Frankfurt am Main

Frankfurt am Main, største by i den tyske delstat Hessen; ligger på begge sider af floden Main 30 km før udløbet i Rhinen; 680.000 indb. (2011).

Frankfurt er centrum for den langt større Frankfurt Rhein-Main region, der over et areal på 14.800 km² har 5,8 mio. indb. Byen er forbundsrepublikkens trafikknudepunkt, hvor motorvejene fra Köln, Hannover, Karlsruhe, Hamburg, Basel og Würzburg mødes. Desuden har byen Europas største banegård, en af Europas største lufthavne med 53 mio passagerer årligt (2010) samt en stor flodhavn.

Den trafikalt gunstige beliggenhed har siden middelalderen gjort byen til en af Tysklands vigtigste handelsbyer, og den har udviklet sig til landets førende finans- og børsby; selvom mange politiske og administrative funktioner efter genforeningen 1990 er flyttet fra Rhinområdet til Berlin, har Frankfurt fastholdt denne position. Her findes et stort antal tyske og udenlandske banker, bl.a. den tyske centralbank, samt værdipapir-, valuta-, forsikrings- og råvarebørs. Over 20% af alle tyske bankforretninger afvikles i Frankfurt am Main, og flere end 100 forsikringsselskaber har kontorer i byen, der også er hjemsted for flere konsulater.

Beliggenheden samt forventningen om, at Frankfurt am Main kunne blive hovedstad i Vesttyskland, fik efter 2. Verdenskrig mange storbanker, industri- og handelsforetagender til at flytte hertil fra Berlin. De vigtigste brancher er kemisk industri med Hoechst som største virksomhed og elektronisk industri repræsenteret ved AEG-Telefunken. Desuden produceres papir, maskiner, transportmidler (Opel), kameraer og præcisionsinstrumenter. Byen har en lang tradition for udstillinger, og årligt arrangeres internationale messer, bl.a. en af verdens største bogmesser og en bilmesse.

Frankfurt am Main danner sammen med Mainz, Wiesbaden, Darmstadt, Offenbach og Hanau en samlet større byregion i Rhein-Main-distriktet med 3,8 mio. indb. og en befolkningstæthed på 500 indb. pr. km². Kun 16% af regionens befolkning bor i Frankfurt am Main, som har 29% af arbejdspladserne og dermed en meget stor indpendling.

Johann-Wolfgang-Goethe-Universität er Hessens største (grdl. 1914). Ved siden af universitetets forskningsinstitutter findes Max-Planck-Institutter for europæisk retshistorie, biofysik og hjerneforskning. Desuden rummer byen Gmelin-Instituttet for uorganisk kemi, Sigmund Freud-Instituttet, Frobenius-Instituttet samt det tyske institut for international pædagogisk forskning.

Arkitektur og museer

Frankfurt am Main var en af de smukkeste borgerbyer i Tyskland før 2. Verdenskrig. Ved bombardementet blev næsten alle 2000 borgerhuse ødelagt. De gamle bygninger, der er blevet tilbage, står i dag som øer i bybilledet.

Kendtest er Römer ved torvet Römerberg, opkaldt efter huset Zum Römer, der består af 11 tidligere enkeltstående huse fra 1400-1700-t., deriblandt det gamle rådhus Haus Römer; sydvest derfor ligger den gotiske kirke Sankt Leonhard.

Domkirken, St. Bartholomæus, fra 1200-1400-t., er en gotisk hallekirke i røde sandsten, dens 95 m høje tårn er byens vartegn.

Et andet vartegn er den klassicistiske rundbygning Paulskirche (1789-1833), der blev genopbygget efter krigen og indviet 1948 som nationalmindesmærke, "Haus aller Deutschen".

I den gamle bykerne findes endvidere Johann Wolfgang Goethes fødehus, som er forbundet med et Goethemuseum, Museum für Moderne Kunst, åbnet 1991 i en bygning af arkitekten Hans Hollein, Alte Oper (1873-80, genopført 1981) samt Historisches Museum.

Ved Schaumainkai, kaldet Museumsufer, langs floden syd for den gamle bykerne ligger en række vigtige museer: Städel Museum rummer en fremragende samling malerier fra 1300-t. til i dag med hovedværker af van Eyck, Rembrandt, Cranach, Altdorfer, Dürer og Goya; Liebighaus huser en samling skulpturer fra oldtiden til barokken; Museum für Kunsthandwerk er opført 1982-84 af Richard Meier, Deutsches Architekturmuseum 1981-84 af O.M. Ungers; Ikonen-Museum, der er indrettet i det barokke Deutschordenhaus i 1990, indvendigt konciperet af Ungers, udstiller en betydningsfuld samling ikoner fra 16.-19. årh.; endvidere findes et filmmuseum og et postmuseum. Byens skyline præges i øvrigt af talrige højhuse fra 1920'erne til i dag, fx Egon Eiermanns Olivettibygning (1968-72).

Historie

Der er i Frankfurt fundet spor af keltisk, germansk og romersk bebyggelse fra 1. og 2. årh. e.Kr., og fra ca. 500 var stedet under frankisk dominans. Navnet Frankfurt er tidligst overleveret i 794 i formen Franconofurd, som betød 'frankernes vadested'. Fra midten af 1100-t. fandt de tyske kongevalg sted i Frankfurt, og den blev en vigtig handelsby med status som umiddelbar rigsstad fra 1245. Jøder bosatte sig i byen fra 1200-t. og medvirkede til at gøre Frankfurt til tysk finanscentrum. Kendtest blev familien Rothschild.

Også i udviklingen af den betydningsfulde handel med bøger var jøder toneangivende, selvom de fra 1500-t. til 1798 måtte leve i ghetto. 1816-66 var byen tysk hovedstad som sæde for Forbundsdagen, og Frankfurterparlamentet forsøgte her 1848-49 at nå frem til en tysk samling. I 1866 blev Frankfurt indlemmet i Preussen, og området industrialiseredes kraftigt. 1944-45 ødelagdes store dele af byen ved allierede bombeangreb. Det jødiske samfund blev udslettet under nationalsocialismen, men efter 1945 er et nyt atter blevet et af de betydeligste i Tyskland.

Læs mere om Hessen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.