Find fra for at deaktivere Aktiveringslås.
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger.
Klik på dit navn i indholdsoversigten.
Klik på iCloud til højre.
Klik på knappen Se alle (eller knappen Vis flere apps).
Klik på Find min Mac, og klik derefter på knappen for at slå den fra. Indtast adgangskoden til din Apple-konto, når du bliver bedt om det.
Hvis du ikke kan slå Find fra
Hvis du ikke kan slå Find fra i indstillingerne til iCloud, skal du bruge en af følgende metoder til at deaktivere Aktiveringslås:
Brug funktionen Slet alt indhold og alle indstillinger for at slette din Mac og nulstille den til fabriksindstillingerne.
Hvis din Mac har været ejet af en anden, og der vises et vindue for Aktiveringslås, hvor du bliver bedt om at angive en andens Apple-konto, skal den tidligere ejer muligvis fjerner Aktiveringslås for dig.
Systemkrav for Aktiveringslås
Aktiveringslås er tilgængelig på Mac-computere med Apple Silicon og Mac-computere med Apple T2-sikkerhedschippen. Yderligere krav:
På en Mac med Apple Silicon skal sikkerhedspolitikken være indstillet til Fuld sikkerhed, som er standardindstillingen.
På en Mac med T2-chippen skal Startsikkerhedsværktøj være indstillet til Sikker start og "Tillad ikke start fra eksterne eller udtagelige medier", som er standardindstillingerne.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.