Marinemaleri, søstykke, billede med motiv fra kysten eller havet, ofte med skibe; i skildringen af søslag kan det nærme sig batalje- og historiemaleri.
Motivet udvikledes til en selvstændig genre hos 1600-t.s nederlandske malere i sammenhæng med handels- og militærflådens betydning for områdets økonomiske og politiske position. Hendrick Vroom (1566-1640) regnes for det europæiske marinemaleris fader. Han efterfulgtes af Adam Willaerts (1577-1664) og Jan Porcellis (1584/87-1632), senere af Jan van Goyen, Aelbert Cuyp og Simon de Vlieger. Willem van de Velde d.æ. og d.y. fik betydning for genrens opblomstring i England, da de i 1672 emigrerede til London.
William Turner betegner et højdepunkt i denne engelske tradition, som også fik betydning for amerikanske malere som Winslow Homer. Nye veje blev banet af Eugène Boudin, hvis arbejder fik betydning for impressionisterne, især Claude Monet og Alfred Sisley.
Den betydeligste danske marinemaler var C.W. Eckersberg, som konstruerede sine søstykker og skibsportrætter efter strenge perspektiviske regler og minutiøse optegnelser om vejrliget.
Blandt hans efterfølgere var brødrene Melbye, C.F. Sørensen og senere Carl Neumann, Carl Locher, Vilhelm Arnesen og Holger Drachmann.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.