På førstepladsen over Danmarks rigeste ligger legetøjsvirksomheden LEGO og familien Kirk Kristiansen. Familien har øget formuen med 51 mia. kr. i 2024 til 368 mia. kr.
På andenpladsen ligger Bestseller-familien Troels Holch-Povlsen med hans hustru og bestyrelsesformand Merete Bech Povlsen og sønnen adm. direktør Anders Holch Povlsen. De har en samlet formue på 86 mia. kr. efter en fremgang i formuen på 3 mia. kr. Anders Holch Povlsen overtog lederskabet af Bestseller i 2001.
På tredjepladsen ligger familien Clausen fra Danfoss, der har en fremgang i formuen på 11 mia. kr., hvilket bringer den samlede formue op på 85 mia. kr. En stor del af værdiforøgelsen er sket under Jørgen Mads Clausen, der stoppede som formand for Danfoss-bestyrelsen i 2022.
Nummer fire på listen er familien Louis-Hansen fra firmaet Coloplast, mest kendt for sine stomi-poser. Familien øgede formuen med 18 mia. kr. og nåede op på 75 mia. kr. i 2024. Årsagen var især kursstigninger på børsnoterede Coloplast og Ambu.
På femtepladsen ligger arvingerne efter Jysk-ejer Lars Larsen, med Lars Brunsborg i spidsen. Familieformuen dykkede 8 mia. kr., fra 52 mia. kr. i 2023 til 44 mia. kr. sidste år.
På en sjetteplads ligger Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre Mia Østergaard Rechnitzer og Nina Østergaard Borris fra Selfinvest, der er moderselskab for United Shipping & Trading Company. Formuen på 43,6 mia. kr. blev skabt på at sælge bunkerolie til skibe. Selfinvest er senest blevet kendt for sit ejerskab af firmaet Nordic Waste udenfor Randers.
Familien har i 2024 bevaret fremgangen i formuen fra 2023 og er dermed rykket op blandt Danmarks ti rigeste.
Nummer syv på listen er Hanni Merete Toosbuy, arving til sko-koncernen Ecco med hovedsæde i Bredebro med en formue på 24 mia. kr., 2 mia. kr. mere end året før, bibeholder hun pladsen fra 2023.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.