Torstenssonfejden var en dansk-svensk konflikt, som varede fra 1643 til 1645. Den endte med Freden i Brömsebro, hvor Danmark bl.a. måtte afstå Halland i 30 år, Gotland, Øsel (ved Estland) samt de norske landskaber Jämtland og Härjedalen til Sverige.
Konflikten har navn efter den kommanderende svenske general Lennart Torstensson.
Torstensson(s)krigen
Torstenssonfejden kan ses som en del af Trediveårskrigen: Den danske mæglingspolitik gik på tværs af svenske interesser, hvorfor svenskerne udnyttede deres hær i Tyskland til et opgør med arvefjenden. Desuden havde den danske kong Christian 4. skabt et spændt forhold til Holland ved i slutningen af 1630'erne at tredoble Sundtolden.
I december 1643 angreb en svensk hær under Lennart Torstensson den jyske halvø, og en anden hær trængte ind i Skåne. Den danske krigsmagt var demobiliseret, idet Christian 4. havde ignoreret advarslerne fra sin gesandt i Stockholm, Peder Vibe, men det lykkedes alligevel at jage svenskerne ud af Skåne og delvis at genvinde kontrollen med Jylland. Til gengæld kunne prins Frederik (3.) og rigsmarsk Anders Bille, der ledede de danske i styrker henholdsvis Nordtyskland og på Fyn, ikke enes, ligesom samarbejdet med Sveriges tyske fjender aldrig blev godt, hvortil kom Hannibal Sehesteds fejlslagne angreb på Göteborg fra Norge.
Afgørelsen faldt til søs. Den danske flåde med kongen som admiral fordrev den 16. maj 1644 en hollandsk hjælpeflåde i Listerdyb i Vadehavet. Den 1. juli mødtes den danske og den svenske flåde i søslaget på Kolberger Heide mellem Kiel og Femern. Kommanderende dansk admiral var rigsadmiral Jørgen Vind på skibet Patientia, men Christian 4. deltog i også selv på skibet Trefoldigheden. Slaget endte taktisk uafgjort med begrænsede tab på begge sider, men som en strategisk sejr til Danmark, fordi den svenske flåde trak sig tilbage og foreløbig blev spærret inde i Kielerbugten.
I oktober trængte en ny hollandsk flåde ind i Østersøen, og den forenede hollandsk-svenske flåde udslettede en stor dansk eskadre i slaget ved Femern, hvormed vejen var banet for et svensk angreb på Øerne.
De øvrige europæiske magter ønskede imidlertid ikke et alt for svagt Danmark; Sverige accepterede at indlede forhandlinger, hvilket resulterede i Freden i Brömsebro i august 1645, hvor Danmark bl.a. afstod Halland i 30 år, Gotland og Øsel (ved Estland, det nuværende Saaremaa) samt de norske landskaber Jämtland og Härjedalen.
Halland blev aldrig dansk igen, da det sammen med de øvrige Skånelande blev afstået ved Freden i Roskilde efter den 1. Karl Gustav-krig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.