smæld
Uiterlijk
- smæld
- Waarschijnlijk een klanknabootsend woord (onomatopee)
smæld
- gebiedende wijs van smælde
enkelvoud | meervoud | |||
---|---|---|---|---|
onbepaald | bepaald | onbepaald | bepaald | |
nominatief | smæld | smældet | smæld | smældene |
genitief | smælds | smældets | smælds | smældenes |
smæld o
- gerammel
- geratel
- gereutel
- getik
- klap
- klik
- knal
- «De tyske turister hørte pludseligt et smæld.»
- De Duitse toeristen hoorden plots een knal.
- «De tyske turister hørte pludseligt et smæld.»
- ratel
smæld, o
- bepaalde vorm nominatief enkelvoud van smæld
- smæld in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog op website:ordnet.dk