[go: up one dir, main page]

Nederlandsk renæssance. Kronborg blev under Frederik 2. opført som et regulært firefløjet anlæg efter fransk forbillede, men udsmykningen blev holdt i den nederlandske renæssancestil. Kirkefløjens gavl fra ca. 1578 er et af de fineste eksempler på stilens vælsk svungne gavle og rige ornamentik, der her på atypisk vis er udført udelukkende i den lyse sandsten. Karnaptårnet tv. kaldes Kakkelborg; spiret th. kroner Trompetertårnet i slotsgården.

.

Knud 6. Valdemarsen. Eftertiden huskede Knud som både krigsherre og fredsfyrste, som han fremtræder her på et af Hans Kniepers Kronborgtapeter over danske konger, udført 1582-84. Tapetets tekst (ej gengivet) opregner nogle af kongens krige, og en af dem blev husket i den danske kongetitel. I 1184 fik Knud højhedsretten over Pommern og titulerede sig herefter vendernes konge. Titlen de venders konge indgik i den danske kongetitel indtil tronskiftet i 1972.

.

Kronborg. Slottet er omgivet af bastioner og af søbatterier langs stranden. Nærmest ligger østfløjen med karnaptårnet Kakkelborg og den rigt udsmykkede kirkegavl tv. og Dronningetårnet th. ud for Flagbastionen. I slottets to modsatte hjørner ses det firkantede, flade Store Tårn (tv.) og Kongetårnet (th.), mens Trompetertårnet med sit høje svungne spir rejser sig i slotsgården. Umiddelbart bag vestfløjen ses Kronværksporten med de tre buer.

.

Kronborg fotograferet fra vandsiden i 2006.

.

Kronborg.

.

Den slumrende Holger Danske af billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan i Kronborgs kasematter.

.

Kronborg.

.

Kronborg er et tidligere kongeslot i Helsingør. De tidligste efterretninger om en borg på næsset eller "Krogen" ved Helsingør er fra 1427, få år efter at Erik 7. af Pommern var begyndt at opkræve afgift af alle forbisejlende skibe i Øresund.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Kronborg er afledt af formen Kroneborg fra 1577, 1. led krone, om kongelig ejendom.

Det senmiddelalderlige borganlæg bestod af en ringmur bygget over et kvadratisk grundrids med enkelte stenhuse langs indersiden. Ringmuren er endnu til dels bevaret i det nuværende slots ydermure, og der findes tillige rester af tre huse i nord-, vest- og sydfløjen.

I 1574-1576 lod Frederik 2. nye fæstningsværker opføre uden om ringmuren. Samtidig påbegyndte kongen en stor ombygning af borgen, som ved færdiggørelsen i 1585 var forvandlet til et prægtigt slot med tårne og spir i nederlandsk renæssancestil. Hovedportalen stammer fra Skanderborg Slot, overført i 1576. Hans van Paeschen forestod første del af byggeriet, hvor slottet rejste sig med røde mure prydet med detaljer i sandsten. I 1577 blev arbejdet overdraget Antonis van Opbergen, som lod facaderne beklæde med sandsten og tagene kobberdække; samme år fik slottet navnet Kronborg. I slotsgården opstilledes 1583 en pragtfontæne af Georg Labenwolf (fjernet som svensk krigsbytte 1659).

Indvendig lod Frederik 2. slottet pragtfuldt udstyre, blandt andet med Nordeuropas største dansesal, hvortil der blev vævet 40 billedtæpper efter forlæg af Hans Knieper med fremstillinger af 100 danske konger, de såkaldte Kronborgtapeter; 14 er endnu bevaret, de syv ophængt på Kronborg. I sydfløjens stueetage indrettedes en slotskirke, hvis oprindelige inventar til dels er bevaret, mens de øvrige pragtinteriører fra Frederik 2.s tid gik tabt ved en brand i 1629.

Christian 4. lod slottet istandsætte ved Hans van Steenwinckel d.y. og nyindrettede flere sale; Kongens kammer fik loftsmalerier af Gerrit van Honthorst, der også udførte en række fædrelandshistoriske malerier til udsmykning af slottet (bortført af svenskerne 1659).

Kronborg anvendtes i 1785-1923 primært som kaserne. I 1926-1934 blev det gennemgribende restaureret ved Johannes Magdahl Nielsen (1862-1941), som blandt andet retablerede den store sal. En del af slottets rum er blevet udstyret med møbler, malerier (blandt andet fra Rosenborg Slot) og gobeliner, særlig fra 1500- og 1600-tallet, og fungerer nu som museum.

I perioden 1915-2012 rummede slottet også Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, der i 2013 med navnet M/S Museet for Søfart blev indrettet i en ny bygning, opført omkring en dok fra det nærliggende nedlagte Helsingør Skibsværft.

Fra slutningen af 1500-tallet og helt op i 1800-tallet blev det bastionære fæstningsværk udbygget for at være på højde med udviklingen i det europæiske fæstningsbyggeri. I 1583-1585 blev den nordvestre bastion blandt andet udbygget med underjordiske kasematter. Efter svenskernes bombardement og indtagelse af Kronborg i 1658-1659 udbyggedes fæstningen med Kronværket, hvis bastioner er bygget over et grundrids som en tretakket krone. På terrænet mellem fæstningsvolden og den indre voldgrav opførtes fra 1600- til 1900-tallet adskillige kasernebygninger, hvoraf flere endnu er bevaret, blandt andet Kronværksporten af Lambert van Haven (1689-1691) med flankerende magasinbygninger (1733) og et krudtmagasin (1732). Garnisonen på Kronborg blev nedlagt i 1991.

Ryet om Frederik 2.s pragtslot spredtes vidt ud i Europa og nåede også Shakespeare, som lod Kronborg danne ramme om de tragiske begivenheder i skuespillet Hamlet. Sagnfiguren Holger Danskes navn er ligeledes knyttet til stedet; i kasematterne står en skulptur af ham, udført i 1907 af H.P. Pedersen-Dan.

Kronborg blev i 2000 optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Slots- og Ejendomsstyrelsen og Helsingør Kommune har siden gennemført et projekt, hvor Kronborgs forsvarsanlæg er blevet genetableret, og de forladte skibsværftsarealer med kulturhus og søfartsmuseum udnyttes til at skabe et sammenhængende kulturområde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig