primærproduktion

Primærproduktion er produktion af organisk stof i planter, alger og fotosyntetiske cyanobakterier (blågrønalger) som det første (primære) led i fødenet.

Planter, alger eller fotosyntetiske bakterier er det første led i alle økosystemers fødenet, fordi de kan lave fotosyntese og således opbygge organiske stoffer ud fra uorganisk kulstof ved hjælp af sollysets energi (de er fotoautotrofe, se autotrof). Primærproducenterne er føde for de efterfølgende led i fødekæderne: dyr og mikroorganismer, de er heterotrofe, dvs. ernærer sig af det organiske stof, som planter og alger har opbygget.

I iltfrie miljøer, fx lavvandede kystområder med rådnende tang, er primærproducenterne særlige bakterier: purpur- og grønne svovlbakterier. Ved deres fotosyntese spaltes svovlbrinte, så der dannes svovl, hvorimod der ved planters og algers fotosyntese dannes ilt ved spaltning af vand. Økosystemer med en helt anden form for primærproduktion findes ved dybhavets hydrotermiske væld. Her er det kemoautotrofe bakterier, der er primærproducenter. De udnytter ikke energien fra sollys til at binde kuldioxid, men udnytter derimod ved kemosyntese svovlbrinte, der er dannet i Jordens indre. Nogle af disse bakterier lever i et symbiotisk samliv inden i de dyr, som de ernærer, fx vældorme og kæmpemuslinger.

Primærproduktionen kan opdeles i bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion, idet bruttoprimærproduktionen er lig med nettoprimærproduktionen plus planternes respiration. For eksempel producerer dansk bøgeskov på 1 ha omkring 22 ton tørstof pr. år. Det er skovens bruttoproduktion. Planterne bruger imidlertid selv næsten halvdelen til deres egen respiration. Således bliver der kun en nettoproduktion på ca. 12 ton tørstof tilbage, som kan være føde for skovens dyr og mikroorganismer, eller som vi kan anvende til tømmer og brænde. I næringsrige søer kan planktonalger producere mere end 1,2 kg kulstof (carbon) årligt i vandsøjlen under 1 m² søflade. Det svarer til ca. 30 t tørstof pr. hektar.