[go: up one dir, main page]

Faktaboks

Etymologi
Landets navn er egentlig navnet på et større område i Asien, herunder det kinesiske Indre Mongoliet. Det er afledt af folkenavnet mongoler, der i forskellige varianter bruges af mange mongolske folkegrupper selv. Det er af uvis oprindelse.
Officielt navn
Mongol Uls
Dansk navn
Mongoliet
Styreform
semi-præsidentiel republik
Hovedstad
Ulan Bator
Indbyggertal
3,38 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
1 557 507 km²
Indbyggere pr. km²
2 (2019)
Officielt/officielle sprog
khalkha (officielt) og andre mongolske sprog samt tyrkiske sprog
Religion
buddhister 53 %, ingen religion 38,6 %, muslimer 3 %, shamanister 2,9 %, kristne 2,2 %, andre 0,4 % (2010)
Nationaldag
Ved Naadam festival fejres Mongoliets uafhængighed fra Kina i 1921-revolutionen. Festivalen varer fra den 11. til 15. juli. Dertil fejres forfatningsdagen den 26. november, hvorpå Den Mongolske Folkerepublik blev oprettet under en ny forfatning i 1924.
Statsoverhoved
præsident Khaltmaa Battulga (siden den 10. juli 2017)
Statsminister
premierminister Luvsannamsrai Oyun-Erdene (siden den 27. januar 2021)
Møntfod
tugrik
Symbol
soyombo-symbolet (optræder i venstre side af nationalflaget)
Valutakode
MNT
Nationalsang
Mongol ulsyn toriin duulal (betyder 'Mongoliets nationalsang')
Engelsk navn
Mongolia
Uafhængighed
den 29. december 1911 (dagen hvor Mongoliets uafhængighed fra Kina blev erklæret; reelt opnåede landet autonomi den 11. juli 1921)
Befolkningssammensætning
khalkha-mongoler 84,5 %, kasakher 3,9 %, derbeter (oirater) 2,4 %, bayad 1,7 %, burjater 1,3 %, zakhchin-mongoler 1 %, andre 5,2 % (2015)
BNP pr. indb.
23.875 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 64,5, kvinder 72,7 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,735 (2018)
Indeks for levevilkår, position
92 (2018)
Gini-koefficient
32,7 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
7,2 ton (2014)
Internetdomænenavn
.mn
Flag
.
.

Mongoliet er en republik i den nordlige del af Centralasien og verdens næststørste indlandsstat (efter Kasakhstan). Det store land er tørt, overvejende fladt, har ekstremt fastlandsklima med iskolde vintre og er uhyre tyndtbefolket. Mongoliet blev formelt selvstændigt i 1921, men i Sovjettiden fungerede landet på mange måder som en de facto Sovjetrepublik. Efter Sovjetunionens opløsning har landet gennemgået en omstillingsproces.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1992. Læs mere om Mongoliets nationalflag.

Geografi

Mongoliet er præget af vidtstrakte højsletter; 80 procent af arealet ligger i over 1000 m højde. Læs mere om Mongoliets geografi.

Sprog

Officielt sprog er khalka. Læs mere om Mongoliets sprog.

Religion

Folkereligion, shamanisme og buddhisme er de fremherskende strømninger i mongolsk religion, mens kristendom og islam altid har spillet en mindre rolle. Læs mere om religion i Mongoliet.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1992. Læs mere om Mongoliets forfatning.

Uddannelse

Uddannelsessystemet har søgt at fjerne sig fra det sovjetiske forbillede og indtage en mere vestlig orientering. Læs mere om Mongoliets uddannelsessystem.

Kunst

Den religiøse kunst er inspireret af tibetansk religiøs kunst. Læs mere om kunst i Mongoliet.

Litteratur

Den ældre litteratur domineres af episke fortællinger og religiøs litteratur. Læs mere om Mongoliets litteratur.

Musik

Mongolernes musik er pentaton. Læs mere om musik i Mongoliet.

Historie

De mongolske stammer blev første gang forenet i 1200-tallet under Djengis Khan. Læs mere om Mongoliets historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig