Centrallyrik, en poesi, der udtrykker det skrivende jegs personlige oplevelse af omverdenen, især i en inderlig kontakt med naturen, i modsætning til tendensdigtning, fortællende eller belærende poesi. Karakteristisk er især kortformen.
Centrallyrik findes til alle tider og i alle kulturer; kendt er bl.a. de japanske haiku. Et dansk eksempel er Morten Nielsens digt "Foraarets Horisont" (1943): "Verden er vaad og lys -/ Himlen er tung af Væde.../ Hjertet er tungt af Lykke,/ lykkeligt nær ved at græde."
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.