filosofi - Læs om discipliner, retninger og historie

Filosofi var i den græske oldtid oprindelig betegnelse for videnskab i bred forstand. Men allerede hos Aristoteles blev ordet tillige betegnelse for livskunst baseret på indsigt, der kunne føre til beherskelse af lidenskaberne og dermed til en lykkelig tilværelse.

Faktaboks

Etymologi: Ordet filosofi kommer af græsk philosophia 'kærlighed til visdom', af filo-, se -fil, og sophia 'viden, visdom'.

Efter Aristoteles fik matematik, astronomi, fysik, biologi og andre vidensområder en selvstændig status, og betegnelsen filosofi forbeholdtes den mere omfattende spekulation over det værendes natur og tilværelsens problemer.

Endnu i 1700-t. betegnede filosofi dog også en række vidensområder, der ikke var blevet til selvstændige videnskaber. Senest blev psykologien udskilt fra filosofien og blev etableret som en selvstændig videnskab ca. 1880.

Filosofiske discipliner

I dag omfatter filosofi som universitetsfag en række discipliner: erkendelsesteori, der defineres som læren om den menneskelige erkendelses begrundelse, dens oprindelse og dens grænser; metafysik eller ontologi , der defineres som læren om det værendes — herunder menneskets — natur eller væsen, centreret om problemer som: Hvad er bevidsthed? Hvilket forhold består mellem bevidsthed og hjernens processer (det såkaldte sjæl-legeme-problem)? Kan liv forklares fysisk-kemisk (vitalisme-mekanicisme-problemet)? Har mennesket en fri vilje, eller er al tænkning og handlen årsagsbestemt og determineret? Hvad er tid? Hvad er rum?

Etik

Endvidere omfatter filosofi etik, hvor hovedproblemet er, om det er muligt at opstille principper for moralsk vurderen og handlen, som lader sig bevise i videnskabelig forstand, eller som ethvert rationelt tænkende menneske må tilslutte sig. Alle disse problemkomplekser indgår i studierne på de fleste universiteter verden over.

Formel logik

Siden oldtiden har den formelle logik været opfattet som en integreret del af erkendelsesteorien. Udviklingen af den symbolske logik fra ca. 1850 og fremefter har ført til, at store dele af logikken nu anses for hørende til matematikkens område.

Retsfilosofi og politisk filosofi

Andre discipliner er retsfilosofi, der bl.a. omhandler begreberne straf, skyld og ansvar, og hvor det er et centralt problem, om skyld og ansvar forudsætter, at mennesket har en fri vilje, og politisk filosofi, der omhandler problemer om, hvordan man skal indrette samfunds- og statsdannelser, der tilgodeser begreber som retfærdighed, lighed og frihed. Den politiske filosofi ligger i forlængelse af etikken, idet "det ideelle samfund" nødvendigvis må defineres ud fra en række etiske principper, og filosoffernes uenighed om disse afspejles derfor i forskellige opfattelser af, hvordan staten og samfundet bør indrettes.

Religionsfilosofi og æstetik

Endvidere må nævnes religionsfilosofi, der beskæftiger sig med spørgsmålet, om der gives en form for religiøs erkendelse ved siden af den dagligdags og videnskabelige, samt æstetik, der bl.a. beskæftiger sig med grundlaget for æstetiske og kunstneriske oplevelser med særligt henblik på, om der her er tale om en erkendeform, der går ud over videnskabelig erkendelse, eller om der blot er tale om subjektive oplevelser.

Filosofihistorie

Den stadige forskning inden for filosofiens historie og inden for de nævnte områder udgør en væsentlig forudsætning for forståelsen af samfundets og videnskabens udvikling og menneskeopfattelsen gennem tiderne.

Videnskabsfilosofi og -teori

Når man taler om en filosofisk undersøgelse af et bestemt vidensområde, mener man hermed en reflekteren på de yderste forudsætninger, som de pågældende vidensområder bygger på. Man kan derfor tale om fx fysikkens filosofi, der analyserer, hvad der dybest set kan menes med begreber som materie, energi, kraft, determinisme, kausalitet m.m.; om matematikkens filosofi, der analyserer, hvad man kan mene med et matematisk bevis, hvilke kriterier man kan opstille for konsistens mv.; om psykologiens filosofi, der analyserer, hvad man kan mene med subjekt, bevidsthed, tænkning og begrebsdannelse osv. Alt dette kaldes under ét for videnskabsfilosofi.

Siden 1930'erne har der udviklet sig en ny disciplin, videnskabsteori, foregrebet i 1800-t. af bl.a. John Stuart Mill. Videnskabsteori omhandler en række problemer såsom forholdet mellem teori og erfaring, teoriers status erkendelsesmæssigt set, hvad der egentlig forstås ved en videnskabelig forklaring, forholdet mellem videnskab og teknologi, forholdet mellem videnskab og samfund m.m.

Mange filosoffer skelner imellem teoretisk filosofi, der omfatter erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi og videnskabsteori, logik og filosofisk begrebsanalyse, og praktisk filosofi, der omfatter etik, retsfilosofi, historiefilosofi, religionsfilosofi, æstetik m.m.; praktisk filosofi er her defineret som det, der har med vurdering, samfund og det personlige liv at gøre.

Forskellige retninger

Filosofi er en kritisk virksomhed, der kan have alt som emneområde, også filosofien selv. 1900-t. er præget af mange forskellige filosofiske retninger: analytisk filosofi, videnskabsfilosofi, positivisme, marxisme, nykantianisme, fænomenologi, eksistensfilosofi m.m. Uenigheden mellem disse retninger har rod i divergerende opfattelser af filosofiens mål og metoder.

Græsk filosofi i oldtiden

Den vestlige filosofis begrebsapparat og grundlæggende problemstillinger har udspring i den antikke græske filosofi. Græsk filosofi opstod i det græske område af det vestlige Lilleasien i 500-t. f.Kr. Den ældste tænkning modtog stærke impulser fra babyloniernes og egypternes praktiske videnskaber (matematik og astronomi), men i sit sigte var den filosofisk, og det er ikke hensigtsmæssigt at sondre mellem filosofi og videnskab... Læs videre om græsk filosofi i oldtiden.

Middelalderens filosofi

Den teologiske og filosofiske tænkning i det latinske Vesteuropa gennemløb ca. 500-ca. 1500 en udvikling, som faldt i to faser. Tiden 500-1100 var præget af tilegnelse og formidling af den senromerske skoletradition (artes liberales) samt den teologiske arv fra kirkefædrene. I forhold hertil kendetegnedes perioden fra 1100-1500 af en rig intellektuel mangfoldighed, der i stor udstrækning beroede på original tænkning... Læs videre om middelalderens filosofi.

Renæssancens filosofi

Foruden logik, metafysik (dvs. studiet af filosofiens grundlæggende begreber) og moralfilosofi omfattede filosofien i renæssancen naturfilosofi, der dækkede over emner inden for teoretisk og praktisk fysik, astronomi, plante- og dyrestudier og læren om menneskers, dyrs og planters sjæle. I Italien udgjorde filosofi et treårigt præmedicinsk kursus, og ved nordeuropæiske universiteter spillede den en tilsvarende rolle i forhold til teologien. Moralfilosofi var tæt knyttet til historiestudiet; moralen var den teoretiske og historien den erfaringsbaserede lære om menneskets adfærd... Læs videre om renæssancens filosofi.

Oplysningstidens filosofi

Lockes erkendelsesteoretiske empirisme og hans tro på fornuften som et kritisk redskab vandt tilhængere i både England, Skotland, Tyskland og Frankrig, og det er især i disse lande, at der er tale om en filosofisk oplysningstid. Fælles for udformningen af oplysningsfilosofien var overbevisningen om, at en nøgtern og kritisk erhvervelse af viden og en formidling af den indvundne erkendelse ville muliggøre en strålende fremtid for menneskeheden (Condorcet). Også en empiristisk grundholdning var karakteristisk for tiden... Læs videre om oplysningstiden.

Idealisme

I filosofisk forstand er idealisme i almindelighed blevet brugt om holdninger, der indebærer, at det åndelige, "tanken", har prioritet over det materielle, at dette kan reduceres til noget åndeligt (idealisme i ontologisk forstand), at det værende er tænkt eller erkendt væren, dvs. at tænken og væren er det samme, og at den virkelighed, der erkendes, er et produkt af den menneskelige bevidsthed, dvs. at virkeligheden er bevidsthedsafhængig (idealisme i erkendelsesteoretisk forstand)... Læs videre om idealisme.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Filosofiens grundbegreber

Søren Harnow Klausen

Professor, dr.phil, Syddansk Universitet