Fyrkat

Fyrkat ligger strategisk i forhold til vikingetidens færdselsårer både til lands og til vands.. Halvanden kilometer vest for Fyrkat passerede vikingetidens nord-sydgående hovedfærdselsåre, Hærvejen, over Onsild ådal. Skibe fra Mariagerfjord har kunnet stages eller trækkes frem til borgen på næsset gennem Onsild å og en kanal. Gennem Mariagerfjord var der adgang til Kattegat. Selve borgen har mod vest, nord og øst været omgivet af vand og sumpede enge.

Fyrkat har i vikingetiden ligget ideelt for kontrol af både gods- og persontrafik til lands og til vands i Himmerland. Kontrolstedet har været placeret både militærstrategisk i spillet om magten i landet og ideelt placeret som civilt opkrævningssted for skatter og afgifter.

Fyrkat antages at være bygget af Harald Blåtand omkring 980. Borgen har kun været i brug i en kortere årrække, måske 10-20 år.

Ringvoldens ydre diameter var på 144 meter med fire portåbninger ud mod hvert sit verdenshjørne. Portene har været forbundet med tre meter brede træbrolagte gader, der har krydset hinanden midt i borgen og på den måde delt området indenfor volden op i fire karréer med hver fire såkaldte trelleborghuse.

Fyrkats indre diameter var på 120 meter. Dermed havde borgen samme opbygning og dimensioner som ringborgen på Fyn, Nonnebakken, mens den var meget mindre end Aggersborg ved Limfjorden, der havde en indre diameter på 240 meter.

De seksten huse var fuldstændig ens 28,5 meter lange og knap 7,5 meter brede. I hver ende af huset var der et næsten kvadratisk gavlrum med egen indgang. I midten var der en næsten 18 meter lang hal. Husene har været placeret som en firlænget gård symmetrisk om en firkantet gårdsplads i hver karré. Midt på hver gårdsplads lå der desuden et mindre rektangulært hus, der var 5 meter bredt og 10 meter langt. Udenfor volden har der mod vest, nord og øst været en syv meter bred og godt to meter dyb spidsbundet voldgrav med en elleve meter bred berme mellem vold og grav.

Udenfor volden, halvtreds meter nordøst for ringbogen, lå en gravplads med omkring 30 grave. Efter gravenes størrelse og udstyr at dømme var der både begravet mænd, kvinder og børn. mens borgen var i brug. En grav, Fyrkat grav 4, skiller sig ud med metalstav, uglegylp og frø af bulmeurt, foruden et gotlandsk dåsespænde, et russisk blikhængesmykke og to tåringe af sølv. Det var den rigest udstyrede grav på pladsen med en 170 centimeter høj kvinde gravlagt i vognkassen fra en hestevogn.

Trelleborgs udgraver, Poul Nørlund, bemærkede i 1948 ligheden mellem Trelleborgs og Fyrkats strategiske beliggenhed. Efter Hobro Museums prøvegravninger blev der igangsat egentlige arkæologiske udgravninger af stedet fra 1951. I 1964 blev Fyrkat og det omgivende areal på i alt 64 hektar fredet. I 1967 blev fredningen udvidet til en landskabsfredning på 136 hektar.

I alt blev der undersøgt tre fjerdedele af borgområdet, inden resultaterne blev fremlagt af Olaf Olsen, Holger Schmidt og Else Roesdahl i et tobindsværk i 1977.

I 1980'erne blev et af borgens 16 huse rekonstrueret udenfor volden.

Fyrkatområdet ejes af Nationalmuseet og plejes af kommunen. Nordjyllands Historiske Museum står for formidlingen af Fyrkat.

• trelleborge
• vikingetiden
• Danmarks historie i vikingetiden

• Fyrkat
• Hobro Museum