Klemens af Alexandria

Exhortatio ad græcos (Formaningstale til hedningerne) udgør en kristen polemik imod den hedenske mysteriekult. Som hos andre kristne apologeter bygger kritikken af hedensk religion på en forestilling om, at Gud som skaber er utilgængelig for menneskeskabte afbildninger. Dog har den græske filosofi værdi for så vidt den forholder sig kritisk til hedensk mytologi og religiøsitet. Især Platon roses af Klemens for sine indsigter i Guds ubegribelighed. Vil hedningerne have del i Gud, må de imidlertid lytte til "den nye sang", som er åbenbaret af det guddommelige logos i Kristus.

Paedagogus (Pædagogen), et værk i tre bøger, handler om kristen moral og levevis. Det er dermed en vigtig kulturhistorisk kilde til datidens dagligliv. Kristus, der er Guds åbenbarede logos (ord eller fornuft), fremstilles som en pædagog, der opdrager mennesker til et liv i overensstemmelse med den guddommelige fornuft. Klemens' moralfilosofi er i høj grad influeret af samtidens stoiske og platonske skoler. Selvkontrol, mådehold og ulidenskabelighed er grundlæggende dyder, men også den kristne kærlighed og fællesskabets betydning spiller en rolle.

Stromateis (Tæpperne), et meget omfattende skrift i otte bøger, er et af oldkirkens dristigste projekter: en vandring gennem filosofi og religion, hvor Klemens taler om, at også kristendommen ejer en højere indsigt ud over troen. Værkets titel skyldes Klemens' eklektiske tilgang, der med fuldt overlæg fremstiller filosofiske og teologiske sandheder i en usystematisk og associerende form. Sandheden kan altid kun fremstilles i allegorier og metaforer, forklarer Klemens. Gud er i sig selv ubegribelig, men har historisk været kendt indirekte af både hedninger og jøder, og nu endegyldigt i Kristus. Med sin vægtlægning på Guds ubegribelighed og uudsigelighed er Klemens et tidligt eksempel på såkaldt apofatisk eller negativ teologi i den kristne tradition.

Klemens er den eneste oldkristne teolog, der har brugt ordet gnostiker i positiv betydning, nemlig som modsætning til de kætterske gnostikere, som han kritiserer. Klemens kan ses som en original, dialektisk, labyrintisk tænker, der vil fastholde kristendommen som en enhed af klar sandhed og hemmelighedsfuldt mysterium.